BetænkningTeaterkommissionen_1933

48

holde og fremme Interessen for den gode Kunst. Det kongelige Udsendelsesteater alene vil nemlig ikke være i Stand til at dække Landets Behov med Hensyn tn dramatisk Kunst, og for Landets tilstrækkelige Forsyning med dramatisk Kunst er de gode Provinsteaterselskabers Opretholdelse derfor en Nødvendighed. _ Udvalget har paa den anden Side ikke ment, at Udsendelsesteatret helt burde give Afkald paa den økonomiske Sikring, der ligger i at kunne sælge sine Forestillinger til Teaterforeningerne. Det kongelige Udsendelsesteaters Forestillinger bøl væ tilgængelige for hele Befolkningen, og dette maa være Hovedformaalet, men dette Formaal vil ogsaa kunne naaes, hvis man lader Forestillingerne opføre l Teater- foreXger, der er organiseret saaledes, at de staar aabne for alle Befolkningslag. Praktiske Grunde vil som ovenfor nævnt ofte tale for denne Fremgangsmaade. Teatrets Ledelse har stærkt fremhævet det ønskelige i, at Udsendelsesteatrets Forestillinger i videst muligt Omfang faar Karakteren af offentlige Forestillinger. Teatret har heller ikke hidtil begrænset sine Tournéer til de Byer, hvor der var Foreninger; det har med stor Tilslutning ladet afholde offentlige Forestillinger bl a i Byer, hvor der endnu ikke var dannet saadanne Foreninger. er er ogsaa fuld Enighed om, at Teatret ikke skal lade sig afskære fra at give Forestilling i en Bv nf den Omstændighed, at der ikke er dannet en Teaterforening, ligesom man hete ikke paa Forhaand vil udelukke Muligheden af at give helt offentlige Fore­ stillinger i en By, hvor der er en Forening. Sandsynligvis vil dog en Udvidelse af Det kongelige T»ta> som af Udvalget foreslaaet føre til Dannelse af Teaterforenin­ ger, eventuelt i Forbindelse med en Abonnementskreds i Byer og paa Pladser, fivor en saadan Forening nn ikke findes. P r o v i n s t e a t e r d i r e k t ø r f o r e n i n g e n h a r i ø v r i g t i k k e v i l l e t n ø j e s med at pege naa den Konkurrence, der vilde blive paaført deres Virksomhed ved Det kongelige Teaters Udsendelser; denhar ogsaa udtrykt Forstaaelse og Velvilje over for saadanne Planer idet man fandt, at vort Nationalteater har en rimelig og naturlig Opgave at løse i Provinsen, og samtidig har Foremngen udtalt, at man ogsaa ifor rov n teaterdirektørernes Virksomhed vilde anse det for værdifuldt at faa Det kongelige Teaters Kunst ud til Befolkningen, idet de kunstneriske Krav til de pnvate Se - skaber herved vilde stige, og Selskabernes Niveau herigennem højnes. Udvalget maa herefter mene, at naar man afvejer de Hensyn der nødvendig­ vis maa tages baade til den eksisterende Provinsteaterdrift og de allerede nu skabte Teaterforeninger, mod Hovedformaalet: at bringe Det kongelige Teaters Kunst, ud til saavidt muligt alle Befolkningslag i Landet, vil der ikke være noget i Vejen for at man giver Teaterforeningerne en vis Præferencestilling med Hensyn til at erhverve Teatrets Forestillinger. En Statsinstitution kan ikke være afskaaret fia at søge sin Virksomhed sikret paa en Maade, der allerede for flere Aar siden har vist sig nødvendig for de private Institutioner. Men Teatret maa paa den anden Side ikke være afskaaret fra at give offentlige Forestillinger hvortil alle, uanse. om de er Medlemmer af en Forening, har Adgang. Dett\ StendPUn“ r t s 0|or i Overensstemmelse med de Udtalelser, der fremkom paa et paa UdvalSe^ ° , anledning afholdt Møde i Aarhus, hvor Repræsentanter for nærværende Udva g drøftede Det kongelige Teaters Stilling til Provinsen med Repræsentanter Teaterforeninger og Teaterejere. Derimod kunde der være Spørgsmaal om, hvor­ vidt Udsendelsesteatret skulde give Afkald paa at sælge oiesti inger i Foreninger der ikke har et særligt Teaterformaal, Haandværker- og Indus “ ger faglige Organisationer etc. - For en saadan Begrænsning vilde tale at et Statsteater ikke i Almindelighed har den Opgave at give sine Forestilling ■