BetænkningTeaterkommissionen_1933

1 1 4

Aar ved Overgangen fra Vinter til Foraar maa i Engagementsforhandlinger med næsten alle Kunstnerne i de to Afdelinger. Hvert Aar kommer man under Pres af Konkurrence fra de private Teatre, og hvert Aar sinkes Forberedelserne til den kommende Sæson, idet disse Forberedelser selvfølgelig er afhængige af, hvilke Hovedkræfter man raader over. Det kongelige Teater skal jo baade i Opera, Ballet og Skuespil arbejde delvis med et Bepertoire, der gaar over fra den ene Sæson til den anden, men Afgang af betydende Indehavere af Roller i saadant Repertoire betyder, at Stykket gaar ud, eller at der maa etableres nye Prøver, der ikke alene koster Tid og Penge og tager Pladsen op for Nyindstudermger, men ogsa'a ændrer Stykkets kunstneriske Karakter. Selv om det nuværende System for faste Lønninger med Pensionsret ikke er beregnet paa og ikke egner sig for de Kunstnere, der er stærkt indstillede paa økonomisk at udnytte Chancerne i det givne Øjeblik, og selv om det næppe er muligt eller rimeligt at skabe enPensions­ ordning for dem, vil dog den stærkere Anvendelse af fast Ansættelse give Teatret sikrere Arbejdsforhold. Ogsaa økonomisk vil det svare Regning. Ombesættelse kræver, som foran nævnt, Tid og Penge; de faste Lønninger vil i det store og hele ligge noget under de hvert Aar under Konkurrence fastsatte Aarslønninger. Da Forholdet i Pensionsfonden ligger saa gunstigt, at Fonden paa Grund af sit Over­ skud kan optage flere sceniske Kunstnere, endog uden at det behøver at medføre Indbetaling — eller Indbetaling i større Omfang fra Teatret, vil jeg meget ind trængende anbefale, at Kommissionen foreslaar, at man igen lukker op for fast Ansættelse i Skuespillet og helst ogsaa i Operaen. Der er fra Personalets Side ønsket, at man kunde faa en højere, pensionsgivende Slutløn end den nuværende paa 6 900 Kr. Jeg er tilbøjelig til at mene, at man bør støtte dette Ønske. I Øje­ blikket er Lønnen i 2. Lønklasse 4 800 Kr., stigende efter 5 Aar med 900 Kr. til 5 700 Kr., og i 1. Lønklasse er Lønnen 6 900 Kr. uden Stigning. Man kunde maaske ændre dette, saaledes at man fremtidig lavede følgende 5 Lønklasser:

2 100Kr. — stigende treaarig med 3X 300 til 3 000Kr. 3 goo — — — — 2X 450 - 4 500 — 4 goo — — efter 5 Aarmed 900 - 5 700 — 6 600 — 7 800 — .

5. Lønklasse 4. 3. — 2 . —

1 .

—

Den nuværende 1. Lønklasse (6 900 Kr.) kunde saa bevares indtil videre for dem, der staar i den, som en uddøende Lønklasse 1. b. For det ikke fast ansatte Personale lader der sig næppe lave fastere Løn­ system. Der maa være Mulighed baade for at enes om Mellembeløb og for at an­ vende Aflønningsformer, der passer for de særlige Tilfælde. Blandt andet maa Aflønningsformen Spillepræmie kunne anvendes. Fra Balletten er der fremsat Ønske om at sikre Personalet i højere Grad i pensionsmæssig Henseende, navnlig ved en Garanti mod Afskedigelse i for tidlig Alder. Jeg maa henvise til, at allerede det nuværende System har taget dette Hensyn, idet de 5-aarige Spring i Pensionsancienniteten tilsigter hurtig Oprykning paa en højere Procent, og jeg kan ikke foreslaa at belaste Pensionsfonden og der­ med Teatret med en meget betydelig Risiko som af Personalet ønsket. Fra Koret klages der over, at det nuværende Lønsystem — med en relativ lille fast Lønning plus Betaling pr. Deltagelse i Forestilling — har medført Fare