BetænkningTeaterkommissionen_1933

35

budget skal forelægges Ministeren med Tilsynsudvalgets Erklæring. Nogen beslut­ tende M yndighed eller Vetoret for det vil det dog næppe være praktisk at foreslaa; men dets Ret til Henvendelser til Ministeren paa begge Omraader (finansielt og kunstnerisk) maa være selvfølgelig. Udvalget er klar over, at Teatrets Indskrænkning til een Scene lægger det store Hindringer i Vejen for en fyldestgørende Repræsentation paa alle tre Kunst­ arters Omraade; men det maa fastboldes, at Teatret bør, uden Hensyn til øjeblik kelig Smagsmode, Rave et repræ sentativt R epertoire a f Hovedværker af klassisk og navnlig af dansk Oprindelse paa alle 3 Kunstarters Omraade. Ønsker man, at Teatret skal bave et staaende Repertoire, maa man selvfølgelig ogsaa sikre det en saadan Stabilisering, at det kan arbejde paa længere Sigt og ikke —som i de senere Aar — maa nøjes med at tænke paa den enkelte Sæson. Udvalget bar overvejet Spørgsmaalet om Sikringen af dette Hensyn ved Fastsættelse af et bestemt Antal Sceneopførelser for dette Repertoires Vedkom­ mende; om en saadan Bestemmelse er der divergerende Meninger. Chefen bar anført praktiske Grunde herimod, og Udvalget vil mene, at, hvis der tillægges det fore- slaaede Teaterudvalg Kompetence til Forhandlinger af ovennævnte Art med Chefen inden Sæsonens Begyndelse, vil det væsentligt nødvendige være opnaaet. Udvalget har drøftet Spørgsmaalet om sceniske Kunstneres Anvendelse som Sceneinstruktører. Man er paa det rene med, at det administrativt kan ha vre sine Svagheder, at Kolleger paa denne Vis i visse Tilfælde kommer til at staa som overordnede, og man er ligeledes klar over, at det principielt ikke er heldigt, at Sceneinstruktøren selv er optrædende, eventuelt endog i en Hovedrolle, i et Stykke, han sætter i Scene. Paa den anden Side kan det ikke bestrides, at det at raade over en Række Kunstnere, der med Hensyn til Instruktion hver for sig betyder noget særligt, personligt og kunstnerisk, giver Mulighed for en Alsidighed, der i høj Grad stemmer med Det kongelige Teaters Karakter, og at man kan pege paa Tilfælde, hvor Instruktørens Medvirken i Forestillingen ikke har medført nogen kunstnerisk Brist. Da det ogsaa kan være af økonomisk Betydning at kunne anvende de eventuelt ikke af Repertoiret optagne Kunstnere som Instruktører, mener Udvalget at maatte nøjes med at pege paa Spørgsmaalet, idet Sagen i øvrigt maa overlades til Teaterledelsens Afgørelse. Udvalget har ogsaa overvejet Spørgsmaalet om Tilkaldelse af fremmede Kunstnere. Man kan med Hensyn til dette Spørgsmaal tiltræde Teaterchefens Opfattelse, at Teatret skal bygge sit Repertoire paa Teatrets egne Kunstnere, men at det paa den anden Side ikke bør lukke af for den kunstneriske Fornyelse, der kan følge af Gæstespil af fremmede Kunstnere, ikke mindst naar det gælder fremragende danske Kunstnere, der ellers virker i Udlandet, eller Kunstnere fra de andre nordiske Lande. Spørgsmaalet har for øvrigt særlig været rejst med Hensyn til Instruktører eller Dekorations- og Kostumetegnere. Med Hensyn hertil har Teaterchefen hævdet det Standpunkt, at Anvendelse af fremmed Instruk tør kan være baade kunstnerisk og økonomisk heldigt, ikke mindst naar Teatret i særlig Grad bruger sine Skuespillere og Sangere som Instruktører, at Teatret ligeledes baade af kunstneriske og økonomiske Grunde, naar Spørgsmaalet staar paa, om Teatret skal have et fast Personale, der er stort nok til selv at bestride hele Arbejdet med nye Dekorationer og Kostumer, eller i visse Tilfælde skal kunne anvende fremmede Kunstnere, foretrækker at have denne sidste Mulighed, der giver mere Chance for Afveksling og kunstnerisk Fornyelse og Samvirken, og at Teatret heller ikke maa være udelukket fra i givet Tilfælde at kunne anvende uden