BernstorffsEftermæle_2

Det er sagt, at et lykkeligt Ansigt er det beste Anbeialingsbrev. Ogvist er det, at B e r n s to r jJ 's Aasyn bar umiskjendeligt Præg af Sjels Adel. Denne Tækkelighed, denne attiske Urbanitæt, somhan udbredte over alt, hvad han foretog sig; en vis Værdig­ hed, som 'han saa heldigen vidste at forene med den fineste Levemaade og den venligste Nedladelse; og endeli- gen denne Aands-Nærværelse, disse hastige fine Anmærkninger, som strax robede, at det skjonne Udvortes ikke var beboet af en mindre ædel og man­ dig ’Sjel* Alle disse Naturens Gaver, som saa umiskjendeligen vare paa( 2 9 )