BispebjergHospital_1913-38

1 9 8

liggøre Behandlingen gennem den derved fremkaldte forøgede Mod­ standsevne. Til denne Gruppe hører først og fremmest den egentlige Lunge­ tuberkulose. Det er hævdet, at Behandlingen kun er indiceret i de exsudative Tilfælde. Det er disse, der er lettest paavirkelige, men efter min Erfaring betyder Behandlingen overordentlig meget netop ved de fibrøse Tilfælde, overfor hvilke Behandling med store Doser dan­ ner en Basis for Opheling, som ikke kan faas paa anden Maade. Eorf. har offentliggjort mange a f disse Tilfælde. Men dernæst danner Pleuritis og ogsaa tuberkuløs Adenitis et meget vigtigt Omraade for Behandlingen, der kan standse videre Udvikling a f Tuberkulose udgaaende fra disse Organer. For Pleuri­ tis’ Vedkommende betyder Behandlingen ofte en betydelig Afkort­ ning a f Forløbet. Peritonitis paavirkes godt. Forf.’s personlige Erfaring omfatter særlig de Tilfælde, der optræder sammen med Lungetuberkulose og Pleuritis. A f Hudaffectioner er det særlig Lupus erythomatosus, for hvilken der i stor Stil haves Erfaringer. Stoffet virker her ganske specifikt. Ogsaa overfor Lupus vulgaris har Behandlingen Betydning, men den har — saa vidt vides — ikke været anvendt, efter at den er blevet moderniseret. I de senere Aar er der kommet et nyt stort Omraade for Anvendel­ sen nemlig ved Polyarthroitis a f forskellig Art, og der er a f Forf. meddelt en Bække Arbejder om denne Therapi, der har vist sig at repræsentere et meget betydeligt Fremskridt. En Fremstilling a f de opnaaede Resultater støder paa den store Vanskelighed, at de forskellige Arbejder ikke kan sammenlignes paa Grund af den forskellige Dosering. I U. f. L. 1934 , S. 1153 har jeg givet en Oversigt over Behandlingsresultater, og Leitner har i 1936 samlet de senere Aars Erfaringer; der skal henvises hertil. Men man faar som samlet Resultat dette, at de virkelig gode Resultater naas af de Klinikere, der anvender Doser i Overensstemmelse med de experimentelle Undersøgelser; anvendes der mindre Doser, bliver det hele udvisket, og man maa diskutere, om Behandlingen overhovedet har Effekt. Guido Mendes skriver saaledes i 1935 , at efter at han først havde anvendt de store Doser og derefter var gaaet over til de smaa Doser, saa har han atter forladt disse, idet de med denne Dosering opnaaede Resultater ikke kan sammenlignes med de saa langt bedre Resul­ tater, der blev opnaaet ved de store Doser, Han nævner, at af hans oprindelige Gruppe paa 29 Pt. lever endnu de 17 . Mendes mener, at de smaa Doser kan være direkte skadelige. For at give et samlet Indtryk a f Behandlingens Effektivitet skal nogle Resultater samles: