BetænkningTeaterkommissionen_1933

8 1

saavel skabende som udøvende, (heraf ikke mindre end ca. 390 000 Kr. som For­ fatter- og Komponisthonorarer) enten ved at reducere deres Honorarer eller ved at erstatte dem i højere Grad med Grammofonplader. Følgen heraf vil utvivlsomt blive, at Danmark vil have Vanskelighed ved at bevare sin Stilling som et af de førende Lande indenfor den europæiske Radiofoni. Man vilde maaske imod ovenstaaende indvende, at der allerede er sket Brud paa Radiolovens Bestemmelser ved Opførelsen af den nye Scene for Radio­ spredningsfondets Midler, men her maa det dog erindres, at Forudsætningen for denne Ordning var, at Lejen af Teatersalen skulde forrente og amortisere den Del af Byggesummen, der omfattede Teatret, samt at Statsradiofonien skulde opnaa en Udgiftsformindskelse for sine egne Lokalers Vedkommende. At begge Beregninger har slaaet fejl, er en Sag for sig, men dette vil i hvert Fald ikke kunne retfærdiggøre, at man nu skulde paalægge Radiofonien en langt større Udgift uden derfor at kunne yde den noget virkeligt Ækvivalent. Flertallets Paastand om, at Radiofonien ikke i Længden skulde kunne leve uden Det kongelige Teater, turde dog være noget hasarderet, navnlig naar henses til, at et saa højtstaaende Kulturland som England ikke anser det for nød­ vendigt at have en statsunderstøttet Scene endsige en Statsscene. Mindretallet er selvfølgelig ikke blind for, at Lovgivningsmagten til enhver Tid vil være i Stand til at fravige den i sin Tid med alle Partiers Tilslutning trufne Bestemmelse om, at Licensen kun maa benyttes til Radiospredning, og vil kunne paalægge hver Ejer af et Radioapparat en Skat af 1 Kr. pr. Apparat, men det bør her haves i Erindring, at disse Ejere allerede betaler en ikke ubetydelig indirekte Skat til Staten gennem den Told, der aarlig opkræves for Indførsel af Radioappa­ rater og Radiodele, herunder i første Række Lamper, af hvilke der vel forbruges mellem 500 000 og 1 Million om Aaret, hvoraf kun en ringe Del fabrikeres her i Landet. For Tiden 15. Oktober til 31. December 1932, altsaa for 2 y 2 Maaned, udgjorde denne Told ca. 150 000 Kr., hvilket for et Aar vilde blive ca. 750 000 Kr. Samtidig vil Mindretallet gerne henpege paa, at det saa ofte hørte Argument, at Radioafgiften er saa ringe i Forhold til, hvad der ydes for den, ikke helt holder Stik, idet man ogsaa maa tage i Betragtning, at der yderligere udkræves, at den paagældende baade skal anskaffe og drive sit Radioapparat. Værdien af de her i Landet værende Radioapparater kan anslaas til mindst 100 Mill. Kr., og den aarlige Udgift excl. Licensen til mindst 25 Mill. Kr. Flertallet har subsidiært henvist til at paalægge Statsradiofonien en For­ lystelsesskat under Henvisning til, at en saadan Skat er paalagt Det kongelige Teater. Mindretallet er enig med Flertallet i, at dette sidste er en Urimelighed, idet Forlystelsesskatten selvfølgelig ikke kan begrundes som en Skat paa kultu­ relle Værdier, men som en Skat paa de Virksomheder, der udnytter de kulturelle Værdier forretningsmæssigt. Derfor er det meningsløst at paalægge Det kongelige Teater en saadan Skat, men naar man har hævdet, at Konkurrencehensynet over for de private Teatre udelukker Ophævelsen af denne Skat, maa det dog være Teatret en Trøst, at Staten i de senere Aar har tilbagebetalt Teatret den op- krævede Skat med det 7-dobbelte Beløb, med andre Ord, der er her kun Tale om en Ompostering. Dette kan derfor ikke begrunde Paalægning af en Forlystelses­ skat paa Radiofonien, der som oven anført ikke maa være nogen „lukrativ*' For­ retning, og som ikke vil kunne vente at faa sin Skat refunderet. 11