BeskrivelserNyTheaterbygningKjøbenhavn

22

og Orkesterpersonalet i høj Grad generedes af Træk. Den nye Belysningsmaade vandt heller ikke ubetinget Bifald, men blev stærkt kritiseret saavel af Publikum som af Fagmænd. [Exempelvis kan anføres en Artikel af Arkitekten Duplessis i »la Revue moderne« for 10de Maj 1869, citeret af Figuier i hans populære Værk: »les merveilles de la science«.] Hvad man indvendte, var navnlig dette, at Lyset ved at gaa igjennem Glasloftet, selv om dette er tyndt, kan holdes frit for Støv og gjøres uskadeligt for Gulvets Publikum ved et fint Net af Metaltraad, taber sit spillende Liv og faar en død, gulagtig Tone, saa at hverken Damernes Toiletter eller Salens Dekorationer komme til deres Ret. Dette stærke, ensformige, lodrette Lys, i hvilket Tilskuerne faa sorte Skygger i Øjenhulerne, trætter, og frembringer, navnlig naar Venti­ lationen ikke holdes i behørig Orden, en ubehagelig Fornemmelse: »man bliver stegt fra oven ligesom en Tærte« sagde Pariserne. Desuagtet fortsatte man Forsøgene, da de to seneste større Parisertheatre »Gaité« og »Vaudeville« opførtes; man søgte at bringe Lyset længere ned og navnlig i Vaudevilletheatret fik Glasloftet Form af en stor flad Skaal, sænket ned i selve Loftet, der ganske vist med sine slebne Krystaller og Facetter frembringer en vis pragtfuld, men noget barok Virkning. — Ogsaa udenfor Frankrig efterlignedes denne Belysningsmaade, f. Ex. i det nye Theater i Riga, og det uagtet den dog vist hovedsagelig skyldes den franske Skik, at have Salen fuldt be­ lyst under Spillet, thi da er Lysekronen naturligvis en Plage for alle Tilskuerne i de øverste Logerækker. — Men Belysningen bliver kostbar paa denne Maade, thi, eftersom Lysets Styrke aftager i Forhold som Afstandens Kvadrater, behøves der selvfølgelig et meget større Gasforbrug til fra en saadan Højde, ovenfor et matslebet Glasloft, at belyse Salen tilstrækkeligt. Dette indsaa man i Riga, og da man gjerne vilde baade spare og følge med Tiden, indrettedes Platfonden saa- ledes, at til dagligt Brug kun et vist Antal Brændere skulde bruges. Dog, det viste sig snart, at man ikke fikHuset lyst nok, og man har da grebet til den just ikke meget snilde, men dog prak­ tiske Udvej, at anbringe Gaslampetter paa Logebrystningerne. Vi, som ere vante til at Lysekronen hæves og sænkes for hver Akt, og som vel Alle haye prøvet den velgjørende æsthetiske Virkning, naar Tusmørket og Scenens Illusion ombyttes med det klare Lampelys og de hjemlige Ansigter, bør vistnok betænke os to Gange paa at om­ bytte Lysekronen med Glasloftet eller Solbrændere, dersom ikke Hensynet til Ventilationen gjør det aldeles nødvendigt. Solbrænderne ere i æsthetisk Henseende det Alleruheldigste, man kan vælge. Glasplatfonden gjør dog en vis dekorativ Virkning, Solbrænderen ingen; men den ødelægger al malerisk Dekoration paa den bedste ja næsten den eneste Flade, der giver Dekorationsmalerens Pensel noget Spillerum, thi hvad kan ses ved Siden af sligt et lysende Himmellegeme? Hertil kommer, at omtrent de samme Fordele, som Glasplatfonden skulde yde, kunne haves, naar Lyse­ kronen gjøres bevægelig. Anbringes der nemlig under denne en Glasskærm, omtrent som den, der paa den nuværende Lysekrone skal beskytte mod Oliepletter og Glasskaar, og gjøres denne Skæmt nogenlunde tætsluttende i Kronehullet, davil jo Udsugningen fra Logerne kunne foregaa paa samme Maade som i Parisertheatrene. Lydbølgerne ville under Spillet temmelig uforstyrrede kunne fort­ sætte deres Gang ind i Logedybderne, og kun i Mellemakterne vil en stor Luftmasse i en samlet Strøm styrte ud af Kronehullet. Tilskuere med svage Øjne ville ganske vist, om de blive paa deres Pladser i Mellem­ akterne, kunne generes noget af Lysekronen, men baade vil Lyset jo kunne dæmpes ved Hjælp af Kupler, der slibes helt eller delviis, og der er jo ingen Nødvendighed for, at de som i et fransk Theater skulle se paa eller tæt forbi den lysende Masse. Den nuværende Lysekrone har 72 Olielamper. Hvor mange Gasblus bør den nye have? Pariseroperaen begyndte med 72 (argandske Brændere) foruden c. 30 i Lampetter paa Væggene. Nu skal der være 148 Blus i Kronen. For vore Forhold vilde en Krone paa 100 å 120 Blus vistnok være passende. Dette stemmer med de Regler, som i en østerrigsk Ingeniørkalender for 1871 findes opførte for Lokalers Belysning med Gas. Ønskede man til festlige Lejligheder en endnu stærkere Belysning, kunne overkomplette Arme jo indrettes enten i selve Kronen eller paa Logernes Jernsøjler. Kronens Bevægelse op og ned kan som Koulissegasledningernes foregaa uden mindste Ulempe. I Amphitheatret vil det vistnok være nødvendigt at anbringe et Par Blus under det skraa Loft.