BogenomKøbenhavnerne_1936-37

101 sen (f. 1780, d. 1868), vai konservativt, Regeringens egentlige Organ var »Dagen«, redigeret af Kancelliraad Fribert, det endte sørgeligt, i 1843 gik Fribert fallit," rømte Landet og Bladet gik ind. Men betegnende nok var »Adresseavisen« Københavns ledende Blad, dets Privilegium stammede fra 1706. I fyrrerne var dets Redaktør Jetsmark, der herskede enevældigt over Avertissementerne. Af alle Datidens Blade er »Adres­ seavisen«, vel nok det eneste, der benyttes stadigt i vore Dage paa Grund af sit værdifulde, personalhistoriske Stof! Vi skal senere omtale den begyndende Arbejderbevægelse, der ikke havde noget særligt Organ i Pressen. Da Grundloven en Gang for alle fastslog Pressefriheden, blomstrede den — I det 18. Aarhundrede er Ludvig Holberg det store Navn, og da Literaturinteressen vaagnede hen mod Aarhundredets Slutning, men navnlig i det 19. Aarhundreds første Aartier, blev han sat i Højsædet, hvor han endnu ubestridt troner. Men samtidig skabtes under Paavirkning af Aandsretninger fra Tyskland en helt ny roman­ tisk Digtning, der søgte bort fra Daglivets trelse Fæ rd til Oldtid og Middelalder, der endnu kun lidt udforsket, bød Digterne vide Marker. Vi skal ikke her skrive Literaturhistorie, blot nævne Navnene paa de Kunstnere og Digtere, der levede i København i Tidsrummet fra Struense-Tiden til Kunstnerlivet i Halvtredserne igen slumrede ind. De tyske Filosoffer, Digterne Goethe og Schiller, senere Byron, Walter Scott og Hugo, var det der i den Tid inspirerede vore Digtere. De største Aander, Mænd som Thorvaldsen, Oehlenschläger, de to Ørsteder, naaede deres Ud­ viklings Højdepunkt i Aarhundredets første Aarti. Det er hævdet, at Tiden fra 1810—30 stod langt tilbage for det første Tiaar, men efter 1830 blomstrede Digtningen atter frem. Klublivet florerede allerede i Slutningen af det 18. Aarhundrede og tog væl­ digt Overhaand i det 19. Man fejrede Bachus i Gerning og Venus ihvertfald ogsaa i Sang. Tidsskrifter blomstrede op med Digte og lærde Afhandlinger i skøn Forening, det var Kantaternes Tid, de store Fester for Borgerdyd og Skydebrodrenes Gilder. Og i alt dette voksede den store Digtning frem. Her behøver blot at nævne Navne, alle kender dem. Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Grundtvig, Ingemann, Schack Staffeldt, Carsten Hauch og det senere Kuld Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz, Chr. Winther, Aarestrup, Ludv. Bøtcher, Paludan Müller og tilsidst vor verdenskendte store Eventyrdigter H. C. Andersen. Den literære Periode udgjorde for Intelligensen Dagens vigtigste Indhold, her var Frihed til at diskutere, man kunde skrive frit om Fru Gyllemburgs No danske Presse op, men de her nævnte Blade, særligt det højt kultiverede og literært værdi­ fulde »Fædrelandet«, var Reden, hvori den ud­ klækkedes.