BetænkningTeaterkommissionen_1933

113 siden 1929—30 allerede nedbragt med ca. 275 000 Kr., med den nu foreslaaede nye Nedsættelse andrager Besparelsen altsaa et saa stort Beløb som ca. 325 000 Kr. Til Skuespillønninger blev der i 1929—30 brugt 331 400 Kr. og til Opera­ lønninger 259 000 Kr. Paa det nye Budpet er der hertil regnet 290 000 Kr. og 200 000 Kr. samt 15 000 Kr. til Gæstespil, altsaa ialt 505 000 Kr. mod 590 400 Kr! i 1929—30. Udgiften i 1929—30 laa altsaa ca. 17 pCt. .over den nu be­ regnede Sum. Under Administrationens Lønningskonto er der taget Hensyn til, at der maa ske endelig Besættelse af Stillingerne som Økonomiinspektør og Hoved­ kasserer. For at det til Sceneinstruktion afsatte Beløb skal holde, maa der ske Reduktion baade i Antal og i Lønning; paa den anden Side maa der saa i ikke uvæsentlig Grad regnes med Anvendelse af fremmede Sceneinstruktører. Den nye Reduktion af Lønningskontoen ved Skuespillet kan ikke gennemføres uden Afskedigelser, men antagelig vil der ved Provinsvirksomhedens Udvidelse kunne bødes herpaa. Jeg mener, at Teatret kan komme igennem med det afsatte Beløb, men da Personalet af Hensyn til det vekslende Repertoire og de ret talrige Stykker med en lang Rolleliste maa være stort, maa det betragtes som givet, at man med den afsatte Sum ikke har nogen Mulighed for at have alle de Førstekræfter knyttede til Det kongelige Teater, som egentlig hører hjemme dér. Og det til Gæstespil afsatte Beløb er meget beskedent, da det ogsaa omfatter Operaen. Baade for Skue­ spillets og for Operaens Vedkommende maa det erindres, at der ogsaa skal be­ sættes Biroller, og at det at have en Reserve, der i givet Tilfælde kan redde en Fore­ stilling, maa betragtes som en Sikring, der vel koster noget, men hvis Afsavn meget let kunde koste langt mere. Dersom man vil have blot nogenlunde Sikkerhed for at kunne gennemføre sine Forestillinger, kan man næppe nedbringe Operaens Lønningskonto yderligere. For Ballettens Vedkommende er der regnet med en yderligere Reduktion, der vil føles uretfærdig og hæmmende, men dog ikke vil gøre afgørende Indgreb i den danske Ballets høje Standard eller i afgørende Grad svække dens Ydeevne. For Korets Vedkommende kan ingen yderligere Reduktion ske. For Kapellets Vedkommende henvises til den særlige Omtale af Kapellets Forhold. Under Kommissionsforhandlingerne har der rejst sig særlige Spørgsmaal med Hensyn til det lønnings- og pensionsmæssige Forhold for hver af de kunst­ neriske Personalegrupper. — For Skuespil- og Operakunstnernes Vedkommende er der spurgt, om man ikke igen skulde gaa over til i højere Grad at give Ansæt­ telse i pensionsgivende Stilling, og om det ikke var muligt og rigtigt at anvende et noget fastere Lønsystem ogsaa for de Kunstnere, der ikke er ansat med Pensions­ ret. Med Hensyn til det første af de nævnte to Spørgsmaal vil jeg gerne fremhæve, at det efter min Opfattelse ikke alene er en Betryggelse for Kunstnerne, at deres Tilknytning til Teatret fastlægges ved en pensionsgivende Ansættelse og den der­ med .følgende Sikring for dem selv, naar de gaar af, eller for deres nærmest paa­ rørende, men at denne faste Tilknytning ogsaa er af meget stor Betydning for Teatret, baade kunstnerisk og økonomisk. Da Alderdomsforsørgelsesfonden i sin Tid blev stiftet, var det netop først og fremmest beregnet paa disse Kunstnere; efterhaanden er Forholdet blevet det, at medens Kapel, Ballet og Kor helt er i pensionsgivende Ansættelse, har kun ganske faa af Skuespillets og Operaens sce­ niske Kunstnere pensionsgivende Ansættelse; langt den største Del er engageret paa særlig Kontrakt, som Regel for et Aar ad Gangen. Følgen er, at Teatret hvert 15