BispebjergHospital_1913-38

18

det pludseligt op, fordi Facultetet mente, at denne Uddannelse kun burde foregaa hos de Overlæger, som holdt de obligatoriske K lini­ ker. Men efter nogle Aars Forløb blev Studenternes Antal saa stort, at man igen maatte anmode os om at modtage Volontører, og dette har vedvaret indtil den ny Studie-Ordning traadte i Kraft. Ved Siden a f denne Volontøruddannelse holdt de forskellige Overlæger private Kliniker; fra 1935 fik to a f Hospitalets Overlæger Ansættelse som Professorer ved den kliniske Praktikant-Undervisning, og i de sidste Aar har yderligere to andre faaet denne Stilling. Ved Siden af denne Undervisning er der, som det fremgaar a f den i dette Skrift optagne Fortegnelse over de fra Afdelingerne udgaaede Arbejder, arbejdet videnskabeligt i ret stor Udstrækning. Vi har haft et ret godt videnskabeligt Bibliothek, grundlagt paa en stor Boggave fra Dr. Trier, men i ret daarlige Lokaler, som selv efter Bibliothekets nu foretagne Omordning, meget trænger til at udvides. Vi har endvidere meget savnet en Mødesal, som helst skulde kunne optage 150—200 Personer. Det er meget at ønske, at der ved fremtidigt Byggeri bli­ ver tænkt paa at fremskaffe en saadan, som et saa stort Hospitals- komplex, som Hospitalet sikkert vil blive, ikke kan undvære. Det er at haabe, at Hospitalets Læger ogsaa i Fremtiden maa faa Lejlig­ hed til at udføre alt det videnskabelige Arbejde, som deres Snille og Hensynet til Patient-Behandlingen paalægger dem, hvilket mange Gange kræver Anskaffelse a f forskelligt nyt, ofte kostbart Armamen- tarium; det er jo paa den Maade, at et stort Hospital faar sin Prestige fæstnet og højnet, ikke alene blandt de Patienter, det er bestemt for, men ogsaa blandt Ind- og Udlandets Lægeverden. Hospitalet har nu virket gennem 25 Aar! For os, som var med til at lægge Arbejdet tilrette og som tilmed fik Lov til at virke herude, have hele vort Livsværk indenfor disse Mure, er de 25 Aar fløjet bort, og det skøndt Arbejdet mange Gange har været baade haardt og strængt, skønt mange Døgn har sneget sig afsted i Ængstelse og Bekymring for vore Patienters Vel. Men trods alle Genvordigheder har det været en Række dejlige Arbejdsaar, hvor man heldigvis og­ saa har haft mange Glæder og Trium fer, denne Vexlen mellem Sorg og Glæde er vi Læger jo vante til. Medens de første 50 Aar af Kommunehospitalets Tilværelse ganske særligt kendetegnedes ved den enorme Udvikling, Kirurgien fik i disse Aar, er det Medicinens rivende og store Opblomstring, som vel særligt kommer til at præge Bispebjærg Hospitals første 25 Aar. Vel har der været Udvikling i Kirurgien ogsaa i dette Tidsrum, — særlig i dens Specialer — , men den har været mindre revolutionerende, har beroet paa et mere sind­ rigt udtænkt Instrumentarium og paa den mere fuldkomne Diag­ nostik, som er opnaaet ved hovedsagelig Røntgenologiens og de ke- misk-biologiske Methoders Udvikling. Hvad der er fremkommet a f