BernstorffsEftermæle_2

086540770

G R E V

A. P. B E R N S T O R F F S

EFTERMÆ LE .

A N D E N D E L.

JL %.JL V A.-J ; ï i \ i

n át ci /: 4

«•-i ? a

B E R N S T O R F F S EFTERMÆLE. S A M L I N G AF A M I N D E L S E S - S K R I F T E R OVER G R E V A. P. B E R N S T O R F F , MED F U N D A T S E R N E FOR D E T I L H A N S H Æ D E R O P R E T T E D E S T I F T E L S E R .

VED P r o f . R. N Y E R UP.

A N D E N

D E L .

IO O B EN H A V N , 1800. TRYKT FAA F r . B R U M M E R S FORLAG hos E. M. CO H E N .

(

a il .h o T a

m n a s

r:x f f.'iv -T- / (S T i ’ p e v~ü k. *V p M i I ü: ; I ¿.w s«*»«o—— >— O- M ^ í J M A %

‘ , n ;>! ■: R ,i å ■: c e . . '

a ./■ i u a

■

& J %

\ V 3 H ;> t 1 ?M O T > M 3 a

.< ï ./

'

í? . 3 ViH3 8TAa VUH - JÏ O í I ITT3/1TO /läay.H ¿4AIr JIT Hfl .s: j. ¿ li a T t ! t a-

Si 13. ;£ H 7 V i J i ' . u o h cI

. j -i a

v i 3 a v i a

■v; T i . N "V A R Z :L H ( V U i \

o a j í c v . fc H .'•/i.', hi U ñ a

Kt--i r a v s r

\ ;T H O O -I/T-'.J l KOü

F O R T A L E.

I Fortalen til dette Verks .forste Del forefindes Listen over nær­ værende Dels Indhold. Den der angivne. Plan er man ikke frave­ get, uden for såav id t at Paren- tationen paa Academiet er af-

( V I ) try k t i sit Originalsprog. Efter­ som de indforte tydske og latin­ ske Poesier staae her i deres Grundsprog, ansaaes det og for mest passende, at Puhlicurn her tra f Originalen t il hin Tale. l i r . Professor Rahbeks Oversættelse er desuden i Alles Hænder, da den baade har staaet i Maaneds- skriftet M i ner vci , og tillige run- deligen er bleven uddelt i det af Gehejmeraad Grev Moltke be­ kostede og i Directeur Schultz’s

( ) Officin, trykte B e r n s t o r f f s VI I

M i n d e ,

Begge de to Ta le r , som pryde nærværende anden Tome, have deres Forfattere for dette ny A ft ry k rev ide re t, og paa nogle faa Steder ændret enkelte Ud tryk eller rettet Interpunc- tionen og indsnegne T rykfe jl. Dette erindres herved, paa det om Nogen, ved at sammenligne de forste Udgaver rned denne,

opdager disse variantes lectiones 9 han da ej skal mene, at en fremmed Haand egenmægtig har tilladt sig slige Friheder. ( V I I I )

V I .

M I N D E T A L E

O V E R A N D R E A S P E T E R Greve af B E R N S T O R F F , holden i det kjobenhavnske Videnskabers-Selskab den 3 November 1797 , o g efter dets B e ­ fa lin g udgivet af dets Sekreter P E T E R CH R IST IAN AB ILDGAARD ,

V

A

.

- Â 3 T 3 Î ?.ASftCrøA IS O T % i •0 *1 y-o\> n ,i\ , ,'.{) i $ > “ ! ■..'•tsiiivávo'yi. i J >Í£uJI ^¿us\li\ If *" ; ■ i s ¿t »^ÄA A o a J iaA KA iT8 í¿Ha it> iz h 'á * 4 ¿-toii\i'¡s .i« V f‘í 5 Àiî\v!Qs\nâd<’'j. ..b

Tí a á s ,'k

A

Ædle Fædrelandets Mænd! Lærdoms og Kundskabs Venner!

V o r elskede B e rn s to r ff , vort Selskabs Præsident, er ikke mere iblant os! Da vi for faa Maaneder siden vare samledeher, formodede Ingen, at det var den sidste Gang han skulde pryde vore Forsamlinger, og at et saa kort Mellemrum af Tid skulde berbve vort Selskab sin ædle Talsmand, berove Dannemark og Verden dette sjeldne Exempel af Aands Storhed, af For-

(

4

)

stands Evner, skjerpede ved Lærdom og udbredte Kundskaber, forenede rned den strængeste Dyd, med stand­ haftigt og urokkeligt Mod; men tillige, o! sjeldne Forbindelse! med det bli­ deste, det ommeste Hjerte. , Et uopretteligt Tab bor man stræbe at glemme; det skal derfor ikke være min Hensigt, at udtrykke vort Savn og oprive det endnu smertende Saar. Men , den sande store Mands Minde bor være uforglemmeligt; det kan ikke ofte nok igjenkaldes, ikke ofte nok med Taknemmelighed erindres, ikke ofte nok fremstilles, som lærerigt, som op­ muntrende ExempeL

