BogenomKøbenhavnerne_1936-37

51 aldei en afmægtige, under Adelsvælden i det 16. Aarhundrede stærkt afhængige og da de blev enevældige, undlod de - meget foruftigt - at bruge deres Magt.* ’ Adlen, der havde spillet en vis Rolle, da Middelalderen afløstes, udmærkede sig ikke mere ved særlig Rigdom og savnede Retingelserne for at skabe Stor- mænd. En vis ægte dansk Frygt for, at nogen af Kredsen skulde vokse andre o \er Ho\edet, en ægte dansk Trang til »at pille ned« virkede i samme Retning. Den Standsforskel, der fik saa stærkt et Udtryk i Skattefrihed og andre Privi­ legier, bidrog til at vække Nid hos den øvrige Refolkning og samlede om Adlen et Had, der endnu den Dag i Dag, da Adlen faktisk ikke mere er til, kan spores overalt. Fo r en ædruelig Retragtning er dette uretfærdigt.Adlen var saalangt fra skattefri de facto, at den tværtimod satte alt til,hvad den ejede, for at ud­ rede de mægtige Summer, Hærvæsen og Krig kostede. Desuden var den en meget faatallig Stand, ved 1660 var der i Danmark 150 adelige Slægter. Lad hver Slægt tælle gennemsnitlig 3 Mænd, der kunde tænkes at spille en Rolle, saa har vi 450 Mænd. Af disse kæmpede 200 i Ræk­ kerne som Krigere i Svenskekrigen, deres Godser lagdes øde og deres Formuer opslugtes af Staten. I Tiden til 1660 er denne Adel Rigsembeds- mænd, forsaavidt vi finder den i København. E f­ ter 1660 opsluges den af Hoffet, erstattes under de første fire egentlige Enevoldskonger af dygtige indvandrede tyske Slægter og adlede borgerlige. Og under de sidste Enevoldskonger afgiver den Ministre, der leder Landet, for efterhaanden ved 1800 helt at opgaa i den borgerlige Militær og Em ­ bedsstand. Den nye Højadel, Grever og Friherrer, er dels knyttet til Hoffet, dels til Godserne. Som Hofadel hører den med til Københavnerne. Men Hovedvægten ligger paa den københavnske Rorgerstand. Stadens no­ minelle Ledere de 32 Mænd og Magistraten, Ryens Patriciere og Handlens Mænd, Universitetets Mænd og den lidt efter lidt fremvoksende Embedsstand, Læge­ stand og andre til Aandsarbejderne henhørende. Den »lavere« Rorgerstand for­ bliver ret ubetonet og kommer først til at spille en Rolle, da Danskheden ved 1/80 sejrer over Tyskeriet og den københavnske Rorgerstand virkelig bliver til uafhængig af Stat og Hof, et Forhold vi i næste Kapitel skal belyse nærmere. Stoffets overvældende Rigdom forhindrer os i indgaaende Rehandling, vi nævner Navne i Sammenhængen, men maa afholde os fra Person og Livsskil- drmger; - i en rig personalhistorisk Literatur vil vore Læsere fmde alt, hvad de ønsker — og til at begynde med skildrer vi Enevældens Dæmring. Noget egentlig Hof kan der vel næppe tales om i Christian IY ’s Tid, efter at hans Dronning Anne Cathrine i 1612 var afgaaet ved Døden. Med sine ret talrige fr ille r blev Kongen Fader til de kongelige Rastarder, der efter fransk Skik i det kommende 100 Aar hørte med til et Hofs Tilbehør forbunden med »maitresse de titre« Uvæsnet. Med Kirsten Munk var Kongen, selv om han vilde løbe fra det, vel nok formelig gift, men Dronning var hun ikke, og Rørnene tilhørte Ad­ len, der i luthersk Renlivethed altid saa surt til disse »Naturales« som Samtiden Ulrik Fred. Gyldenløve.

4 *