BetænkningTeaterkommissionen_1933

25

Dobbeltsceneinstitutionen og den nye Ordning var kun i Kraft i Sæsonen 1 9 3 1 — 32 . Ordningen brød sammen i det første Aar, og Ministerenmaatte i Henhold til Lovens Bestemmelser opløse Institutionen fra 1. Juli 1932, hvorefter Ordningen af 1911, blot med den Ændring, at Dobbeltscenedrift blev bevaret i Henhold til den Ministeren ved Lov af 31. Marts 1928 givne Bemyndigelse, paany traadte i Kraft for Sæsonen 1932—33. I Sæsonen 1933—34 administreres udelukkende paa Finanslov og Rigsdags­ beslutning. I store Træk belyser Historien de opstillede Problemer paa følgende Maade: 1 . Fra alle Sider tiltræder man den Opfattelse, at Staten som Kulturstat bør støtte den dramatiske Litteratur og Kunst, specielt Det kongelige Teater som det almindelige Forum for denne særlige Kunstform. 2. I overvejende Grad indtager man det Standpunkt, at hvis man stod frit, vilde man næppe finde den dramatiske Kunstform egnet til Statsdrift, men vi har nu engang fra en fjern Fortid Det kongelige Teater som Statsinstitution. Med dette Forhold maa man regne. Derfor staar man ikke frit. 3 . Som Yilkaar for Statens Støtte bør der stilles særlige kunstneriske og nationale Krav til Teatrets Repertoire. 4. Teatret var oprindeligt Holbergs Scene. Skuespillet er det væsentlige og afgø­ rende. Det store Flertal anerkender imidlertid Værdien af de senere tilkomne Kunstarter, Opera og Ballet, og ønsker deres Opretholdelse ved Det kongelige Teater. Alle Kommissioner og Regeringsforslag, med Undtagelse af Keiser- Nielsens Afviklingsforslag af 1919, staar paa dette Standpunkt, men enkeltvis hæver der sig i Rigsdagen Røster, som møder skiftende Tilslutning, om Op­ givelse af Opera og Ballet eller Opgivelse af Operaen alene. Keiser-Nielsens Afviklingsforslag mødte afgørende Modstand og faldt ved 1. Behandling. 5. Spørgsmaalet om Teatrets Ledelse og Personale har været forskelligt løst i Tidens Løb. Magten lagt i en enkelt Mands Haand eller fordelt paa flere Hænder efter de paagældende Personers administrative eller kunstneriske Kvalifikationer, om end med Tendens mod Enkeltmandsledelse samt med afgjort Tendens mod Frigørelse fra ministeriel Indgriben og mod et vist Selv­ styre for at sikre den bedste kunstneriske Indsats. Pensionsordning eller Engagement med delvis privat Forsørgelse har skiftet ligesom Lønningssystemer, med Hensyn til hvilke Feusystemet dog maa anses for endelig skrinlagt. 6 . Teatrets Budget blev indtil 1859 optaget i Finansloven, og Statens Tilskud blev hvert Aar optaget med det Beløb, der bragte budgetmæssig Balance. Fra 1859—78 udgik Teatrets Budget af Finanslovens Tekst, men blev optaget i Anmærkningerne. Fra 1878—1903 vendte man tilbage til Budgettets speci­ ficerede Optagelse paa Finansloven, men forlod atter dette Princip fra 1903 i Henhold til Teaterloven af 1903. Med Hensyn til Statens voksende Tilskud betegnes Udviklingen af Rigsdagens stigende Krav om Tilskuddets Nedsættelse og dets Begrænsning til et fast Beløb, som ikke maa overskrides. 7. Spørgsmaalet om Dobbeltscenedrift rejses af Kammerherre Fallesen overfor Ministeriet, men kommer først officielt frem i Kommissoriet af 1893. De der­ efter følgende talrige Debatter i Rigsdagen drejer sig i væsentlig Grad om dette Princip. I Teatrets Indstillinger, i Udvalg og i Ministeriets Overvejelser 4