Med dyb Følelse af min Ufor­ muenhed maa jeg beklage, at då jeg af dette oplyste Selskab modtog det mig overdragne Embede, betænkte jeg ikke, at jeg derved ogsaa paadrog mig den Pligt, at være dets Ordforer, saa ofte det besluttede ved Mindetaler at hædre Erindringen af dets velfortjente Præsidenter. Allermindst tænkte jeg at opleve den ublide Skjæbne, som i Dag byder mig at opfylde denne Pligt; mig, som Naturen ikke tildelte Vel­ talenheds Gave, og hvis ringe Kund­ skaber henhore til en ganske anden Skole, end den, i hvilken man bor være dannet, for at kunne prove med ( 5 )

( 6 )

Indsigt en BernstorjJ's Fortjenester, og for at kunne fremstille dem paa en Maade, denne skjonne, herlige Gjen- stand værdigi Dog denne ædle Statsstyrers Værd er saa almindeligen erkjendt og hans Fortjenester saa mange, at den mindst oplyste Medborger vil være i Stand til at angive flere end een gyldig Grund for den almindelige Sorg over hans Maatte jeg ikkun have Evne nok til at udtegne nogle faa iblant de væ­ sentligste og vigtigste Træk af denne Ædles Liv med træffende og sande Farver; jeg siger, blot nogle faa af

disse Træk; thi Gjenstanden er for stor i sit Omfang til at kunne overskues in­ den de snevre Grændser, som nær­ værende Sted og Tid, men især min egen meget indskrænkede Synskreds, bestemme. ( 7 ) Det, Mennesket skal vorde som Mand og Borger i Staten, er Virknin­ gen af dets medfødte naturlige Anlæg i Forbindelse med Opdragelsen. Vor forste Barndoms og Ungdoms Alder er Grundvolden til den Bygning, som siden opføres derpaa. Denne Periode indeholder det Stof, af hvilket vore

Evner i Fremtiden udvikles. Derfor have gode Historieskrivere ikke uden gyldig Aarsag meget omhyggeligem sögt at indhente Oplysning om udmær­ kede og berömte Mænds Fødsel Barn­ dom og Dannelse, og ladet disse magt- paaliggende Efterretninger gaaet foran i Fortællingen af Mændenes Livs Til­ dragelser. I saadan Henseende bliver og

denne første Periode af vor Be-rnstorffs Liv af Vigtighed for o s; men beklage­ ligt er det, at vi endnu kun have ufuld­ stændige Beretninger derom. Allige­ vel bør jeg ikke frygte, at dette oplyste Selskab vil finde det unyttigt, at an( 8 )

vende nogle Ojeblik, paa at overskue de faaUnderretninger vi have om hans Dannelse og moralske Værd i den tid­ lige Ungdom, forend vi betragte Man­ den og Statsstyreren. I vore Betragt­ ninger over Manden paa den efter- folgeiide storre og glimrende Bane vil bestandig sees at fremskinne den herlige Moralitet, som såa-meget ud­ mærkede hans Minister-Handlinger. C 9 ) A n d r e a s P e t e r Greve af B e r n - s to rJ J ‘v?iY ikke dansk af'Födsel*). Han blev föd paa en Tid, da det endnu Han blev föd den 2 8 August 1735 paa hans Faders Gods Gartow i det Lyneborgske. B

( 10 )

var morkt i Dannemark, og det var uden T v iv l et Held for vor Bernstorj]\ et Held for Staten, at hail blev opdra­ get i et Land , hvor Leibnitzer, og W o lfer, og flere ved Lærdom og Skarpsindighed berømte Mænd havde antændt det klarere L y s , som noget sildigere, under 5te Friderichs Regje- ring, ogsaa begyndte at udbrede sig over vort Fædreland. Dersom Adelskab ikke bestaaer i en arved Rettighed, ved hvilken en vis Del af Folket bestemmes til at være Magthavere, og den øvrige Del til sla­ visk Lydighed, ikke i det udelukkende Fortrin at beklæde Statens vigtigste

( 11 )

.

Embeder, ikke i Undtagelse fra at bi­ drage til det Offer, somStatens Under­ hold kræver af dens Borgere; men al- lene i at beholde nogle Hædersmærker af Fædres Fortjenester ophojede Stand og Anseelse, saa kan denne menne­ skelige Indretning have meget velgjo-* rende FDiger* At den ofte er bleven misbrugt, groveligen misbrugt, hvo vilde nægte dette ? Men hvilken iblant al den Overffodighed af Velgjerninger, som det eviggode Forsyn selv tildelte Men­ nesket paa Jorden, har ikke ved Ufor­ stand maattet friste denne Skjæbne? B 2

Langt mere maa vi altsaa vente, at vore egne skrobelige Opfindelser og ludretninger ere den samme under­ kastede. Det være som det vil, saa har Historien forsynet os med mange Exempler, blant hvilke det er nok at nævne af de Nyere, Naborigets Oxen- stierna og Frankerigs Sully, til Bevis paa, at adeligByrd har, ligesomandre Lykkens Gaver, havt velgjorende Virkninger for hele Nationers Held, naar denne Spire ved Forsynets Haand er bleven plantet i en Grund, hvor den kunde bære Frugter. Ogsaa dette Held forDannemark modtog vor B e r n - . s t o r f f v e d Fodsel. Han nedstammede ( »2 )

