BogenomKøbenhavnerne_1936-37

92 Struenses Fald skyldtes dette, at han var Enevældens eneste Tjener, der holdt de andre nede,samtidig med at hans frisindede Reformer ikke blev for- staaet af Folket ogførtesudi Livet med fremfusende Uforstand. Han blev halshugget og glemt. Enkedronning Juliane Marie støttet til Ove Høegh Guldberg, en Skolelærer, der maatte holde sig i Baggrunden, førte Rege­ ringen med sin Søn, Arveprinsen, som en yderst tarvelig Forgrundsfigur. Men Guldberg skænkede Landet Indfødsretten. Det nyoprettede Geheimetatsraad, der erstattede et efter Paladsrevolutionen oprettet Geheimekabinetsraad paa 10 Medlemmer, som kun fungerede nogle Dage, blev besat med Otto Thott, Joachim Otto Schack-Rathlou, Hans Rømeling, Hans Henrik Eickstedt og Adolf Sigfred v. Osten. En af Sammensværgelsens ledende, Schack Karl Rantzau Ascheberg,

udtraadte straks efter faa Maaneders Forløb og Andreas Peter Bernstorff indtraadte 1. April 1773. Guldberg selv, der stod bag Arveprins F re ­ derik, traadte ikke ind i Geheimestatsraadet før 6. April 1784 og den 14. April s. A. blev han sat paa Døren og sendt til Aarhus som Amtmand. Men Perioden fra 1772—1784 hedder i Historien den Guldbergske Periode. Denne Periode, der betød en straalende Op­ gang for Københavns Handel, og indledede Ka­ pertidens Guldgraverperiode, er paa Grund af Guldbergs reaktionære Statsopfattelse i Histo­ riens Miskredit. Han gav Danmark Indfødsret­ ten, der for stedse satte Bom for Tyskeriet i Danmark, men med Bondestandens Frigørelse blev det ikke til noget. Trykkefriheden blev op­

hævet eller i hvert Fald meget væsentlig indskrænket. Og da Bernstorff i 1780 fratraadte i Uoverensstemmelse med Guldberg, varede det ikke længe, før Kron­ prins Frederik traadte til og støttet til A. P. Bernstorff, Henrik Stampe, Ernst Heinrich Schimmelmann, Kristian Reventlow og Chr. Colbjørnsen gennemførte Stavnsbaandets Løsning 20. Ju li 1788 og afløste Reaktionen med en Mængde gode og nyttige Reformer, der sikrede ham Nationens Kærlighed, saa længe han levede. Den store Landbokommission virkede i en lang Række Aar, og Danmark fik det Præg som Landbrugsland, det endnu den Dag i Dag har bevaret. Rets­ væsenet blev reformeret og ordnet, Skolevæsenet ligeledes, og som Baggrund for det hele blomstrede Handel og Skibsfart op. I de Aar, Frederik d. VI som Kronprins regerer Landet, skyder i Køben­ havn en Handelsstand op, som præger Staden og gør den rig, og for første Gang i Københavns Historie bliver dens Handelsstand Pengefyrster, Formuer tjenes, og en Guldstrøm spreder sig over Staden. Marcus Rubin siger, at den hvilede paa Sand, omend der var Guld i Sandet; for os er det naturligt nu at nævne de Navne, der i de Tider prægede København, samtidig med at den franske Revolution gav Stødet til Ændringer i Tanke og Styresæt, som først mange Aar senere skulde naa København. Den Gang var General Pe}unann Kommandant!