BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

105

siden a f titelb lad et findes et im p rim atu r fra det filosofiske fa­ kultets dekan, undertiden tillige fra den theologiske dekan; nu og da medfølger der endog en rosende anbefaling. I slutningen af mange disputatser er der latinske ærevers til præses og re- spondens, holdte i tidens skruede stil. A lum nerne var ikke altid ivrige i opfyldelsen af deres pligter med hensyn til disse »exercitia«. D o g var de ikke så forsømmelige som Valkendorfianerne. De g ik nemlig så vidt, at de i året 1702 ikke en gang længer tog hensyn til eforus påmindelse, så de måtte stævnes for Konsistorium 1); i foråret 1716 var det atter g alt med dem, men da havde forsømmelig­ heden forp lantet sig til Borchs kollegium . Konsistorium be­ stemte nu, at de alumner, der ikke inden 11. Juni disputerede efter deres tur, skulde have deres plads fo rb ru d t2). B landt de skyldige var H a n s A d o l f B r o r s o n , der i de fem fjerdingår han lå på ko llegiet slet ikke mødte op med nogen afhandling; da han den 23. Juni 1716ophørte at være alumnus og det ikke var fordi han havde fået noget embedeeller hverv, erhan sikkert falden for den skærpede ordning. D e t samme gælder vistnok også P e d e r E d v a r d s e n F r i i s 3). Æm n erne og behandlingsmåden i disse exercitia afspejler tiden med dens fortrin og dens mangler.M an véd ikke,om man skal undre sig mest over den forbavsende lærdom,der ofte udfoldes, eller over det endnu hyppigere andløse pedanteri. Mens nogle arbejder udmærker sig ved vægtigt indhold, er andre kun vidnesbyrd om, at deres forfattere til gavns har for­ stået at koge suppe på en pølsepind; mens nogle disputatser viser alvorlige tilløb til videnskabelig methode, er andre næsten kun barnesnak; mens nogle a f dem virkelig er originale, er

l)

A. C. 18. Febr. 1702. 2) A. C. 24. Maj 1716 . 3) Jfr. fortegnelserne

over alumnernes disputatser og deklamationer Thottske saml. i 8 j 7 4 ^° °S kgl. saml. 124 1 4to.