BorchsKollegiums_1889

g

Borchs kollegiums historie.

Stor betydning kunde det ikke få, da den gamle Bartholin allerede døde 29. Jan. 1690. Der matte særlig kongelig tilladelse til .at sælge en af professorboligerne, og 26. Sept. 1688 udstedtes »Kongl. Mayts. allernaadigste Bref, at Dr. Oluf Borch maa sig af Universitetet tilforhandle dend Professor-Residentze, som Mag. Bertel Bar­ tholin iboer«1 ). Dette allernådigste missive til rektor og pro­ fessorer blev oplæst i Konsistorium 6. Oktober; man gik ind på handelen og besluttede, at der straks skulde tilstilles Borch et skøde, da han vilde betale med det samme. Lige straks blev dette skøde dog ikke udstedt; tre uger efter vedtog man atter med det første at affatte dokumentet, da Borch havde bedt derom2). Pørst 20. Nov. udstedtes skødet, et stort pergament­ brev med rig udsmykning af begyndelsesbogstaverne: Rektor og professorer sælger, skøder og afhænder til Borch mag. Ber­ tel Bartholins professorbolig, så den skal være ham »til et fuld­ kommen U-Gienkaldelig oc Evindelig Eiendomb for os oc voris Efterkommere i alle Maader«. Dokumentet er forsynet med universitetets segl og undertegnet af Konsistoriums sekretær Povl V inding3). Nu var byggegrunden altså Borchs, og i den følgende tid udarbejdede han f u n d a t s e n for sit kollegium. Den blev skreven paa fire pergamentblade; teksten på hver side er ind­ rammet af guldlinjer, udenfor dem er der snirklede blækorna­ menter, udførte med kunstfærdig og sikker hånd, men altfor krimskramsagtige til at være smukke; romertallene, der angiver ') Trykt i L . Engelstofts universitets- og skole-annaler 1810 , I 203 f. ) Acta Consist. 6. og 27. Okt. 1688. 3) Det findes i Kons. ark pakke 157 og er trykt Engelstoft a. s. 204 f. — Hvad de 2000 rdl. angår, som Borch betalte til universitetet, blev der straks taget foreløbig bestemmelse herom: »Blef bevilget Velbr. Etats Raad Elers (Elers’ kollegiums stifter) at niude paa rente til n . Junij 1689 de 20 CO Rdl. som Assessor Borrichius betaler . . . . Mens renten af de 2000 Rdl. niuder Assessor Borrichius selv, indtil hand residentsen virckeligen kand tiltræde«. (A. C. 6. Okt. 1688).