BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

112

( 1 715 f.). — Mathematiken optræder mest i forbindelse med astronomi , en sjælden gang anvendt i geografien. Eksem pler på disse 3 fag : D a v id F o g , D e arcanis fontium (1693), D e fati- dicis planetarum causis (1694), D e fluxu et refluxu maris (1696). Søren K ierulf, Diss. astron. geogr. exh. elevationes poli A lb u rg i, A rh u s ii, R ip is (16 97 ), Introitus ad adyta astronomiæ (1698), Excursus solaris s. de m axim a solis declinatione (1700). Joh. Hansen, D e maculosa eademqve inhab itab ile lunæ superficie (1705), Terræ facies, seu diss. phys. de exterioris crustæ ter- renæ mutationibus (1706), Agerho lm s astronomiske og geome­ triske disputatser. A rbe jd erne a f bekendte alumner som Schive og J. F . Ramus skal blive nævnte senere. — Som prøver på disputatser vedrørende kemi og fysik kan nævnes: Søren W in ­ ther, E x e rc it. phys. de glacie artificali (16 97 ); Peder Clausen, D e aere I — I I (1712— 14); Joh. Gerh. G rube, D e natura et usu salis I — I I (1703 f.). — Botanik har kun meget få va lg t til æm ne ; denne videnskab var jo forenet med medicinen, og langt flere har foretrukket opgaver a f det sidste fag. D o g skal her mindes om Poscholans afhand ling (1691), hvorvel den over­ vejende må betragtes som medicinsk disputats1), tremdeles om W insløws Spicileg. anat. botan. generale de machinæ plantani- malis oeconom ia analogica (1694) og sadanne bibelsk-botaniske undersøgelser som en af W in sløw og en a f Fleischer (om plan­ ten D udaim , som Ruben fandt på marken; angaende disse se nedenfor). D e rim od har flere b rug t z o o l o g i s k e æmner: D avid Fog , D e ciconiarum hibernaculis (1692), D e loqvela bru- torum (1 6 9 6 )2). Søren W in th e r, D e oculo bovis (1698). E r. Møinichen, D e generatione et vita concharum anatiferarum (1697). Thom . Jacobæus, D e oculis insectorum (1708). Gønsager, D e bombycibus (1712) o. s. v. Særlig fremhævelse fo rtjener to sammenhørende disputatser a f T y g e Lassen Tychonius, Mono- ceros piscis haud monoceros (23/i2 1706 og 29/e 1707); det på') Se ovenf. s. 39.' 2) A. Tliura omtaler Fogs arbejder som disputationes rari argumenti (Idea hist. litt. 3 ° 5 )-