BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

de snart indskrænke sig til at øve S jæ leso rg blandt de franske Fiskere fra Normandiet o g Bretagne, som i Sommermaanederne gæ stede de nordiske Farvande. Abbé Bernard d rog derfor snart bort igen, medens Abbé Bau- doin holdt ud til Aaret 1876 , da S ygdom tvang ham til at vende hjem. D esvæ rre fandtes der efter hans Død ingen, som havde Evne og Vilje til at overtage den vanskelige P o st.43 I Aaret 18 5 7 bosatte der sig og sa a to M issionæ rer paa Færøerne, Bajreren G . Bauer o g Italieneren M ou ssa. Med praktisk Kunstsans byggede den førstnævnte 18 59 en lille Trækirke med Præ stebolig ved Thorshavn. Til T rod s for sine betydelige Evner til at om gaas Folket kunde han dog i Løbet af sit trettenaarige Ophold kun føre syv Personer tilbage i den kathol- ske Kirkes Skød. Dette ringe Resultat o g især den Tanke, at Kendskabet til den Sandhed, som de dog ikke vilde følge, for mange snarere blev til Dom end til Frelse, bevæ gede den fromme Præst til at forlade sin A rbejds­ mark. Da senere to Jesuiterpatre, Joh. B. Lohmann o g Aug. Brinkmann, som prøvede at fortsætte hans Gern ing, gjo rde den samme Erfaring, ophævede Præfekt G riider med den hellige Stols Sam tykke M issionen paa Færøerne. Det blev dog fra Rom udtrykkelig paalagt den danske M ission hvert Aar at sende en Præst op for at bringe de derboende Katholikker vor hellige Kirkes Naademidler. P. A lbert von G eyr, S. J., har ikke mindre end syv G an g e besøgt vore T rosfæ ller deroppe, som imellem den ellers fuldstændig protestantiske Befolkn ing var endnu mere ensomme end Klippeøerne selv midt i Nordhavet.44 Først i 189 5 kunde B iskop v. Euch paany sende to Præster til Is­ land for at genoptage den katholske M ission . I Julen 189 7 indviedes en tiltalende lille Kirke med et smukt Taarn .45 Siden den 25. November 1903 har denne Station været i Hænderne paa M issionsp ræ ster af Marias Selskab, som tillige besø rger Sjæleplejen blandt de talrige franske Fiskere.

*

*

*

»Det maa være med ret ejendommelige Følelser, at Romerkirkens Mænd ser Lutheranerne staa for Altret i de Kirker, som de har b yg ­ get, som endnu til Dels bærer de gam le katholske Helgennavne. Det maa være noget lignende, som en gammel Adelsslægt maa føle, der har maattet overlade sin Fædrenegaard til en bondefødt Æ t«. Saaledes

— 71 —