( 13 )

fra en anselig og meget gammel adelig baiersk Familie. Vigtigere, end dette, var det dog, at hans Fader, Friherre og Landraad A n d r e a s G o t t l i e b B e r m t o r f f , var selv en Mand af Kundskaber og ejede be­ tydelige Godser, saa at han ikke allene vilde, men tillige havde Formue til at anvende den fornddne Bekostning paa at give S5nnen en meget iuldkommen Opdragelse. Min har sagt, at vor B e rn sto r ffs forste Ungdomslærer var ikke heldigen valgt, fordi han behandlede den raske Yngling med for megen Strænghed. Jeg vil ikke tale den strænge og alvop-

lige Opdragelses Sag paa en Tid, da man forsoger hvad den mildere og spbgende vil udrette. Imidlertid synes det ikke, at vore udmærkede ældre Mænd, somnæsten alle efter den Tids Tænkemaade og Sædvane ere blevne opdragne med Strænghed, have tabt derved, eller at deYngere endnu haye vundet noget mærkeligt Fortrin ved den lemfældigere Behandlingsmaade. Hvad savnede man hos B e r n s t o r f f ) som kunde været vundet, naar han som Barn var bleven behandlet med mere Blodhed ? Neppe storre Standhaftighed og Rolighed, naar ublid Skjæbne slog ( 14 )

C 15 )

haarde Slag, neppe storre og niere vedholdende Virksomhed i at over­ vinde Vanskeligheder og Farer, neppe mere Agtelse for værdige Medmenne­ sker eller mere Skaansomhed mod Svage. Det Venskab og den Forbindelse, som B e rn s to r jf stedse siden vedlige­ holdt med denne sin forste Lærer, lige­ som de gjore Discipelen megen Ære, saa retfærcliggjore de og for en stor Del Læreren \ thi B e rn s to r ff kunde ikke skromte Venskab eller Agtelse for Nogen. Let og behageligt maatte det og være, at danne et af Naturen med saa

( »6 )

usædvanlige Evner og heldige Egen­ skaber udrustet Barn. En ubegrænd- set Videlyst, en magelos Hukommelse, dyb-Skarpsindighed og varm Følelse for alt Stort ogÆdelt, gav tidlig Haab og grundet Formodning om, hvad Manden Vilde blive. - I en Alder, da man nu alminde- ligenfbrst begynder atgiveBornBoger, da de sædvanligen endnu ikke gjorc sig noget Begreb omTing, som de ikke have seet, allermindst omRegjeringer og Lande, og Folkeslag, og Krige, da de allene have Folelse for det, somhar umiddelbar Indflydelse paa deres eget physiske Væsen, allerede i det 6 te Aar

»7 )' v

(

beskjeftigede den da viserende Krig dette unge Barn overmaade meget. Han læste Tidenderne derommed Be- gjerlighed, og Friderich den 2 dens kjekke Mod og Heltegjerninger henrev ham ganske til Beundring og Glæde. Derfor blev det muligt, at han allerede i sit 1 5 de Aar, forsynet med de fornodne forberedende Kundska­ ber, kunde vedTydsklandsberømteste Højskoler modtage den fuldkomnere Uddannelse, berige sig med de Kund­ skaber og udvikle de Talenter, som skulde have saa velgjorende Følger for Dannemark. G

Men Begyndelsen blev gjort med dqt vigtigste, med det som skulde danne Mennesket, forend Borgeren blev dannet, med Hjertets og Villiens Forædling, uden hvilket alle andre erhvervede Duligheder og Fuldkom­ menheder, Kundskaber og Talenter, ufejlbarligen blive misbrugte. Disse cre ikkun blotte Midler, de kunne an­ vendes til Gavn eller til Fordærvelse, og de give deres Besiddere ingen større moralsk Værd, uden for saa- vidt som de bidrage til at forædle Xhllien. Den sorgeligste Erfaring be­ kræfter dette. ( * 8 )

C *9 )

De fortreffeligste Regler og mo­ ralske Forskrifter, de tydeligste og mest overtalende Forestillinger om Dyde *1 & Nødvendighed for Menne­ skets Lyksalighed, for dets Sjels Rolig- hed;OgTilfredshed \ - ibrmaa saare lider i Ligning mod det, somLxemplét vir-^ ker til at danne Viflienf Moralens ogf: Religionens Bud ere let og snart lærte;’ men■ Tilbøjelighed og Færdighed til at adlyde dem, erhverves allene ved Exempel og ved Ovelse. Ogsaa heri sørgede et velgjo- rende Forsyn for vor B e r n s t o r f f l som det havde bestemt -til et vigtigt Red- C 2

C rc> i skab; ved hvilket der skulde udbredes Held over et helt Fojtfc* i. • At en oplyst klog, og, med indta­ gende Veltalenhed begavet Mand"), som i sin Tid udmærkede sig ved al­ vorlig Hengivenhed for sand Christen-.. doiir og fast Overbevisning om dens; Ubedragelighed, fik Bernstorff en grundig og fuldstændig Undervisning i denne mest overtalende og mest rolig- gjorende af alle de Religioner, Men­ neskene nogensinde have tillagt dette Navn- De heldige Indtryk, som især en dydig om og ærværdig; Moder ved sit

#) S u p e rin te n d e n t Ja c o b i i Z eU e ,

( 2» )

Exempel tidligen havde indprentiet i hans unge Sjel, bleve herved, og sil­ digere ved hans fortrolige Omgang med den fromme Gellert, endnu mere udvidede og befæstede* Saaledes forberedet som Menne­ ske, begyndte Bem storjJ at danne sig til Statsborger* Formodentligen op­ muntret af Farbroderen, Dannemarks daværende B e i n § t o i j f \ blev Statsvi­ denskaben i sit hele Omfang fornem- meligen hans kundskabelige Bestræ­ belsers MaaL Achenwal, Meister, Putter, beromte Navne, disse Mænd vare nu hans Lærere, Vejledere, og Venner.

