BetænkningTeaterkommissionen_1933

34

Forholdet imellem de kunstneriske Afdelinger og den økonomiske Afdeling kan udtrykkes saaledes, at ingen udgiftsforvoldende Disposition i Retning af Forøgelse af Personale, Arbejde paa Udstyr eller Anskaffelser kan foretages uden om den økonomiske Ledelse. Og i Tilfælde af Uoverensstemmelse forelægges Spørgsmaalet Chefen til Afgørelse. _ Ogsaa ved Prøveplanens Lægning tages videst muligt Hensyn til Økono­ mien, ligesom Økonomiinspektøren holder sig orienteret og eventuelt griber ind med Hensyn til Scenemandskab o. s. v. Der føres i det hele taget gennem ham Kontrol paa alle Punkter, hvor Dagens Arbejde kan berøre Økonomien, saaledes at han enten selv træffer eventuelt fornødne Foranstaltninger eller forelægger Sagen for Chefen. . Opbygningen af denne indre Administrationsordning er selvfølgelig sket ogsaa med Henblik paa den Maade, hvorpaa Chefstillingen for Tiden er besat, altsaa med en alment administrativt uddannet Mand, der uden at være Specialist i nogen af Afdelingerne kan have det samlende Overblik og etablere Samarbejde mellem Afdelingerne. Efter Udvalgets Opfattelse er Lederens Personlighed til enhver Tid det afgørende, og den indre Administrations Fordeling af Arbejdet maa ^rette sig herefter. Men man maa samtidig formene, at den foran skildrede Administrations­ ordning i al Almindelighed er den, der har de største Betingelser for Tilvejebrin­ gelsen af indre Arbejdsro og Fasthed i Teatrets Ledelse, og man finder, at det indre Administrationsapparat i det store og hele er rigtigt tilrettelagt med Henblik herpaa, og i Tilslutning hertil maa Udvalget anbefale, at Teatrets reelle og daglige Ledelse ligger i en enkelt Mands Haand, der statsansættes og har Ansvar baade paa det økonomiske og kunstneriske Omraade. I Erkendelse af, at R igsdagen med Grund har understreget sit Ansvar over for det danske Folk med Hensyn til Nationalscenen, maa det anbefales, at der gives den Lejlighed til en effektiv K ontrol med Teatret gennem Nedsættelse af et Udvalg eller en Bestyrelse, sammensat saaledes, at de store Partier er repræsenteret, og at Udvalget er i Stand til at paase, at Chefen administrerer Teatret saavel økonomisk som kunstnerisk (repertoiremæssigt) forsvarligt. Udval- get bør ikke have Ret til at blande sig i den daglige Ledelse, men ganske vist have Adgang til at kunne følge denne og tillige have Ret til at forh a n d le med Chefen in d en Sæsonens Begyndelse om Planen for dennes Tilrettelægning; dette gælder saavel med Hensyn til Repertoireplanen som for Budgettets Vedkommende. Det vil være praktisk, at Udvalget har faste Møder med Teaterchefen, og paa disse Møder maa denne til Stadighed ikke alene give de Oplysninger, Udvalget maatte ønske, men ogsaa af egen Drift give alle de Oplysninger, der maa til for at holde Udvalget å jour med Teatrets Gang. Af Spørgsmaal, man finder det naturligt og rigtigt, at Teaterchefen forelægger Udvalget, kan nævnes: Ændringer i Teatrets repertoiremæssige Arbejdsplan for Sæsonen, Billetprisspørgsmaal, Lejespørgsmaal, bygningsmæssige Ændringer af Betydning, Forskydninger i den indre Admini­ stration, Gæstespil i Udlandet, betydeligere Gæstespil paa Teatret, Engagementer med meget høje Lønninger eller paa længere Aaremaal, Overførelse af sceniske Kunstnere fra Skuespil og Opera til pensionsgivende Stilling og andre Spørgsmaal af mere indgribende Betydning for Teatrets Drift i kunstnerisk eller økonomisk Henseende. Overskridelser af Hovedsummer paa Teatrets Udgiftsbudget maa selvfølgelig forelægges Tilsynsudvalget, og Overskridelser af det samlede Udgifts

Made with