BispebjergHospital_1913-38

8 2

Det kosmetiske Resultat er i alle Tilfælde ideelt. Samtlige Patienter har faaet normal Ansigtsform med lidet syn­ lige Cicatricer. Det funktionelle Resultat er i 5 Tilfælde ideelt, i 1 Tilfælde bety­ delig bedret (Pt. No. 4 ). Det dentale Resultat er i 4 Tilfælde nærmest ideelt, i 2 Tilfælde bedret (Pt. No. 2 og 4 ). Subjektivt er alle Patienter særdeles tilfredse. Hertil skal yder­ ligere bemærkes, at samtlige ideelle Resultater er opnaaet ved ra­ tionel kombineret kirurgisk-ortodontisk Behandling. De to Patien­ ter, som af særlige Grunde ikke kunde efterbehandles planmæssigt med Tandregulering, har vel opnaaet en betydelig Bedring, men kunde sikkert ved konsekvent ortodontisk Behandling være blevet helt gode. Efter disse foreløbige tilfredsstillende Resultater og de ube­ tydelige Komplikationer finder jeg ingen Grund til at ændre Ope­ rationsmetodik . Prognose. M. H. t. det umiddelbare Behandlingsresultat maa Prognosen ved kirurgisk-ortodontisk Behandling a f Progeni efter de Retnings­ linier, her er fremdraget, anses for absolut god. Dette fremgaar dels a f Literaturen, dels af det Materiale, her er publiceret. Anderledes forholder det sig øjensynligt med Varighedsresultatet. Særlig efter en Statistik a f Reichenbach( 1937 ) ser det ud, som om Recidivhyppigheden er stor. Reichenbach har efterundersøgt 17 Til­ fælde opereret a. m. Bruhn-Lindemann. Blandt disse fandtes R e­ cidiv i mere eller mindre udtalt Grad hos 8, d. v. s. ca. 50 %. Recidivet optraadte i Løbet a f 1—2 Aar efter Operationen. Nogle af disse Patienter havde dog unddraget sig rationel Efterbehandling. Reichenbach gør med Rette opmærksom paa nogle af de Fakto­ rer, der er medvirkende til at fremkalde Recidiv. Saaledes kan man forestille sig, at Tungen efter den operative Forkortning a f Mandiblen er for lang til den formindskede Mund­ hule og derfor udøver et varigt, fremadrettet Tryk paa Underkæben. Endvidere spiller Tyggemusklernes ændrede Trækretning sikkert en Rolle. Dette gælder særlig Masseter og Pterygoideus int. Idet Ramus mandibulae og dermed disse Musklers Insertion disloceres bagtil ved den operative Korrektion, vil disse Musklers Træk i Retning frem­ efter paa Underkæben voxe, Progenitilbøjeligheden med andre Ord forøges. Reichenbach understreger og anskueliggør desuden, hvilken Be­ tydning man maa tillægge Artikulationsforholdene i Recidivprofy- laxen. A f disse Grunde er det, man maa tilstræbe den bedst mulige or- todontiske Efterbehandling til Opnaaelse af korrekt Okklusion og Artikulation. Yderligere maa man tilstræbe at imødegaa Earen for