C *■ ) Mathetnatik og ,Naturkynclighed- have begge alt for vigtig,Indflydelse paa Menneskets Uddannelse og For­ ædling, at en Mand, som var i s m usædvanlig Grad stemt' til Virlisoiii-: hed, og som havde en lidenskabelig Begjerlighed efter at vide alt nyttigt, ikke skuldesJiave opofret eiiDel af sin Tid paa disse. Det er nbekjendt, af hvilke Lærere han deri er bleven forsi vejledet; men de ualmindelige Kund­ skaber han i den sildigere Alder viste" at besidde i disse Videnskabsfag, sæt­ ter det udenfor al Tvivl f at han i sin Ungdom dertil har været grundigen og' heldigen anfort.

( 23 )

Da B e r n s t o r j ] ' var tilstrækkel igen udrustet med de Videnskaber, som Højskolernes Lærere kunde meddele diam, stod det kun nu tilbage, at han ved Erfaring skulde stadfæste og ud­ vide sine Kundskaber om.Mennesket, sit Bekjendtskab med Verden, og sine Indsigter i 'Statsvidenskaben, ved at see og kjende forskjellige Lande og deres Bestyrelse. Dfit er hojst vigtigt for .'Statsman­ den, og uden Tvivl aldeles nødven­ digt for Bestyreren af et Lands .For­ handlinger med fremmede Stater, som det staaer i Forbindelse med, M lian

( *4 )

har selv beskuet de vigtigste af disse Lande. Al Beskrivelse over Verden og Mennesket, den være saa rigtig klar og fuldstændig, som den efter sin Natur kan være, giver dog ikke det beskue- lige Begreb. Det dode Bogstav yder hvad det kan, og den menneskelige Konst og Anstrængelse har bragt det til at yde overinaade meget; men at frem­ stille Tingene med den Klarhed og Sandhed som den levende Beskuelse, lormaaer det ikke. Det var en Tid, da det hos os var den hojeste Anbefaling til det, man kalder, at gjore Lykke, naar en ung

{( 25 )

Manel havde havt den tilfældige For­ del, at have gjort en Rejse. Om han fra denne medbragteNoget til at berige Massen a f sunde Begreber og nyttige. Kundskaber i Fædrenelandet, var ikke Spbrgsmaalet. Og desværre hjem­ bragtes som oftest fremmed Daarlig- hed, fremmed Fordærvelse og Fædre­ nelands Ringeagt, i Stedet for frem­ med Oplysning, Kundskab og Fædre- nelands-Kjærlighed. Denne Fordom ere vi nu komne ud over, og der kan ikke være Tvivl om, at jo de mange ypperlige hjemmedannede Mænd, som vort Lands beste Regjeringer og alle Videnskabsfag hos os den Bag i D

(

26 }

Dag e t , have at opvise, meget liave bidraget til at udrydde denne Fordom. Disse have ofte bevist, at de igjennem Skrifter have trængt ind til Kund­ skabskjernen,- medens den Rejsendes overdådige Beskuelse opholdt sig ved Skallen. Imidlertid er det nnægteligt, at den umiddelbare Betragtning af Landene og den levende Omgang med flere Nationer, fortrinligen bi­ drage til at uddanne den unge Mand, som med behørige Forkundskaber til­ træder denne (om jeg saa maa kalde den) praktiske Hojskole. En vel planlagt, en vel brugt Rejse, kan ikke uretteligen ansees som den sidste

( *7 ) Skole , i hvilken Opdragelsen fuld­ endes, I denne Hensigt besögte vor B e r n s to r f f de vigtigste europæiske Lande, Schweitz, Engeland, Franke- rig, og Italien. Endnu bandt ham intet offentligt Baand til Dannemark, ingen Titel, in­ tet Embede. Her var det altsaa vigtigt for hans Bestemmelse og for hans Hen­ sigter, at han havde den Lykke at ned­ stamme fra en bekjendt og hædret Fa­ milie, saa at ingenFordom kunde hin­ dre ham Adgangen til vigtige Per­ soner. D 2

( 28 )

Den store Mængde Hejsende af alle Slags, som soge de almindeligen berejste Landes berømte og anselige Mænd, gjor det nødvendigt for disse, ikke uden Valg at aabne Adgangen for enhver somnærmer sig til dem. Den, som ikke har et beromt eller bekjendt Navn at sende forud til sin Anbefa­ ling, behover Tid til at forskaffe sig Yndest og Fortrolighed, ved egne per­ sonlige Egenskaber. Begge Dele havde B e r n s t o r f f t il sin Fordel, saa at Vejen stod ham, uden Undtagelse, aaben .til enhver Mand af Vigtighed.

Det er sagt, at et lykkeligt Ansigt er det beste Anbeialingsbrev. Ogvist er det, at B e r n s to r jJ 's Aasyn bar umiskjendeligt Præg af Sjels Adel. Denne Tækkelighed, denne attiske Urbanitæt, somhan udbredte over alt, hvad han foretog sig; en vis Værdig­ hed, som 'han saa heldigen vidste at forene med den fineste Levemaade og den venligste Nedladelse; og endeli- gen denne Aands-Nærværelse, disse hastige fine Anmærkninger, som strax robede, at det skjonne Udvortes ikke var beboet af en mindre ædel og man­ dig ’Sjel* Alle disse Naturens Gaver, som saa umiskjendeligen vare paa( 2 9 )

( 3 ° )

trykte hans hele Væsen, beiivecie og forskjOnnede hans Legems naturlige smukke Dannelse, endog i hans ældre Dage. Hvor lærerig altsaa Hejsen kunde være for en ung Mand af saa udmær­ kede Talenter og dette behagelige ud­ vortes Væsen, er let at'forestille sig. En Mand, prydet med saa mange Kundskaber, og saaledes forberedet til at ffemtræde paa den offentlige Virk­ somheds-Bane, var uden Tvivl en betydelig Vinding for ethvert Land. r Det bliver altsaa een iblant Far­ broderens mange Fortjenester, at han

( 3 » )

drog denne ædle Yngling til Danne­ mark. Man er uden Tvivl uskjonsonv naar man anseer det for et Offer som gjores Udlændingen, eller som et Bytte der tages fra Landets Indfodte, naar velopdragne og dulige Fremmede optages i Landets Skjod, og betroes Statens Embeder; thi ogsaa her kan man sige med Sandhed, at Hosten er stor, men Arbejderne ere faa. Skulde det være muligt, at have Overfiodig- hed af dulige Mænd til Embeder i no­ get Land ? Det mulige er, at fejle i sit Valg, eller at bruge urigtigen dem, somman endog lykkeligen har valgt.

Troer man dogr at den har gjort sig velfortjent af et Land, somberiger det mod en ny nyttig Plante, et nyt fordelagtigt Redskab —■ en Plov — en Ten. — Og en dulig retskaffen Mand, det ædelste og ypperste, vi kjende af alt hvad Naturen har frem­ bragt, skulde ikke være en storre Vin­ ding eller af hojere Værd, end en Platite eller en Plov? At B e r n s t o r f f var en storre Vin­ ding for Dannemark, end Erobringen af en Provinds, derom er man nu vel enig. Vor B e r i t s t o r f f Idev D a n s k , og li­ gesom Farbroderen var selv bleven

( 33 )

Oplært ved en statskyndig GamaUel's „ Fodder, saa blev han igjen enGamaliel for A n d r e a s P e t e r . Erindringen om hin Dannemarks ældre B e r n s t o r f f s daadfulde gavnlige Liv vil stedse blive uudslettelig i enhver ddnsk ■ \ Mands taknemmelige Bryst, om han formaaer at skjonne, hvad Dannemark var for B e r n s t o r j j , og hvad det blev ved B e r n s to r f f .\ under vor velvillende 5 te Friderich, som ikke lod det være nok, at ville være retfærdig, men som ogsaa deri nærmede sig Guddommens Exempel, at han sogte ved Blidhed og tillokkende Opmuntring at vinde Hjer- E

terner Jeg taler om Frideriehs skjon- nere Dage. Vor yngere B e r n s t o r f f arbejdede under denne sin anden Fader i liere Aar, gjorde sig bekjendt med Forret­ ningernes Gang og Orden, og lærte noje at kjende Dannemarks indvortes og udvortes Forfatning, inden han til- traadde noget egentligt Embede. I sit 3 1 te Aars Alder blev han forste Deputeret i General-Toldkam­ meret*). I 4 Aar bestyrede han dette vigtige Embede med den Virksomhed *•) I Aaret 1760 blev han Deputeret i det V est­ indiske og Guineiske Rente- og General- Toldkammer, og 1766 Forste Deputeret i samme Coliegium.

( 35 )

og KJogskab, som stedse ledsagede alle hans Handlinger. ■ - •o Her lærte han især praktisk at kjende Fædrenelandets Handels- Tilstand; en Kundskab, hvis Besid­ delse er' hojst vigtig for Bestyreren af et Lands Forhandlinger med frem­ mede Stater. Det bor i ovrigt ikke blive ube­ mærket , som et Bevis paa, hvor meget vor B e r n s t o r f f var ophøjet over sin Tidsalders Tænkemaade, at, ved at eftersee alle de Anordninger, som under hans Bestyrelse udgik fra General - Toldkammeret, meget faa vare forbydende, den langt storre E 2

Del tilladende, og det paa en Tid, da man endnu var vant til at ansee For­ ordning og Forbud for ensbetydende Ord. Nu begyndte et Tidsrum i Danne­ mark, af hvis Begivenheder enhver Fædrenelandets Ven onskede, at en Del kunde udslettes af vore Aarboger. Den ældre B e r n s t o r j f * forlod det af ham ekkte Land, og saae det ikke mere. At den yngre B e r n s t o r j f * fulgte Farbroderen, var en nodvendig Fdige af Tingenes Gang og Tidens Aand ; en nodvendig Fdige af disse to ædle; Mænds fuldkomne Overensstemmelse

( 37 )

i de vigtigste Grundsætninger. Begge dydige og retskafne, begge oplyste og skarpsindige, begge elskværdige og blide, begge] hinandens Fortrolige, maatte de, i lige Stilling, have lige Skjebne. Men A n d r e a s P e t e r B e r n ­ s t o r j f ' blev herved ikke tabt for Dan­ nemark. Da dette Uvejr forsvandt, i hvis Aarsager Udfald og Fdiger han'ingen Del havde, blev han kaldet tilbage, for at indtage det fdrste Sæde i Rente­ kammeret, og det folgende Aar gik han derfra over til den vigtigeEmbeds^ post, i hvilken han erhvervede sig Udodelighed.

