BogenomKøbenhavnerne_1936-37

159 Initiativ, den Viikelyst og det Sammenhold, som nu er noget af det bedste i den frivillige Idræt — her som andetsteds i Verden. Har Teatergængeren en Mission, er han som saadan et nyttigt Medlem af Samfundet, er Sportstilskueren det derfor ogsaa, og hans Yndlingsmaade at underholde sig paa er sikkert bedre end de flestes. ,»Han skulde selv dyrke Idræt i Stedet for at se paa at andre gør det«,siger man. Hver Ting tilsin l id . Og den, der af en eller anden Grund ikkeselv kan, eller bryder sig om at være Idrætsmand, gør i hvert Fald ikke nogetgalt ved med sin Interesse og sine Penge at støtte Idrætten. Heller ikke, hvis han kommer — som de allerfleste naturligvis gør det — med det rent egoistiske Motiv at more sig storartet. Men hvad da med de professionelle Boksestævner, fra hvilke Pengene gaar i private Sportsmænds og Forretningsmænds Lommer, hvad med disse inden­ dørs Cykleløb i tobaksmættede Lokaler, som stjæler Folks Nattesøvn, hvad med Galopløbene, Travløbene og Cykleløbene, som frister Folk til at spille deres Penge væk? Det Spørgsmaal har jeg ikke tænkt at smutte uden om. At se paa Hestevæddeløb maa vel siges at være en yderst respektabel og uskyldig Fornøjelse, hvis Popularitet bl. a. Myndighederne sikkert er glade for. En Storbys Indbyggere skal adspredes, de skal have noget at more sig med. Myndighederne ser gerne, at Folk i store Mængder samles om ordentlige Fo r­ nøjelser, hvor alt gaar roligt og fredeligt til. En Politimands Syn paa Sagen vil være saaledes: Det er bedre, at ti Tusind samles paa eet Sted, hvor det er nemt at holde Styr paa dem, end at de spredes over et stort Areal og altsaa kræver meget større Kontrol. Pengene der kommer ind paa Galop- og Traverbanerne? Ja, en pæn Pro­ cent af dem gaar jo i det Offentliges Lomme som Forlystelsesskat, og Resten anvendes i Administrationsøjemed, til de uundgaaelige Præmier og til Heste­ avlens Fremme. Selvfølgelig kan det siges at være et Onde, at der til Sporten er knyttet Spil, som kan lede Folk i Ulykke, men Spillelidenskaben er jo en Egenskab — eller en Last hvis man vil bruge saa stærkt et Udtryk — man ikke kommer uden om ret mange Steder i Tilværelsen, ja som endog Staten gennem Statslotteriet og Totalisatorbevillingerne finder det bekvemt at udnytte. Alene den Omstændighed, at saa store Summer gennem Hestevæddeløbene kommer Staten og dermed nyttige Formaal til Gode — i Sæsonen 1934 gav de forskellige Totalisatorer cirka halvanden Million Kroner i Statsafgift — maa vel faa Moral­ prædikanten til at undskylde meget. Saa meget mere, som der er Grund til at tro, at var de Penge ikke lagt paa Hestesportsbanerne o. lign., vilde de nok være brugt paa en anden og næppe samfundsgavnligere Maade. Folk vil jo spille. Hestevæddeløb har i en lang Aarrække været en af Københavnernes kæreste Fornøjelser, vil ogsaa forblive det i Fremtiden, saa kan man kalde det Sport eller Spil eller Folkeforlystelse efter Behag. Nogle foretrækker Udtrykket Snyderi — naar de har tabt deres Penge. Til Cyklebanen i Ordrup er der jo ogsaa knyttet Totalisator. Denne Bane ejes af Dansk Bicycle Club, som bl. a. ofrer meget paa Støtte af Landevejssporten