BogenomKøbenhavnerne_1936-37

106 nalloven af 1. Januar 1840, en herlig Nytaarsgave, en Gentagelse af det Fribrev, hans højst-salige Forgænger, Frederik den III, havde givet sine tro Borgere. De 32 Mænd, den store Familie, der i snart 200 Aar havde suppleret sig selv af »de fornemste Borgere«, forsvandt. I Stedet kom en Borgerrepræsen­ tation paa 36. Borgere valgte af Borgerne selv. Jubel og Kongerøgelse! Det første Valg stod straks efter, og 1,57 pCt. af Byens ca. 121,000 Indbyg­ gere, nøjagtig 1929 Borgere, viste sig at have Valgret. Der var nemlig en Census, der udelukkede alle Ikke-Grundejere eller Borgere paa under 5 Portioner i Næringsskat. En af hver 60 Borgere havde Valgret. Og Borgerrepræsentantionen selv? Da Valget d. 9. April 1840 var sket med

1023 Stemmer, og Borgerrepræsentanterne tog Plads til deres ugentlige Torsdags- (siden Man­ dags-) Møde, viste den sig at være uden al Magt og Indflydelse. Alle vigtige Indstillinger af Be­ tydning skulde gaa til Kancelliet, Kommunens Embedsmænd ansattes af Kongen. Og — for at gøre Maalet fuldt — Borgerrepræsentanterne skulde være enige med Magistraten; i Uenigheds­ tilfælde afgjorde Kongen eller Kancelliet Sagerne. Magistraten bestod af Overpræsidenten An­ dreas Christian Kjerulff (f. 1782), der som Politi­ mester havde indført Stokkeslagene og gjort Po­ litiet brutalt. Han døde 1846, og hans Efterfølger, Michael Lange (f. 1788), var Kancelliembeds­ mand, der laa paa Maven for de store Herrer. Loven bestemte tre kongelig udnævnte Borg­

mestre. Den ældste var Schæffer, der havde været Borgmester siden 1818 og døde 1843, en redelig men forbenet og yderst langsom Kontorius, David Got- hard Bentley (f. 1786, d. 1869), fhv. Birkedommer, ogJu st Henrik Mundt (f. 1782, d. 1859), tidl. Auditør, der var en fredelig og ganske dygtig men af Ar­ bejde overlæsset Mand, der holdt sig til Kancelliet. Baadmændene var Mikkel Skibsted (f. 1785, d. 1847), Kancellist, Andreas Dahl (f. 1779, d. 1852), Auditør, Andreas Biis Larsen (f. 1779, d. 1849), Kancel­ list, og Joachim Jacob Driefer (f. 1799, d. 1861), tidl. Kancellist — altsaa alle Jurister — efter den gamle Ordning; de valgtes af Borgerrepræsentationen; ef­ ter den nye Ordning skulde der være fem, og den nationalliberale Bepræsen- tation valgte sin Formand, Grosserer H. P. Hansen, der i 1846 blev National­ bankdirektør og erstattedes af Professor C. N. David, en af Partiets første Mænd. Han blev ked afdet to Aar efter, og hans Plads blev ikke besat. I 1852 døde Dahl, og nu var der kun tre Baadmænd, til Forholdet i 1857 blev ændret ved den nye Lov. Tilbage var Veteranerne fra Tiden før 1840, og den Borg­ mester, der afløste Schæffer, Tage Algreen Ussing, en af Stænderforsamlingens dygtigste Liberale, var allerede stærkt konservativ og udtraadte to Aar efter. Hans Efterfølgere under Loven af 1840 var Mollerup (1846—54), Casse (1854 —56) og Stephan Linnemann (1856—62); de udrettede intet, holdt sig blot tæt op til Kancelliet; Casse og Linnemann var Jurister og blev Borgmestre, de