Her var hans første offentlige Ar­ bejde en Fredsgjerning. Han fuld­ endte sin Farbroders begyndte, for Dannemark store, og;, efter mangfol­ dige overvundne Vanskeligheder, dog endnu ikke fuldforte Verk, ved et venskabeligt Mageskifte at ophæve den fordærvelige Deling af en Pro1vinds under to uafhængige Regjeringer. Dersomman ikke vil regne det for

noget, at tilstoppe den Kilde, af hvil­ ken saa mange og store Ulykker havde udstrommet over Landet, saa vandt Dannemark intet; og dersom man vil regne det for Vinding, at have en fri­ stende Anledning mindre til at ud( 38 )

( 39 )

brede Ulyksalighed over Jorden, saa vandt det mægtige Rusland meget. Men hvo er den veltænkende og op­ lyste Borger i begge Stater, som ikke velsigner enhver sin Regent og deres tro Raadgivere for dette Forøgelsens Verk, som for evig udryddede denne Tvedragts-Sæd, og overskar'Tvistens Æble imellem disse to Riger. Nu kunde B e r n s t o r j f ‘ i en Række af Aar anvende sine Talenter paa fredelige Sysler. I Stilhed virkede han ved sindige og kloge Raad til Fædrene­ landets indvortes Tarv, da Sagerne i vort udvortes Forhold til Fremmede

gik deres ordentlige og rolige Gang, den han havde afcirklet for dem. Europa hvilede i Fred, indtil den Funke tændtes i hinVerdens-Del, hvis S . ...• ' vv Opdagelse, ledsaget af utallige Menne­ skeslægten bes'kjæmmende Handlinger, har foranlediget saa mange Ødelæg­ gelser; den Funke, som, efter nogen Tid at have ulmet, sandsynligen har antændt den fortærende Ild, der ud­ brod paa den mest antændelige Punkt af Europa, og som i dette Øjeblik raser over alle Jordklodens Dele. \ ^ ; . g . , ' . Et Folk i hint Norden havde op- naaet mandig Alder, og vilde afkaste Moderlandets Tvang. Det mægtige

( 4 i )

Britannien, som kæmpede for sin Myndighed, var hverken retfærdigt el­ ler skaanso-im i Valget af Midlerne. Det misbrugte sin Magt paa Havet til at for­ styrre endogsaa udeltagende Staters fredelige Brug a f naturlige, almen- gjeldende, og ved utvetydige For­ bund hævdede Rettigheder« Dannemarks Flandel truedes med Undergang; men Bernslorffs frede­ lige Klogskabsaand fandt passende Raad , og Faren blev afvendt; dog ikke uden Tab for Dannemark; thi Bernstorff blev et Offer for sin Retsin- dighed og Billighed. F T>A "*?*-*• rf ;• f-\ •=)¿sr .■ • * f -« , -f ^ . j -n

q j Ji ff p*

Han forlod Dannemark anden Gang iiied et rort Hjerte, men med den Mandighed og Sinds-Rolighed, som altid ledsage den ubesmittede Dyd. Bernstorff agtede intet for Dyd, som ikke kostede noget Offer. Jeg saae den Gang mange ret­ skafne Mænd, som tilfulde kjendte Be­ givenhedernes Aarsager og skjulte Gang, fælde Vemods-Taare over dette Uheld. Vel savnede Dannemark sin BernstorJJ\ men disse trendo Fravæ- relsesaar vare ikke tabte; han ophorte ikke at være Dannemarks tro Mand, var ikke, og kunde ikke være u.virk( 42 )

som i denne sin Hviletid. Det er og uden T v iv l en ikke ubetydelig V in­ ding for den af’ Arbejde overvældede Embedsmand, at erholde nogen Tids Hvile, hvori han kan samle nye Kræf­ ter ; især er det meget lærerigt for den hoje Stats-Embedsmand, i det private L ivs Stilhed og i nogen Frastand fra Skuepladsen at betragte det store Stats- legeme og dets Bevægelser, han vil i denne Stilling ojne meget, som han i dets Middelpunkt, omringet af Forret­ ningers Tummel og af forlarvede Gjenstande, ikke var i Stand til at be­ mærke. F 2 ( 43 )

V i formåae ikke at skue ind i det velgjorende Forsyns skjulte Veje. V i knurre ofte, og iroe os ulykkelige, fordi en useet Magt noder os at be­ træde dem. Men under Vandringen, som vi kummerfulde begyndte, see vi omsider Roser opspire under de Fjed, vi gruede for, og ved Banens Ende, naar v i skue tilbage, erkjende v i , at hvad v i ansaa for uoverstigeligt, har igjennem en let Omvej fort til et Maal, som vi neppe i vore hojeste (Fisker turde tænkt os muligt at opnåae. Saa- ledes kunne v i ogsaa nu af Folgerne udlede, at BernstorJJ's Bortgang., over hvilken v i da sorgede, som over et af ( 44 )

( 45 }

de smerteligste Tab , Landet -Minde iris te, var dog. ikke Uheld; men havde en veigjorende Virkning for Danne­ mark. Vor klarseende og opmærksomme Tronfølger havde tidligen paaskjonnet Bemstorffs store Værd. Da han be­ gyndte sin offentlige Virksomheds- Bane, ag ønskede at have omkring sig Mænd og Raadgivere, som han kjendte og kunde skjente sin fulde T illid/ for- maade han siri kongelige Fader, til at kalde den ædle Bernstorffi tilbage. Han kom, og blev med henrykkende Glæde modtaget af Fyrsten og Folket.

