BetænkningTeaterkommissionen_1933

8 0

tallets Tro, at det først bliver den næste Generation, der fra Barnsben er vant til Radioudsendelserne og deres Krav, der vil blive i Stand til at frembringe de rette Hørespil. Vender man sig derefter til Operaen, er Forholdet ikke meget bedre. Den almindelige ikke specielt musikalsk begavede Lytter har meget vanskeligt ved at faa noget nd af en Operatransmission, som oftest ikke saa meget som af en al­ mindelig Transmission fra en Koncertsal, hvorfor der ogsaa ved en for faa Aar siden afholdt Lytterenquete var overvejende Stemning for Indskrænkning af disse Udsendelser, og selv særlig musikalske Lyttere erkendte, at de egentlig kun kan nyde en Operatransmission, naar de kender Operaen i Forvejen. Lige saa lidt vil det kunne paastaas, at Operaen skulde have afgørende Betydning for vore danske Komponister. De danske Operaer af Betydning, der er opført paa Det kongelige Teater i de seneste Aar, er hurtig talte. I Virkeligheden vil Mindretallet snarere tro, at det vil blive Radioen, der faar Betydning for den danske Operascene, hvis da denne faar Lov at bestaa, end omvendt, idet Radioen vil give hele Befolkningen en større musikalsk Udvikling og f. Eks. ved at bringe Uddrag af de mere bekendte Operaer vil bibringe Lytterne Lysten til ogsaa at høre dem i Teatret. Naar derfor Flertallet stiller Forslag om, at der af Radiospredningsfondet skal ydes et aarligt Tilskud til Det kongelige Teater af ca. 500 000 Kr., maa Mindretallet bestemt tage Afstand herfra, da dette er i absolut Modstrid med Radioloven, der bestemmer, at Licensafgiften skal samles i et Fond, der benævnes „Radiospred­ ningsfondet“, og som vil være at anvende udelukkende til Radiospredningens Formaal. Afgiften er ikke et Beløb fastsat engang for alle, men fastsættes aarligt af Ministeren for offentlige Arbejder efter Indstilling af Radioraadet og med Til­ slutning af Rigsdagens Finansudvalg. Der kan herefter slet ikke blive Tale om noget Overskud, da den umiddel­ bare Følge af, at Indtægterne, baserede paa den hidtil erlagte Afgift, i væsentlig Grad maatte overstige de med Driften forbundne Udgifter, vil blive en Nedsættelse af Radioafgiften. Naar Regnskabet viser et Overskud, efter at de ordinære Udgifter er af­ holdte, da er' dette en absolut Nødvendighed, idet dette Beløb maa reserveres til de betydelige ekstraordinære Udgifter, der stadig maa paaregnes, og hvortil ikke kan ventes nogen Støtte fra Statskassens Side, idet det stedse har været den funda­ mentale Tanke, at Radiospredningen skal hvile i sig selv. Her skal i første Række henpeges paa Udgifterne til de store Kabelanlæg Landet over samt til Bygningen af et nyt Radiofonihus. Endvidere vil det være nødvendigt, at Statsradiofonien kan raade over en ikke ubetydelig Driftskapital, dels til Imødegaaelse af mulig Indtægtsnedgang, dels til nye Indretninger (Television, nye Studier, nye Stationer og andre tekniske Indretninger), idet man maa erindre, at Radiofonien er saa ny, at man stadig maa være forberedt paa dens yderligere Udvikling. Mindretallet er af den Formening, at disse Udgifter vil blive saa store, at Opkrævning af den nuværende Licensafgift vil være nødvendig til deres Dækning i hvert Fald i de første 4 å 5 Aar. Selvfølgelig vil man kunne reducere de Beløb, der aarlig anvendes til Ud­ sendelser, men da Udgifterne til Administration, der kun udgør 6,7 pCt., og til den tekniske Drift (ca. 18 pCt.) ikke vil kunne indskrænkes, vil Reduktionen udelukkende falde paa de godt og vel 2 Mill. Kr., der udbetales til Kunstnere

Made with