BogenomKøbenhavnerne_1936-37

10 Art af Befæstningen kender vi ikke. Villads Christensen mener, at det er Absa­ lon der har gjort København til en Købstad, dens Tofter til Byggepladsen den Veje til Gader og dens Markjorder til Kommunejorder Sin Stadsret aar Byen først 1254 og 1294 af to Roskildebisper. Ved 1290 havde Byen 5 Kirker F Kirke, Nikolaj, Petri, Klemens og Graabrødre Klosters. Den har vel allerede en Gang haft en Del af de gamle Gader, vi endnu delvis har, Nørregade, \ esterga , Klædeboderne, Skovbogade, Vimmelskaftet (Tyskmannegade), Kødmangergade Hyskenstræde, Højbrostræde, Læderstræde (Ladbrostræde), og et Raadhus a Sten, der laa i Klædeboderne. Den ældste middelalderlige By har indtaget et Areal begrænset af den seneie Voldlinie helt ind til Husrækken fra Nørregade til Vartov, dernæst af Vande med Holmen næsten ned til nuværende Holmens Bro, hvor et Vandløb Dybet (jfr. Dvbensgade) løb ud i Havnen. Strækningen fra Kødmangergade og øst paa ud til Stranden var da Sumpe og side Strandenge, hvor saa i Middelalderen det brede Havekvarter »Rosengaarden« opstod ned mod det Vandløb, der f i a Søeine løb, hvor nu Gothersgade gaar. Dette Terræn angiver Middelalderens København. Om Stadens indre Histo er ikke meget antegnet, og om dens Indbyggere »Københavnerne« ved vi kun saare lidt i det Tidsrum til 1416, da Staden fra at ligge under Roskilde Bispesto under E rik af Pommern blev inddraget under Kronen. Den blev erobret og a - brændt af Lvbeckerne, der i den saa en Medbejler til deres Handel 1248 og 1259 erobret af Fyrst Jarom ar af Rygen. Den blev atter afbrændt af Lybeckeine i 1362 og fuldkommen ødelagt. Hvad vi ved om dens Beboere i Bispetiden og om dens indre Styrelse og Forho ld er altsaa kun saare lidt. Indbyggerantalet har man ment at kunne sætte til 4000 under Dronning Margrethe, altsaa ved Udløbet af Bispetiden og efter de voldsomme Ødelæggelser i det 13. Aarhundrede og efter Lybeckernes sidste Ødelæggelse af Byen. Der er altsaa Mulighed for, at den tid­ ligere har haft flere Indbyggere, men alt herom er kun Gisninger. Og Kø en- havns Indbyggerantal lader sig først i 1630 fastslaa med nogenlunde Sikkerhed til ea. 25,10» Indbyggere. nogen Befolkningsstatistik fra Middelalderen kan altsaa ikke med Sikkerhed opstilles:; man har ment tilnærmet at kunne antage, at Danmarks Befolkning fra 850-1250 er vokset fra 550,000 til 750,000 Indb. og ikke igen vokset før efter lb50. Og da København ved Middelalderens Udgang (Kong Hans) regnes for at have haft lOjfifJi Indbyggere, er dette sikkert Maksimumstallet for hele vor Peno e. Roskilde, der .altsaa paa en vis Maade er Moderstaden til København, var i e 12, og 13. Aarhunireåe næst Slesvig og maaske Ribe Danmarks betydeligste y med Domkirken og M Kirker, og sammenlignet med den har København sikkert kun været em ringe By, til åen 1416 blev Kongesæde og overtog Roskildes Stilling i Riget, dog liden at berøve Iftøderstaden dens Domkirke. ^ Det Hev i Kirken og Klosterhistorien, vi skal søge Oplysning om Københav­ nerne i B isp e tiå «., A M o n selv kan v i ikke regne for Københavner; han boede i Roski! i mere i Lund, og om hans samtidige i København tier Beretningerne. Den første rigtige Københavner, vi kender, var Præst. Han hed Eslul, og vi ved ikke stort mere om ham, end at han, var Præst ved Frue Kirke, og at Absa­ lon l e s tamenterede ham en *eappa torate«, Munkelatin for en foret Kappe. Den bar hans Y> U r ærdighcd hygget sig i under de kolde Vintre. Hans Navn staar