BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

29 I Overensstemmelse med gammel Skik slog Kon­ gen Riddere, før han forlod Kirken. Derefter red han — i kongelig Pragt — tilbage til Slottet, hvor der var anrettet et prægtigt Gæstebud, og Festlighederne bleve nu fortsatte i flere Dage med Ridderspil og anden Lystighed. Ved Kronings-Acten fandt der altså en Ordination Sted, for hvilken Ceremonialet var den lovbundne Form. Hvor omhyggelig denne var gennemført, ses måske bedst a f Titulaturen, idet — som allerede sagt — Tiltale- Formen „Eders Nåde“ ombyttedes med „Eders Maje­ stæt“ i det Øjeblik. Kroningen var foregået, hvad der sikkert viser, at den udvalgte Konge i Tidsrummet, der lå mellem hans Forgængers Død og Kronings- Acten, endnu ikke var i Besiddelse af fuldstændig kon­ gelig Værdighed. Helt anderledes stillede Forholdet sig, efter at Arveretten var trådt i K raft, og Kongen var i fuld Besiddelse af Majestætens Værdighed fra det Øjeblik, hans Forgænger døde. Da han var født og båren til en Stilling, som overtoges ved Ar v, modtog han denne umiddelbart af Gud, uden at Mennesker var Mellemmænd; altså kunde der ikke være Tale om, at Undersåtterne skulde indsætte ham, og derfor faldt Kronings-Acten bort. Når det er sa almindeligt, at det næsten er Sprogbrug, at tale om Ch r i s t i a n den F e m t e s og de efterfølgende Kongers „Kroning“ , er dette følgelig urigtigt.