BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

Langsomt fik man Borchs kollegium genopført. Først istandsatte man portnerboligen, dernæst selve kollegiet. I det hele blev det indrettet som det forrige, men langtfra så pragt­ fuldt og rigt udstyret, blandt andet manglede nu frontespicen med Kristian Vs b y ste1). Det varede noget, inden alumnerne mødtes i det gamle hjæm; flere blev længe borte, som regn­ skaberne viser, nogle vendte slet ikke tilbage. F ra 1731 var der atter orden, de nye boghylder blev efterhånden fyldte, dis­ putatserne hørtes igen, nye alumner samledes til andagt foran Borchs krucifiks, og slægt efter slægt studerede atter i de rum­ melige værelser, deriblandt mange, der senere skulde skrive deres navne i Danmarks historie. Pedanteri og pietisme har vel haft hjæmsted her side om side; en ny tid spirer frem, der udvikler sig et fyldigere samliv mellem alumnerne, som da de i fællesskab overleverer Holberg deres digte; Eilschow vækker overordenlig opsigt langt ud over alumnernes snævre kreds ved sin kamp for modersmålet; så møder vi tidsrum, der karak­ teriseres ved alumner som N. E. Balle og Claus Frees Horne- mann (begyndelsen af 70erne), Fr. Sneedorff og Rasmus Nyerup (begyndelsen af 80erne), oplysningens overfladiske fornuftmæssig- hed sætter sine mærker blandt kollegiets beboere, og det gryende åndelige liv giver også her tanken højere flugt og følelsen ædlere varm e: kort sagt, tidernes skiftende ejendommeligheder har genspejlet sig i det stille, tilsyneladende så ensformige kollegieliv, som fortsattes uforstyrret, indtil en ny ødelæggende ildebrand ved bombardementet 1807 bragte en lang afbrydelse. *) Se atbildningen i L. Thurahs Hafnia hodierna. D et synes oprindelig at have været hensigten at udstyre kollegiet med en ny frontespice, jfr. Regnsk. 1730— 31 : Tømmermesterens reigning for at tillu kke med breder hvor F ronti Spitium s k a l v æ r e 8 rdl.