BeskrivelserNyTheaterbygningKjøbenhavn

21 Theaterbygning saa godt som en Umulighed; thi der er ingen Plads til at foretage disse Operationer paa i Nærheden af Garderoberne; Transporten maatte ske gjennem hele Theatrets daglige Færsel, saa mange Trapper ned og op, at Arbejdets Størrelse gjør det saa at sige uoverkommeligt i Ferie­ tiden. Projektets flade Tag paa de omløbende Fløje, af hvilke idetmindste enkelte Partier kunne behandles fuldstændig som Terrasse, asphalteres m. m., vilde hæve disse Vanskeligheder. Tøjet kunde for en stor Deel stikkes fra Vinduerne lige ud paa Terrassen. Hertil er sigtet i Indled­ ningen, hvor de forskjellige Tagformer omtales. En anden Del af Terrassen kunde, om man saa synes, blive Spadsereplads for Galleriets Publikum. 8 . Skrædersalene findes i Theaterbygningen paa 3die Sal sammen med Økonomiinspi- cientens, Garderobeforvalterens og Garderobeforvarerskens Værelser. Alle disse Lokaler ere med Forsæt anbragte med Paaklædningsværelser over som under sig for at ligge mere centralt. 9 . Syngeskolen er i Theaterbygningens Fremspring mod Tordenskjoldsgade paa 4de Sal. 1 0 . Hvor stort et Underrum til Brændsel der behøves, er ikke angivet. Det kan dog neppe være Meningen, at hele Vinterbeholdningen skal kunne rummes. Kullene aflæsses bekvemt i Portrummet mod Tordenskjoldsgade ved at aabne en Lem i Portgulvet. I de nærmeste Rum ville 1000 å 1500 Tdr. Kul kunne rummes, om de stables lige til Loftet. Foruden til Theatrets Brug maa der, om Boutiker indrettes, tillige skaffes Brændselsrum til disse og til den gifte Funktionær. Pladsen er saa rigelig at nogle af disse Kjældere ogsaa ville kunne benyttes som Pakrum. 1 1 . Den gifte Funktionær faar, som det vil ses, en god Lejlighed paa 6 Værelser med fornødne Udenomsbekvemmeligheder. Theatret vil af denne kunne have en aarlig Indtægt af 400 Rdlr. o: Renten af en Kapital paa 8 å 10,000 Rdlr. 1 2 . Da Magasinbygningen i sin Karakter gjerne maatte slutte sig saa nær som mulig til de paa Gammelholm opførte Bygninger, har man ikke trot at tilsidesætte Skjønhedshensynene ved at indrette Boutiker i nederste Etage. Dette er saa meget mere at anbefale, som Projektet har hævet Scenen, og Magasinerne af denne Grund ogsaa gjerne maa ligge højere. III. Indretninger og Apparater tælles for det hele Bygningskomplex. 1. Spørgsmaalet om Theatrets hensigtsmæssige Belysning viser maaske mere end noget andet, i hvilken Grad de forskjellige konstneriske, tekniske og økonomiske Fordringer kunne gribe ind i hinanden. Dette gjælder da navnlig omTilskuerpladsens Belysning; denne er nemlig betinget af Maaden, hvorpaa man vil ventilere. Saasnart der for Alvor bliver Tale omVentilation, vil det Spørgsmaal rejse sig; er det ikke muligt at tilstoppe den ene af de to Hovedkildei til Heden og den slette Luft i Theatret ved enten at isolere Belysningsapparaterne eller idetmindste sørge for at den af disse fordærvede Luft hurtigst muligt fjernes. Af den nyere Tids Forsøg i denne Retning er uden Tvivl Chatelet-Theatrenes Ventilation, til hvilken den berømte Morin havde været med at lægge Planen, et af de mest bekjendte. Belysningen var anbragt over et Loft af mat Glas under en stor Skærm, dei foioven endte i en Luftskorsten. Herop til førtes Ledninger for den slette Luft fra alle Logerne og der tilvejebragtes saaledes en meget virksom Udsugning. Den rene Luft førtes behøiigt opvaimet ind i Theatiet paa forskjellige Steder, gjennem Aabninger langs Rampen, omkring Tæppet, i Gulvet og Logebryst­ ningerne. Belysningen over Glasloftet havde man beholdt, men de dermed foibundne Ventilations­ foranstaltninger sattes for en stor Del ud af Brug strax efter at Theatrene vaie aabnede. Man havde ikke været heldig i Maaden, hvorpaa den rene Luff førtes ind, saa at navnlig Skuespillerne