BogenomKøbenhavnerne_1936-37

52 kaldte dem. Havde Christian IV i sin Ungdom søgt Støtte i Borgerstanden, saa havnede han i sin Alderdom i Kredsen af sine naturlige Børn og deres Ægte- mænd - Svigersønnerne eller Svogerskabet, som Historien kalder dem. Hans sidste Frille, Tjenestepigen Vibeke Kruse, forøgede dette Selskab med den ofte omtalte Helt Ulrik Christian Gyldenløve og en Datter, der blev gift med Cla Ahlefeldt. Det første Kuld af »Naturales« falder før Enevælden. Til dem hører i første Række Eleonore Christine, og Corfitz Ulfeldt, der i mere end ti Aar som Statholder og Rigshofmester prægede København, hvor han i Gaarden paa Graabrødre Torv skabte et kultiveret Hjem, medens han i sin Virksomhed og i Forbindelse med den drevne Købmand Henrik Muller skabte den meget betydelige Formue — der blev hans Rum. Hannibal Sehested, gift med Christiane, blev aldrig Københavner Holbeig anser ham for en stor Statsmand, hans Skæbne former sig som Peter Oxes sti­ gende højt, faldende dybt, men atter paa sine gamle Dage indsat i Hæder og Vær­ dighed med Monarkens utilslørede Mistillid og Nag. Heller ikke de andre Svi­ gersønner eller den vanartede Søn Valdemar Christian vedkommer os her. Kongens Søn, den udvalgte Prins Christian, er os bekendt som en holdnings­ løs og udsvævende Yngling, der afgik ved en tidlig Død i 1647. Hans B iy up 5. Oktober 1634 med Magdalene Sibylle af Sachsen var en stor Københavner- begivenhed, men ud over den havde han vist meget lidt Forbindelse med Kø­ benhavn. Han førte to Gange Regeringen i Kongens Fraværelse men udovei en Montre paa Rosenborg, hvor han forvirrer de besøgende ved at benævnes Christian V, er Mindet om ham udslettet, kun hans Elskovsaffære med Anne Lykke frister af og til Romanforfattere. Hans Broder Frederik blev først ø- benhavner ved Faderens Død, men saa blev han det som Frederik III ogsaa til­ gavns — hvorom senere. Hoffet skænkede som Pryd Byen det dejlige Slot i Haven Rosenborg, og Kon­ gen udvidede Staden østerpaa med hele St. Anna Kvarter og Nybodei, men o - fet prægede ikke i disse Aar Staden. Det samme kan siges om Adlen. Ganske vist var Byen oversaaet me e s gaarde. Vi har tidligere omtalt disse, der indtog den største Del af Kvarteret mel­ lem Nikolaj Kirke, Gothersgade, Klosterstræde og Skt. Gertrudsstræde, samt Kvarteret mellem Højbrostræde og Vestervold. De laa i Udkanten for at have Plads til Haver og Tjenerskabsboliger, var indrettede som Herregaardene, og en Del af deres Terræn var udlejet til Handels og Haandværksboder. Ofte var de udlejede til Gesandter. F a st beboede var kun de egentlige Rigsembedsmænds Boliger. Nævnes kan Rantzauernes prægtige Gaard ved St. Gertrud, som Niels Kaas havde ejet. Den var oftest udlejet. I Store Kannike Stræde laa Friisernes næsten kongelige Palais. Der ligger nu Regensen paa den østre Del, og her bo­ ede Johan Friis, senere Kristian Friis. I Østergade laa flere Adelsgaarde. Hvor Hotel d’Angleterre ligger laa en stor Adelsgaard, der ved 1660 tilhørte Joachim Gersdorfl og skildres af Spanieren Rebolledo. Desuden laa paa Østergade Regitze Grubbes Gaard, Axel Sehesteds og Otto Krags. Niels Trolle ejede Gaard ogsaa paa Østergade. I Pilestræde bo­ ede Regitze Urne, der blev gift med Ulrik Christian Gyldenløve (se J. P. Jacob-