BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

tjeneste paa deres Herresæder ø g lod deres Sønner opd rage i udenlandske Jesuiterkollegier. O gsaa i Folkets Hjerte levede endnu længe den katholske Tro. Den kolde Protestantisme formaaede ikke at tilfredsstille dem. Fo r at skuffe de stakkels Mennesker beholdt man derfor adskillige katholske C ere­ monier ved Gudstjenesten . Ja, i Kirken paa Island lød endnu gennem halv­ andet Aarhundrede de romersk-latinske Koraler, o g K ristm essen blev endnu i det 18 d e Aarhundrede fejret efter gammel katholsk Ritus. Men da Folket ikke mere havde katholske Præster — det var under D ød sstraf forbudt katholske gejstlige at opholde sig i Landet — , da fremdeles Bekendelsen af den katholske T ro blev straffet med Tab af G o d s o g Landsforvisn ing, o g da man desuden som nævnt bibeholdt meget af det udvortes ved den katholske Gudstjeneste, saa hørte til Slut al Modstand op, o g Folket blev luthersk næsten uden a t mærke det. Ikke en eneste Familie kunde overlevere sine Børn deres Forfædres Tro. Kun paa to Steder turde man vedligeholde Lampen i Helligdomm en: i København af Hensyn til de katholske Magters G esand ter o g i Fredericia for de katholske Lejetroppers Skyld. Men hvor haardnakket den verdslige M agts Modstand mod den katholske Kirke end var i tre Aarhundreder, saa forstod dog uforfærdede M issionæ rer ved fin K logskab o g sej Udholdenhed at gennembryde de intolerante Skran ­ ker. De vandt ædle Mænd o g Kvinder for den sande o g evige Religion, rejste nye Altre paa dansk G rund o g stod gennem det apostoliske Vikariat for de nordiske M issioner i levende Forbindelse med Kristi Statholder i Rom . 3 Den smaalige A fspæ rringspolitik blev først brudt ved Grundloven a f 5. J un i 1849, der tilsikrede Katholikkerne alm indelig Religionsfrihed, G run d ­ betingelsen for, at der kunde genoptages en katholsk M ission svirksom hed. D a nem lig K on g Kristian VIII. var død den 20. Januar 1848, lød atter Kravet om en konstitutionel Forfatning med fornyet Styrke. Frederik VII. imødekom dette tidssvarende Ønske o g sammenkaldte den grund lovgivende R ig sdag. Denne udarbejdede »Danmarks R iges G rund lov«, som blev stad­ fæstet af Kongen den 5. Juni 1849. Ved denne G rund lo vs § 81 blev der indført fuld stændig Religionsfrihed i det egentlige Danmark med Færøerne. Dermed fulgte ifølge § 84 politisk o g borgerlig Ligeberettigelse. Ved § 82 ophæ vedes den uretfærdige Bestemmelse, der forpligtede Katholikkerne til og saa at betale Skat til den lutherske Statskirke. Til Æ re for Regeringen maa man sige, at den med selvsamme K on se— 2 —