BispebjergHospital_1913-38

6

■stitsraad Meyer, — for at øve Indflydelse paa de Tegninger og P la­ ner, som Magistraten havde overdraget Prof. Martin Nyrop i For­ ening med Stadsingeniøren, repræsenteret ved Afdelingsingeniør Karsten, at udarbejde. Denne Kommission begyndte sine Møder d. 31 . Oktober 1905 , og afgav d. 6. Juni 1907 en Betænkning (ledsaget a f de udarbejdede Planer, Overslag over Udgifter, m. m.), som tilstille­ des Borgerrepræsentationen d. 18 . Jun i 1907 , og endelig kunde Kom­ munalbestyrelsen i sit Møde d. 2 . Marts 1908 vedtage Opførelsen a f det planlagte Hospital paa den a f Kommissionen foreslaaede Grund, den saakaldte Bispebjærg Bakke, nordvest for Byen, hvor man til Raadighed havde et Terrain paa ca. 20,7 ha, købt a f Magistraten i 1894 for ca. 131,000 Kr., hørende til Store- og Lille Bøllemosegaard.*) Hospitalets Opførelse paabegyndtes i Sommeren 1908 . Strax i de første Aar anlagdes og beplantedes forskellige Anlæg og Alléer. Det kostede en Del Anstrængelse at blive saa nogenlunde færdig til den projekterede Indvielsesdato, d. 19 . September 1913 , en Dag, man havde valgt, fordi Kommunehospitalet den Dag kunde fejre 50 Aars-Dagen for sin Indvielse. A f Hensyn til mulig Regn, (det blev dog det smukkeste Sommervejr) havde man i Terrainets Midte, bagved de opførte 6 Sygebygninger, rejst et stort Telt, som kunde rumme flere Hundreder siddende Personer. Her foregik Hospitalets Indvielse smukt og højtideligt i Overværelse af en repræsentativ Forsamling fra Stat og Kommune, med Kongeparret i Spidsen. Studenter-Sangforeningen sammen med kgl. Operasanger Nissen og kgl. Operasangerinde Nørregaard-Hansen afsang en af L. C. Nielsen forfattet Kantate, hvortil August Enna havde skrevet Musiken, som Komponisten selv dirigerede. Taler holdtes af Borgmester J . Jensen, af Hospitalsdirektør K. M. Nielsen og Overkirurg Carl Wessel. Derefter blev Hospitalet beset under en Rundgang, Om Afte*) Angaaende Oprindelsen til N avnet Bispebjærg, h a r jeg søgt Oplysning for­ skellige Steder, uden a t finde noget sikkert. Den n u u dtørrede Lersø (tidligere Leyersø) v ar i gam le Dage en re t stor Sø, som havde 2 Afløb, Rosbæk til S un­ det forbi gamle V artov, og et sydligt Afløb, som passerede H yltebroen (ved Nørrebrogade) ved Løgten og blev til en Del af L adegaardsaaen, idet den løb gennem en større Eng. Om denne vides, a t dens gamle N avn v a r Gieveholm (Navn af samme R od som Gevn = Gefion, i gammel Tid m aaske et helligt Sted). Denne Gieveholm, i lange T ider Byens rigeste og eneste Vandforsyning, va r oprindelig en Sø, blev senere til en Mose, og endnu senere til en Eng. Den hørte til U tterslevgaardene, blev i 1561 givet til Bispestolen, m en i 1623 blev den af S taten — for Ganløse Konge-Tidende — k øb t af Bispestolen og tillagt den nye Ladegaard. D en kaldtes paa den Tid for Bispeengen, udgjorde 34 Læs Hø. I regnfulde Somre v ar den ofte helt oversvømmet, da Aaen ikke kunde tage alt Vandet; den blev u d tø rret i 1813. D et synes ganske rim eligt a t antage, a t det, a t den h ar tilh ø rt Bispestolen, h ar givet Anledning til N avnet Bispe- eng, Bispens Eng, og det tilgrænsende B akkeparti h a r det saa m aaske væ ret nærliggende a t kalde Bispebjærg. H er paa denne B akke synes i ældre T ider a t have væ ret Galgebakke, m aaske laa det gam le Støvnæs Thing her. K arl Gustav havde m indre Skanser liggende foran Lejren, fra Bellehøj og over til og paa B ispebjærg Bakke. (H istoriske Medd. o. K bhvn. I, H , III, IV , V III 2. 1. IV, V).