BogenomKøbenhavnerne_1936-37
134 Nordfi ankrig. De lagde Grunden til en Klædefabrikation, der skabte et a f de første Handelsprodukter nordfra ved Siden af rene Naturprodukter som Fisk og Rav. Det var Friserne , der først havde bragt Liv i Handelen med Uldvarer nordfra, en Handel, der væsentlig fulgte Rhinen og senere tog et stærkt Opsving i Flandern. Ogsaa Metallerne, — Tin fra Devon og Cornwall, Kobber og Sølv fra Harzen o. s. v. — indgik som Led i et opblomstrende Handelsliv i Nordeuropa. Allerede i det 9. Aarhundrede var Hedeby i Sønderjylland en ret anseelig Handelsby, i det 10. Aarhundrede blev Visby i Gotland et Centrum for de frisiske Købmænds Opkøb af Voks og Pelsværk. Da Lybæk opstod i det 12. Aarhundrede, blev det snart et Hoved-Knudepunkt for hele Østersøhandelen og fik en vældig Støtte i Forbundet med de øvrige Hansabyer, der tilsammen beherskede den store Handel i Øst-Vest- Retningen, der i den tidlige Middelalder fandt Sted med Pelsværk, Voks, Hør, Hamp, Rav, Tømmer, Korn, Huder, Talg og saltet Fisk, der gaves i Bytte for Tøjer, Vin og Metalarbejder samt nogle a f Middelhavslandenes kostbare Varer, saasom indiske Krydderier, der i det 12 .— 13. Aarhundrede naaede herop til Nordeuropa over det saakaldte »Champagnemarked«, der senere — omkring Aar 1300 — af løstes a f Briigge som Hovedplads for Samhandelen sydpaa. I dette Fletværk af Handelsruter dukker ogsaa de danske Købmænd op paa forskellige Punkter. Men hovedsaglig er det stadig Silden , der er vor førende Eksportvare. Hvert Aar i Au gust og September holdtes de store danske Sildemarkeder i Skanør og Falsterbo, hvor Tusinder a f danske Fiskere solgte deres Fangst til de tyske Opkøbere. Den egentlige Sildehandel foregik altsaa paa den anden Side Sundet — omend stadig paa dansk Rigsomraade, — og København var ikke længer dens Stapelplads. Men naturligvis mødte Københavnerne talstærkt frem paa de to store Sildemarkeder. Henimod Middelalderens Slutning er der opstaaet et kompliceret Handelssy stem, hvis Veje fører som røde Traade gennem Europas Historie og ofte giver Forklaringen paa Krige og andre store politiske Udslag a f Interessernes Sammen stød. Og Nettet var efterhaanden blevet saa fast tvundet, at de store Forskydninger i den internationale Handel i Nordvest- og Nordøsteuropa, som f. Eks. da Ant werpen fortrængte Brügge som Handelscentrum for Klædevarer, da Vasco da Ga- mas nye Besejling a f Indien skabte nye Baner for Middelhavshandelen eller da Englænderne for Alvor rykkede frem som Handelsfolk, ogsaa indvirkede paa den hjemlige danske Handel, og berørte de københavnske Købmænd mer eller min dre direkte. Vi har en Maalestok herfor bl. a. i Antallet afSk ibe, der besejlede Sun det. For at give et Indtryk af Udviklingen i Slutningen a f den Periode vi indtil nu har beskæftiget os med, kan vi lige anføre, at medens der i 1497 kun gik 795 Han delsfartøjer gennem Øresund, var Tallet i 1557 steget til 2251 og et Par Aar senere var det oppe over de 3000. Og selv om vi ikke i Middelalderens Slutning kan op vise Handelsdynastier som f. Eks. den tyske Familie Fugger fra Augsburg, hvis Formue i Aarene 1475—1500 steg med 40 Procent aarlig , og hvis Selskabskapital i Aarene 1511—27 gav et Udbytte paa 5472 °/o aarlig, saa har vi dog anseelige Køb mandsfamilier paa denne Tid, der byggede Købmandsgaarde, der indgik i Rækken af Byens fornemme Huse. Den københavnske Købmand er fra Manden, der drev Tuskhandel med Rav og Sild blevet til den store Købmand , der tænker og disponerer kontinentalt, — han er blevet en Borger a f Format. Ogsaa den københavnske Haaiulværkerstand gennemløb en rig og interessant
Made with FlippingBook