BorchsKollegiums_1889

I I

Borchs kollegiums historie.

endnu langt inde i 18 årh. kunde man efter Holbergs udsagn mod i oo theologer næppe finde én mediciner eller jurist1). — Hvorfor bestemte Borch ikke nogen plads for en jurist? Der er anstillet sindrige gisninger, og man hører de bekendte mundt­ lige overleveringer, at »jurister og andet djævelskab« eller »jurister og løjtnanter« ikke måtte komme på kollegiet; men noget sådant er hverken hjæmlet i fundatsen eller andre akt­ stykker og må opfattes som en studentervittighed, der er gen­ taget så ofte, at den har fået et indbildt historisk skær. Den virkelige grund må være, at der i Borchs tid kun var fa, der studerede retsvidenskaben, måske slet ingen som selvstændigt fag, fordi der kun blev holdt forelæsninger over den kejserlige og den kanoniske ret, ikke over Danske lov, og den juridiske eksamen den gang endnu ikke var t i l 2). Derfor var der ikke sa megen trang til en juristplads. Det er dog også rimeligt, at Borch — skønt assessor i højesteret — ikke havde den interesse for det juridiske studium som for de andre. Snart efter viste etats­ råd Elers i alt fald ved sin fundats, at det ikke var alle, der vilde udelukke juristerne 3). Da Borch havde været discipel i R ibe skole, fastsatte han en begunstigelse for 2 Ribestudenter. Det hedder nemlig i fundatsen: »Det tilstædis og, at der altid maa være tvende Alumni in Collegio, som have deponeret fra Riber Skole, saa fremt de nogenledis der til dygtige befindis. Og om de end ej udi førsten vare saa fuldkomne i Lærdom, som de andre, saa maa det dem dog forundis, saa fremt de for Guds frygt og Skickelighed ere berømmelige« (VIII). 1j Danmarks og Norges beskrivelse 1 84 . ?) Efter Borchs død synes Chr. Reitzer at have holdt forelæsninger over Danske lov, men det var først den nye fundats 1 732 der indførte en virkelig dansk jurisprudens, og først fdg. 1 0 . Feb. 1 736 indførte den juridiske embedseksamen {Matzen Universitetets retshist. II 87 ff. 178 f.) 3) Disputatser viser dog, at flere Borchianere, der havde theologpladser eller filologpladser, fortrinsvis har givet sig af med juridiske studier, ligesom de gik ud til juridisk virksomhed. Senere har også enkelte, der havde retsviden­ skaben til eneste studium, fået plads på Borchs kollegium, som det synes, nar man ikke har kunnet besætte filologpladserne, således F . T. Hurtigkarl.