BogenomKøbenhavnerne_1936-37

100 kun antydet i ganske faa Navne, særligt blandt Universitetets Professorer og Københavns Kommunalbestyrelses 32 Mænd, samt i Provinsialstænderne, hvor Navne som Algreen Ussing, L . N. Hvidt, Grosserer H. P. Hansen, Professor C. A. David, Jernstøber Lunde, repræsenterer Oppositionen og blandt Høj esteretsadvo­ katerne, hvor Orla Lehmann$ Navn findes som det sidste. Men den praktiske Politik opsætter vi til et senere Afsnit. Christian den VIII’s Regering præges af Pressekampagnen og Kampen 01 Trykkefriheden, og vi skal nu beskæftige os med Københavns Journalister og den første egentlige danske Presse. Allerede i 1834var »Fædrelandet« stiftet som Ugeblad af Professor Chi. Georg Nathan David f. 1793, Søn af Grosserer Joseph Nathan David og skønt

født Jøde Professor ved Universitetet 1830. Han blev af den Grund afskediget i 1838. I 1839 to Dage efter Frederik den VI s Død, blev »Fædie- landet« Dagblad og i dette Blad førtes Kampen for Konstitutionen. Udgiveren var Jen s Frederik Giødvad (f. 1811, d. 1891), Prokurator Baltzazar Christensen (f. 1802, d. 1882), Orla Lehmann (f. 1810, d. 1870) og Abraham Wessely (f. 1800, d. 1875). David udtraadte snart og erstattedes af Ditlev Gothard Monrad (f. 1811, d. 1887), og hele det nationalliberale Parti var saaledes samlet om dette Blad, der aabnede Journalistikens Nu­ tid. F ra den Tid havde Giødvad’s »Københav­ nerposten« været Partiets Organ, men Censuien der kunde medføre, at det vanskeliggjordes Re­ daktørerne at udgive deres Blade, ramte i Flæng

alle de liberale Redaktører. »Københavnerposten« overtoges af Drejersvend Jacob Peter Martin Grüne (f. 1805, d. 1878), den første radikale Journalist i Danmark, der ligesom de senere radikale var yderst lidt »national«. I 1840 begyndte Meir Goldschmidts »Corsar«, der er alle velbekendt, det slog til alle Side og udgik til 1846. Claudius Rosenhoff udgav Ugebladet »Den bVisindede«. Alle disse Blade var Bourgoisieblade, de forfulgtes af Censor Chr. Reieisen (f. 1792, d. 1876) og Politimester Kjærulff, Hof- og Stadsretten frifandt dem ofte, Højesteret var strengere, men efterhaanden blev det saaledes, at man maatte have Straamænd (jfr. Skuespillet Stegekælderen eller den fine Verden) og under Chr. d. VIII betalte de frisindede Blade op over 40,000 Kr. i Mulkter. I Maj 1841 blev Carl Parmo Ploug (f. 1813, d. 1894) »Fædrelandets« Redaktør, hans Navn er til hans sidste Dag knyttet til dette Blad og han staar som en af F r i­ hedens første Kæmper i sin Ungdom, senere blev han som de fleste af sine Fæller fuldtro Højremand. Men hans Betydning som Skribent — vor første og største Journalist var han ubetinget - vil aldrig kunne undervurderes. I 1842 mistede han sin Skrivefrihed, den kendte Bondevenspolitiker J. A. Hansen (f. 1806, d. 1877), blev saa Redaktør, men blev hensat paa Vand og Brød. Ogsaa Bogtrykkerne blev straffede og ved 1848 laa den frisindede Presse i Virvar. Kun »Fædrelandet« bestod. »Berlingske Tidende«, redigeret af Nationaløkonomen Mendel Levin Nathan-