BogenomKøbenhavnerne_1936-37

158 Asfalten bag sig og slaar Telt op paa Stranden for at have det rart i Sandet 00 Saltvand. Hvor mange Mennesker i København dyrker Idræt? Ingen ved det, ingen kan nævne Tallet blot nogenlunde nøjagtigt. Man kunde vel nok komme til et Tal, der passede tilnærmelsesvis, hvis man blot vilde have de organiserede Idrætsdyrkere med, alle dem der er Medlemmer af Klub­ ber under Dansk Idræts-Forbund eller de øvrige større Organisationer, men hvad saa med alle de mange, der vælger at dyrke deres Idræt — eller for at sige det endnu mere fordringsløst: tage deres Motion — under helt private Former. De, der staar og laver Arme stræk og Knæ bøj til Morgen-Radioens Kommando, de der fægter eller bokser eller gør Gymnastik paa et eller andet Institut, hos en Lærer, de der spiller Fodbold, Badminton, Haandbold eller Tennis helt udenfor Klubberne, de der med deres Fodbold søger hen til en aaben Plads og klarer sig uden Dommer og Tilskuere, de der har deres egen Romaskine hjemme i Stuen eller deres egen Kajak ude ved Sundet. Jeg kunde blive ved . . . At køre en god lang Cykletur er naturligvis ogsaa at dyrke Idræt. Og at gaa paa Landevejen ud . . . Men det fortæller dog en Del om Tingene, at der alene i Storkøbenhavn nu tindes 104 Fodboldbaner, som endda ikke dækker Behovet. Endvidere 4 Atletikbaner (Stadion), 125 udendørs Tennisbaner, 13 indendørs Tennisbaner og 37 Baner til Badminton. Heri er kun medregnet saadanne Baner, som er til­ gængelige foi Offentligheden mod Betaling under en eller anden Form , ikke de strengt private Baner, af hvilke der ogsaa findes en Del. Og saa har jeg kun beskæftiget mig med den frivillige Idræt, ikke med den obligatoriske Idræt i Skolerne, Hæren etc., som naturligvis ogsaa for mange _ jeg tør sikkert sige de aller fleste — er en Kilde til Glæde, Adspredelse oe Sundhed. Man vil derfor give mig Ret i, at det ikke er retfærdigt kun at tale om »passiv Idrætsinteresse« i København, fordi der sam ler sig 25.000 til en Fod­ bold-Landskamp, 20.000 til Galopløb og 10,000 til en Boksekamp, eller fordi et Seksdagesløb kan fylde Forum Døgn efter Døgn. Jeg kan ikke bevise det, 01 ingen saadan Prøve er endnu anstillet her hjemme, men jeg er overbevist om, at undersøgte man Forholdet for hver af de 25.000 Tilskuere, der over­ værer en stor Fodboldkamp i Idrætshuset, vil man finde ud af, at Flertallet af dem selv dyrker Idræt under en eller anden Form , og af det resterende Mindretal har de fleste været Idrætsdyrkere. Naar de ikke er det mere, kan det skyldes Alder, Svagelighed, Familiepligter eller den stærke Optagethed i Kampen for Tilværelsen. Interessen er tilbage. .. Endnu føler og tænker de som Idrætsmænd, deres Idrætsinteresse har de i Behold, Idrætten spiller for dem stadig en Rolle, og det er kun godt, at det er saadan, for de Penge, de etaler for at se paa Idrætskampe, kommer jo under en eller anden Form det aktive Idrætsfolk til Gode. Betalende Tilskuere er nemlig en Nødvendighed for Idrætsbevægelsens øko- Tnvse1’ med mindre denne blev gjort til et offentligt Anliggende med Statstilskud etc., der kunde sikre den i alle Ender og Kanter. Og det vilde slet ikke være heldigt, thi det vilde overflødiggøre og tage Livet af meget af det