BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

er det lykkedes at opklare mange M isfo rstaaelser o g afvæ rge megen Ufred. En rørendeTaknemm elighed viserPolakkerne og saa imod de Præster, der tager sig af dem, o g deresO ffervillighed er næstengræn seløs. M ilevidt kommer de gaaende paafastende Hjerte for at tage Del i det himmelske Gæ stebud , som snart fejres i Arbejderkasernernes Spise- eller Sovesal, snart o g sa a i en af de bedste Stuer hos den protestantiske A rb ejd sg iver.40 * * *

I Aaret 154 4

havde

Kristian

III. sendt 500 Soldater til Island for med væbnet Magt at kue den M odstand, som denne Ø s Katho- likker gjorde mod det Vo ld sherre­ dømme, der vilde røve dem deres gam le Tro. Ni præ gtige K lostre blev tillige med

deres blom strende Skoler jævnede med Jorden. Jon A rason , den lærde og stridbare B isp paa Holar, lagde den 7. November 15 5 0 glad sit Hoved paa Blokken, dømt som Oprører o g Fjende af »Gud s rene Ord«, o g døde som en trofast Bekender af den katholske T ro .41 I sam fulde tre Aarhundreder ar nu den gam le S ag aø fuld stæ nd ig afspæ rret for al katholsk G ud sd yrkelse. Fø rst den 5. Januar 18 7 4 blev den Religionsfrihed, der havde bestaaet i Danmark siden 1849, udvidet til o gsaa at omfatte Island.42 A llerede ved Midten af forrige Aarhundrede havde den katholske Kirke d o g banet sig Vej derop. Da Island o g Færøerne nem lig 18 5 5 blev lagt ind under det nyoprettede apostoliske Præfektur for N o rdpolsm issionen , rejste to franske M issionærer, Abbéerne B. Bernard og J. B. Baudoin til Island. Ikke uden alvo rlige Vanskeligheder grund lagde de 18 5 7 en M issionsstation i Grønne­ fjo rd o g senere i Reykjavik; men paa G rund af de intolerante Love maatte

— 70 —