BogenomKøbenhavnerne_1936-37

11 i Kapellets Sjælemessebog, og han gav to Bol i Tommerup paa Amager og blev Kannik i Lund. Endnu har ingen bestridt hans Ære som den første os bekendte Københavner. Han maa formodentlig dele den med Absalons Borgfoged Niels, om hvem vi ved, at han havde Gods paa Falster og Sjælland. Absalon havde skænket København til Boskilde Bispestol, og det gav Anled­ ning til hundredaarige Stridigheder mellem Bisperne i Boskilde, som støttedes af Paven, og paa den anden Side de danske Konger. Den berømte Jens Grand opholdt sig paa Borgen i København, da Byens Bor­ gere i 1294 gjorde Oprør imod ham. Københavnerne syntes at være stemte for Kongen, men de maatte neje sig. Den næste celebre Københavner er Bidder Ingvar Hjort, der var Broder til Biskop Jens Hind — en snurrig Navnegivelse. Han sluttede sig til Hertug Valde­ mar og overgav senere København til de holstenske Grever ved 1330. Arild Huit- feldt beretter udførligt om ham; han døde 1333. Der nævnes adskillige Høveds- mænd paa Københavns Hus hos Huitfeldt, de tjener alle Bisperne i Boskilde. Om Borgerne i Bispetiden ved vi noget mere. Indtil 1275 var der ikke noget Borgerstyre i Byen, men fra den Tid nævnes et » R aad «, der navnlig tog sig af Politiet i Staden, men senere fik Handel og Opsyn underlagt sig. Der var da to Borgmestre og 10 Baadmænd, og Raadet supplerede sig selv. Det var kun Han- delsmænd, der kunde vælges, Haandværkerne var udelukkede fra Valg i Køb­ stæder. De første københavnske Borgmestre nævnes 1368, det var Henrik Brandt og Peder Ingversen, og uden iøvrigt at omtale dem nærmere kan vi give Navnene paa nogle københavnske Borgmestre, der fungerede i Bispetiden. Det var for­ uden de to nævnte Niels Jensen 1374, Sommersthorp 1385, Andreas Holbæk 1392 og 1396, Sigvard Stenvejer 1393, kaldet »Consul«, Herman Kruse 1398, Niels Bo­ sen til 1406, Niels Wier og Peder Kravse ved 1403 og 1406, Henrik von Bergen 1415 og 1427, der førte Skjold og var adelig. Jonas de Wat var Raadmand fra 1415—48, og under hans Virketid som Borgmester 1415 blev København Dan­ marks Hovedstad. Slægten var, som Navnet angiver, næppe dansk. Det synes iøvrigt, som om alle Borgmestrene har været danske Mænd. I den lange Række af Raadmænd fmdes som rimeligt er flere tyske Navne. Hoved­ handelen i København dreves af Hansestædernes Folk og med dem, og Navne som Bryggow 1392, Gydike 1393, Wat 1415, Quatz samme Aar er udanske. Men paa Grund af den staaende Kamp med Lybeckerne maa det antages, at Byens Magistrat har været afgjort danske Mænd af danske Slægter, og Haandværks- betegnelser føjes ofte til Patronymica. Den lille Stad, hvis Indtægtskilder var Agerbrug til egen Forsyning paa Byens Marker, Sildehandel i Sæsonen fra Boderne ved Stranden, men langt ringere end Sildehandelen i Falsterbo og Skanør, og nogen Handel paa Hansestæderne, kan ikke have frembudt noget rigt Dagsliv. Dens Fester var Kirkefester og de sæd­ vanlige Folkefester alle udendørs. Husene var af Ler med Straatag eller Træ, til de ved 1300 begyndte at blive Stenhuse for de betydeligere Borgere, men først saa sent som 1505 nævnes en Teglgaard, der forsyner Borgerne med Sten. Havnen, der har givet Byen Navn, er altsaa ældgammel, den var bebygget med Boder og var begrænset af Taarnet ved Nikolaj Kirke og »Endebod« ved