Blegdamshospitalet_1879-1954

noget bestemt T e gn paa nogen Fordærvelse, ei heller Stank a f Hu ler, Sumpe eller Aadsler«. På sit højeste bo rtrev den 600 om ugen, men ligesom under pesten 16 2 4 -2 5 skræmte den ikke, fortæ ller præsten Anders M atth ie- sen H jø rrin g , »de Ho ffæ rd ige, som sm ykkede sig og pralede sig ud med en H ob n ye N od e r og Stoltheds T egn , som vare ret nogle slemme nibbede Huer, hvis Pu ld bagpaa v a r ikke tre Fingre bred, med tre N ibb e , et langt ved hvert Ø re og et fo r ned o ve r Panden, saa og nogle ret ved erstygge lig e Halsklæder og andet sligt Forfængeligt, hvilket de ve l besindede v a r G ud til Fortørnelse«. Som epidem ihospital eller pesthus benyttedes i stedet fo r den nedlagte St. Jø rg en s Gaard et hus på nordsiden a f V alkendorfsgade, der dog snarere m å betragtes som en fortsættelse a f fattigvæsenets sygehus i det gam le Helligaandshus. 16 19 indrettedes et n y t pesthus i en b ygn in g uden for N ø rrepo rt, som under K alm ark rigen 1 6 1 2 havde væ ret benyttet til lazaret. Dette, som v a r »et alm indeligt Pesthus fo r denne Stads adskillige elendige og syge Mennesker« v a r i b rug til 16 30 , da den n y fattigordinants, v e l sagtens på grund a f dets slette tilstand, krævede det afløst a f en n y b ygn in g , som b lev op fø rt nærmere Peblingesøen »efterdi Pest og andre sm itsomme S y g ­ domm e ofte g iv e Aarsag, at D aglønnere o g andre fattige Fo lk udskydes a f deres Tjeneste o g Losamenter paa Gader o g Stræder, og im od al kristelig Kæ rlighed og Medlidenhed baade forsømmes og foragtes, h v o r a f Guds retfærdeligen V rede forøges ove r Land og S tæder«. E n sam tidig beretning roser dette pesthus, ford i de syge her »bleve m ed god Varetæ gt forsørgede og med god Spise forsynede og det med Ø vrighedens gode Flittighed«. Selv 0111 dette hus vedb lev at bestå som pesthus, benyttedes det im id lertid også som sindssygehospital, men under Svenskekrigene b lev det ødelagt, og først 1665 genoprettedes et pesthus i en b y gn in g ved Kalvebodstrand . L ig e som i det gam le optoges her tillige sindssyge, og 1697 indrettedes i det »bekvemme Steder, h vo r afsindige M ennesker kunde forvares«. D e t sorterede under fattigvæsenet, og foruden disse og fo lk med sm itsomme sygdomm e, kunne »alle slags fattige med ulægelige og væmm elige syg ­ domme« b live indlagt. M en at fo rho ldene langt fra v a r gode, fortæ ller hospitalets ve lgø re r, den kendte legatstifter, C laud i R osset, som i mange år

12