BispebjergHospital_1913-38

F ra B ispebjerg H ospitals medicinske afdeling B. (Chef: Professor, D r. med. E. Meulengracht.)

E XOG E N P E R N I C I Ø S ANÆMI A f Gunnar Alsted. Indledning.

Efter den nuværende opfattelse a f den perniciøse anæmis patoge­ nese må denne sygdom betragtes som en mangelsygdom. Det er manglen på den antianæmiske faktor, der betinger anæmiens udvik­ ling, da hæmopoiesen ikke kan fuldbyrdes på normal måde uden dette stofs medvirken. Den antianæmiske faktors kemiske sammen­ sætning er endnu ikke nøjagtig fastslået, men Castie & medarbejder e (3, 4, 5, 6) har i deres grundlæggende forsøg vist, at den dannes ved en »interaction« mellem en »intrinsic factor«, der findes i den nor­ male mavesaft, og en »extrinsic factor«, der tilføres gennem føden. Hvor denne »interaction« finder sted vides endnu ikke med bestemt­ hed; det er derimod gennem Meulengracht’s ( 14 ) undersøgelser vist, at »intrinsic factor« produceres a f ventriklens pylorusglandler og duo- denums Brunnerglandler. »Extrinsic factor« forekommer, som om­ talt, i føden, især i kød, mælk og æg; særlig rigeligt forekommer den i gær og i lever, det sidste sted side om side med den færdige anti­ anæmiske faktor. Medens »intrinsic factor« nærmest må betragtes som et enzym, er »extrinsic factor« mere vitaminlignende; den fore­ kommer ofte jævnsides med B 2-komplexet, men synes dog at være forskellig fra både Bo-vitamin, lactoflavin og nicotinsyre. Ved den genuine perniciøse anæmis patogenese er det formentlig manglen på »intrinsic factor«, der er årsag til manglen på antianæ- misk faktor; lidelsen er således a f endogen natur; meget tyder dog på, at denne mangel er mere af kvantitativ end af kvalitativ art, men om årsagen dertil, specielt om den samtidig tilstedeværende achylis rolle i patogenesen ved man endnu intet sikkert. Ved om­ fattende ventrikelresektioner ses dog i enkelte tilfælde udvikling af perniciøs anæmi, ligesom ætsning a f ventrikelslimhinden kan føre dertil (2), og dette synes at bevise de kvantitative forholds betydning. De nyeste undersøgelser a f Meulengracht ( 15 ) og a f Magnus & Ungley ( 13 ) gør det imidlertid sandsynligt, at det ikke er rent kvantitative forhold, der alene er afgørende for produktionen af »intrinsic factor«. Også ved bevaret produktion af »intrinsic factor« kan der optræde mangel på den færdige antianæmiske faktor; dette er tilfældet, når resorbtionen i tarmkanalen er nedsat, således som det ses ved sprue og ved tarmstrikturer; ved disse lidelser må det antages, at der i hvert fald i begyndelsen dannes tilstrækkelig mængde antianæmisk