BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

28 Eigsråclet og forlangte, at de, som stode nærmest, skulde tage fat på Kronen og hjælpe ham at sætte den på Kongens Hoved, medens de fjernere stående, som ikke kunde na Kronen, skulde strække Hænderne ud imod den og derved tilkendegive, at også de toge Del i Handlingen; thi, føjede han til, „det er Eders egen Æ re, og der ligger Eder stor Magt på“ . — Idet K ro ­ nen blev sat på Kongens Hoved, nedbad Ordinator Herrens Velsignelse over ham. I Begyndelsen a f den dermed forbundne Tiltale kaldtes Kongen endnu „Eders Nåde“ ; men fra det Øjeblik, Kronen havde berørt hans Hoved, tituleredes han „Deres Majestæt“ . Medens Kongen endnu knælede, overgav Ordinator ham Scep­ teret og Æblet og udlagde deres samt Kronens sym­ bolske Betydning. Under en Pause havde Kongen overgivet Sværdet, Scepteret og Æblet til dem, der på Embedsvegne skulde forvare disse Regalier for ham. Da Talen var til Ende gav Ordinator Kongen Hånden, og nu forkyndte Trompetfanfare, at selve Kronings- Ceremonien var til Ende. Da Musikken tav, messedes: „Te deum laudamus“ og „Salvum fac populum tuum Domine“ ; hvorpå Kongen knælede og modtog Ordinators Velsignelse. Dernæst tiadte han hen for Alteret med draget Sværd 1 højre Hånd og læste Søndagens Evangelium med høj Røst til Tegn på, at „han viide tjene Evangelio og sine svorne Undersåtter med Sværdet“ . E fter at Evangeliet var læst, tog Kongen atter Plads og blev siddende, til den kirkelige Del af Festen var sluttet med Bøn og Velsignelse samt Messen: Da pacem Domine in diebus nostris.