BogenomKøbenhavnerne_1936-37

87 serer-Stand, og her træffer vi endelig Navne som I. F. Werner, Joost v. Hem- mert, Frants Rausch, Klitgaard, R. Iselin, Hofgaard og Graah samt Oluf Rlach og Eisengaard, der dannede et Lag paa sytten. Det lykkedes dem ikke at naa deres Maal, men Grunden var lagt. Skibsfarten udviklede sig, og i 1763 op­ træder Handelshuset Ryberg & Thygesen, der aabner en ny Æ ra for Køben­ havns Handel. Niels Ryberg er den største af den nye Æ ras Navne, blandt hvilke kan nævnes Niels Brock, Jørgen Beck og Frederik de Coninck, men den egentlige Udvikling foregaar først efter Frederik den Y’s Død. Her træffer vi de kendte Handelsnavne Meyer og Trier, Johan Peter Suhr, Moses Melchior og Peter Tutein. Men hele denne Kreds af Købmænd, der gjorde København til en virkelig Hovedstad, finder — trods det, at de opbyggede deres Rigdomme i den her- omhandlede Periode — nærmest deres Omtale, hvor Rilledet tegnes af Pe­ riodens bratte Nedgang efter den ulyksalige Krig i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede. Derved spares en Del Gentagelse, som vor Plads ikke tillader. Det er overhovedet svært at afgrænse vor Skildring i faste Perioder. Og inden vi afslutter dette Afsnit, maa vi kaste et Blik paa Aandslivet i Køben­ havn i de 100 Aar, vort Kapitel omfatter. Med Københavns Belejring afsluttes den Periode, i hvilken de Højlærde re­ præsenterer Aandslivet i Staden. Universitetet naar først sent i det 18. Aar­ hundrede den høje Rang, det, set paa Tidens Baggrund, har under Christian den IV, men alligevel er Literaturen i hele vor Periode knyttet til Uni­ versitetet og dets Mænd, og denne Forbindelse vedvarer, lige til vor Periode udløber. Literatur i den Forstand, hvori vi nu kender Ordet, d. v. s. en Spredning af Anskuelser, Opfattelser og Beretninger! fra Skribenter til »Folket«, havde man ikke kendt i Danmark før Enevælden. Den Kreds, der »læste«, var kun de Højlærde og Adelen. De Højlærde dyrkede Videnskab i den Form , Tiden kendte den, en Kreds af Stormænd med literære Interesser, ejede Bogsamlinger og Kunstværker, men egentlig Literatur kunde man næppe tale om. Og Folket stod helt udenfor. Da Københavns Borgerskab allierede sig med de Højlærde, blev boglige Sys­ ler spredt til det højere Borgerskab; flere af dette ejede righoldige Bogsam­ linger som f. Ex. Frederik Rostgaard, Moth og Ætlinge af Slægten Worm, Bartholin, Fiuren, Fincke i deres Giftermaal og Descendents. Men Literaturen var en Slange, der bed sig selv i Halen. Den tilhørte en afgrænset Kreds, og udenfor den kom den ikke. Der var et dybt Svælg mellem Folket og den med Borgerskabet udvidede Overklasse, et Svælg, der egentlig først forsvandt langt ind i det 19. Aarhun­ drede, da Grundtvig fik hele »Folket« i Tale. Vi kan studere Literaturhistorie og nævne Navne paa Forfattere og Værker, III. LITERATUREN OG DE SKØNNE KUNSTER