BetænkningTeaterkommissionen_1933

47

samme Aften er et stort Møde eller anden Underholdning. Endvidere er adskillige Steder Forholdet det, at Teatret ejes af en af de paagældende Foreninger. — Set fra et administrativt Standpunkt er Foreningsforestillinger saaledes i flere Hen­ seender at foretrække for offentlige Forestillinger. Hertil kommer jo i øvrigt ogsaa, at man er i Stand til at levere en Forestilling til en billigere Pris til en For­ ening, der er fri for at betale Forlystelsesskat, end hvis man skal forøge Fore­ stillingsudgifterne med denne Afgift. Udvalget kan i denne Forbindelse ikke undlade at pege paa Ønskeligheden af, at Det kongelige Teater og dets Udsendelsesteater i langt højere Grad, end det nu finder Sted, fritages for at belaste sine Billetter med Afgift i Henhold til Lov af 1. April 1922 om Afgift af offentlige Forestillinger og Fremvisninger m. m. Efter denne Lovs § 7 kan Afgiften eftergives eller nedsættes, naar Forestillinger tjener til Oplysningens Fremme. Mange af Teatrets nuværende Forestillinger har dette Formaal, og det særlig kræsne Udvalg af Teatrets Repertoire, der skal udsendes til Provins og Land, vil i særlig Grad tilsigte et kulturelt kunstnerisk Oplysnings­ arbejde. Den de offentlige Forestillinger paalagte Afgift skaber i øvrigt ogsaa en Ulighed mellem de Betingelser, hvorunder Det kongelige Teater kan udsende sine Stykker, og de Betingelser, der gælder for Statsradiofoniens Udsendelse af Musik og Hørespil. Statsradiofoniens Udsendelser er nemlig ikke belagt med Forlystel­ sesafgift, og det maa forekomme Udvalget tvivlsomt, om en saadan ulige Behand­ ling af to Statsinstitutioners kulturelle Virksomhed kan lade sig opretholde. Fra Provinsteaterdirektørforeningen er der peget paa den Konkurrence, der er blevet paaført deres Virksomhed ved, at Det kongelige Teater er begyndt paa at sende sine Forestillinger ud i Landet, og man har fremhævet, at denne Konkurrence vilde blive særlig følelig, hvis Udsendelsesteatret gav sine Forestil­ linger i Foreninger, navnlig i de Foreninger, der ikke specielt er dannet med det Formaal at give sine Medlemmer Teaterforestillinger. Forholdet er nemlig blevet det, at Provinsteaterdirektørerne i det store og hele har maattet opgive at give offentlige Forestillinger, idet de vanskelige økonomiske Forhold i Forbindelse med Konkurrencen fra Radioen og Biografteatrene har medført, at saadanne Fore­ stillinger er for risikable i økonomisk Henseende. Det er derfor forstaaeligt, at Provinsteaterdirektørerne helst ser, at Det kongelige Teaters Udsendelser bliver offentlige Forestillinger. — Paa den anden Side har den af Udvalget indkaldte Repræsentant for Teaterforeningerne hævdet, at det vilde slaa Teaterforeningerne i Stykker, hvis Udsendelsesteatrets Forestillinger blev givet som offentlige Fore­ stillinger. Hvis Teaterforeningernes Medlemmer ikke i Kraft af deres Medlemsskab kan faa særlig Adgang til Det kongelige Teaters Forestillinger, vil de melde sig ud af Foreningerne. Teaterforeningerne maa altsaa for at bestaa kunne byde paa den bedste Kunst. Foreningerne maa derfor have Lejlighed til at sikre sig Udsen­ delsesteatrets Forestillinger, helst saaledes at disse alene forbeholdes Teaterfor­ eningerne i de Byer, hvor der var saadanne etableret, men i alt Fald saaledes, at Teaterforeningerne fik Forestillingerne først, og at der blev et Mellemrum paa f. Eks. 14 Dage mellem Foreningsforestillingerne og den offentlige Forestilling i samme By. Udvalget har nøje drøftet disse Forhold, idet det har været Udvalget magt- paaliggende ikke at fremsætte Forslag, hvis Realisation vilde betyde en Ødelæg­ gelse af de Provinsteaterselskaber, der ofte har forsynet Land og By med lødige og veltilrettelagte Forestillinger, ligesom man naturligvis ikke ønsker at lægge Hindringer i Vejen for de Sammenslutninger, der dannes i Provinsen for at opret