En ny Tingenes Orden begyndte nu i Dannemark. En Pian , bygget paa rigtige Grundsætninger, blev lagt for Statshusholdings- Væsenet, og den er bleven fulgt uafvigeligen indtil denne Dag. Den for Landets Fred og Sikkerhed saa vigtige Forsvars-Stand b lev nu rigtigen ordnet, og givet nyt L iv og ny Virksomhed; Lovene bleve forbedrede og fik deres uindskrænkede milde Herredomme; intet vilkaarligt Magtsprog forvirrede Begrebene om Ret og Uret j eller svækkede den al­ mindelige Sikkerhed; alt dette blev kronet med en ikke mindre veldædig; Gjerning. det store V e rk , at forstørre ( 46 )

( 47 )

Dannemark inden dets, egne Grænd- se r , ved at omdanne den talrigste Klasse af Landets Indbyggere fra. træi­ lende Tjenere til lykkelige og frie ar­ bejdsomme Borgere. ; ' Tronfølgeren fattede det store Forsæt, at ville alle disse Ting; kloge- ■ ligen valgte lian sig oplyste og erfarne Raadgivere, og disse bidroge tr.oligen til at udføre det. A t vor Beim torff medvirkede kraftigen i alle disse Foretagender, uagtet de ikke henhørte til hans særde­ les Fag , er al hans værdige Medarbejr dere taknemmeligen erkjendt. T il denne samme Følelse opipvdves hver

Landets Ken., ved at læse Kongens Bud om denne herlige Sag ; /thi ipm Lovgivningen déroin sees 3 emstor(j‘s Navn. L)etvar hans Kald og Pligt, at overskue det Hele. Statslegemet har det tilfælles med énhver andent Fonsti- gen sammensat Maskine, at Hjulene maa gribe i hverandre for at frem­ bringe den ordentlige Bevægelse. Medvirkede Bernstoiff ftied Nidkjær- hed til alle disse indvortes Forbedrin­ ger, saa kan det langt mindre paatviv- les, at han og ærligen vilde dem ; han maatté ville dem, ikke allene som god og oplyst Borger, men i Særdeles- hed som deny det hoje- EmbedBvat i 48 )

betroet, at være Statens Ordforer og Mægler i dens Forhandlinger med fremmede Magter. De vare nødven­ dige, naar det skulde blive ham mu­ ligt', at arbejde med Held i dette hans vigtige Kald. Hans utrættelige Bestræ­ belser, at befæste Dannemarks Selv­ stændighed og Uafhængighed, at for­ større dets Anseelse og Vægt i Europa, vilde blevet i en langt mindre Grad heldige, naar den indvortes Forfat­ ning havde været svag og vaklende. Det er nu engang saa, efter den endnu temmeligen raa Naturtilstand, hvori Staterne desværre leve med hver­ andre, at det eneste tilstrækkelige Mid- G ( 49 )

( 5 0 }

del, til at gjore endog en retfærdig Paastand mod fremmede Magter med Eftertryk gjeldemde, er at have sim egen indvortes Forfatning i den mu- iigst beste Tilstand., saa det vides, at Kræfterne ere der, for at kunne tilba­ gedrive Indgreb og hævde Rettig­ heder. Snart indtraf Begivenheder, som i uden disse lykkelige Forberedelser kunde have paadraget Dannemark uberegnelige Ulykker, og som selv en Bernstorffs Visdom ikke skulde have fbrmaaet at afvende. Naborigets oplyste, kloge, men ærgjærrige og urolige, dog alt for ulyk~

( 5» )

kelige Monark, paancVdte sit kjække og stridbare Folk en fordærvelig Krig med det mægtigste Rige i Norden , med hvilket Dannemark stod i det ncrjeste Forbund, og som det var pligtig at un­ derstotte med en ikke ubetydelig Magt, Her var paa den ene Side Faren af en Krigs altid uvisse Udfald og altid visse Offer; paa den anden Side, den Yd ­ mygelse ikke at turde blive siné Lofter og Forpligtelser tro. Med en Tanke tilbage ti’I Bem- storj] 's moralske Karakter, som han i ingen Stilling fornægtede, kan det ikke være tvivlsomt, hvad han maatte rande, og hvad en ærekjær og’ retfær- G 2

( 52 )

dig Regent vilde vælge. Dannemark gav da Verden det sjeldne Exempel af en Stat, som holdt Tro og Love, imod den synderlige, men overalt gjeldende Maxime, som man har kaldet egen In­ teresse. Fædrelandets ædle Krigere droge til Strid som ordholdende Mænd, der opfyldte den indgaaede Fagt. I et værdigere Erinde kunde Tronfblgeren ikke ledsage.dem. Ydmygelsen blev saaledes undgaaet, og Fædrelandet havde ydet det Olier, som det skyldte sine Forbund og sin Ære. Nu ledede Bernstorffs sindige Standhaftighed og dybe Klogskab Tingenes meget van-

( 53 )

'

skelige og forviklede Gang saaledes, at videre Fare blev afvendt. Som F re­ dens Engel stod lian. imellem Natio­ nerne. Blodsudgydelsen standsedes, og det dragne Sværd sank tilbage i Skeden. Dog, en ny , og storre, og Farli­ gere Begivenhed forestod, som skulde ikke allene sætte Bernsto'rjfs Talenter, men tillige hans Dyd paa dep,-. strænge­ ste Pr ove. ( Den fortærende Ild frembrod, "• som har udbredet sine Ødelæggelser over den skjonneste halve Del af Eu­ ropa, og som udstrækker farlige og

( 54 )

truende Flammer rundt omkring sig i uhyre Afstand. Det ulykkelige L and , som b lev dens forstø- Offer, ansaaes afEuropa ’s Mægtige som et V ra g . hvis sonder- brudte Levn inger man v ilde dele* For sildig erfarede man, at det vå r en brændende K lip p e , hvis gloende Stromme rev Alting med sig i deres voldsomme Fart. I Stedet for klogeli- gen at lægge Dæmninger mod disse, aabnede man alle Ve je for at nærme sig dertil, og gav Ilden ny og stærkere Næring. O ! afskyelige L a s te r ! Stolthed og’ Egennytte! hvi holde I endnu Menue-

( 55 )

skeslægten i Eders Vo ld? Eders Verk er det, at Mennesket soger Fordel i Medriienneskets Ødelæggelse, at Sta­ ter ville berige sig ved Staters Under­ gang. Ogsaa Dannemark b le v , ved alle optænkelige , dels tillokkende, dels truende Forestillinger om Nødvend ig­ heden a f at medvirke til fælles Sikker­ hed , om den fælles Pligt, at frelse en from og godmodig Konge, indbud esri at deltage i dette uheldige Foreta­ gend e , hv is Folger v i endnu ikke kunne beregne. Uden T v iv l vare disse Forestil­ linger den Gang meget fristende. En

( 5« )

■Bernstoiff- ’, som havde A fsky for alle voldsomme Midler ; en Bernstorjf\ hvis Erfaring og Statskundskab havde fuldkommeligen overbevist ham om, at et Lands Lyksalighed va r ikke bun­ den til denne eller hin Regjeringsform; en Bernstorj}\ hvis omme Medliden­ hed s-Fø le lse r opvaktes ved langt mindre rorende A n ledn in g e r , end denn e , — han skulde ikke være liojst tilbojelig til at frelse en ulykkelig Mo­ nark, hvis hele Brodig var, at han ikke havde Kraft nok, til at rette de a f hans letsindige Forgjængere anstiftecle For­ styrrelser, og som faldt, fordi han var for god (man har været saa grusom og-

( 57 )

saa at kalde dette Svaghed) for god til at kunne forsæt]igen opofre noget Menneske for sin egen Frelse. En Berris io/JJ) som se lv Adelsmand og vant til at have Agtelse for denne i sin Oprindelse ærværdige og ved' saa mange Aarlmndredes Æ ld e hævdede O rd en , og som , i det mindste den Gang, blev almindehgen, og af de fle­ ste oplyste Mænd, anseet som nod- ven dig i en monarkisk Stat;— en Be/n- sto/jj' skulde see denne i hint ulykke­ lige Land saa store og talrige Orden omstyrte, see de Uskyldige med de Skyldige, de Sindig« med de Ubesin­ dige , de meget Æ rværdige med de H

( 53 )

Va lfartede, alle at blive Oliere for et forvildet Had , ! og et misledet Folks førhaatiendé Grusomheder ? V a r det muligt, at en Bernstorffs ædle og blide Hjerte ikke maatte lide? V a r det muligt , at han ikke skulde øn- ske, med den varmeste Deltagelse on- s k e , at frelse disse mange tusinde U lykkelige? Men B ern sto r ff hand­ lede ikke efter Drifter og T ilbøjelighe­ d e r , uden hvor d e v a re overensstem­ mende med ’ Moralitetens og Fornuf­ tens strængeste Forskrifter, og disse forbod ham alle offentlige Handlinger, ved hvilke han havde kunnet virke til det Maal, han onskede, fordi det ikke

( 59

kunde skee, uden at overtræde højere P jig ter. Imidlertid var Fristelsen meget stor; men B ern sto r ff sejrede i den haar de Kamp., imellem egen T ilbø je­ lighed , privat Retfærdighed, og Stats­ pligt. Je g kan ikke alholde mig fra at igjentage det som en ypperlig og vær­ dig Ta ler *■) saa træffende har sagt i denne An ledn ing : at Bernstorff for­ nægtede Mennesket, for at blive sine Pligter, som redelig Statsborger, tro. Dette Offer frelste Dannemark, og B ern sto r ff vandt den sande Æ res *) Professor Hegewiscli i sin Tale over Greve A . C. Bern&torjf', holden paa Universitetet i K iel. (See dette Verks iste Del S. 347.) H 2

( 6 o )

uforgængelige Krone. Men endnu va r i denne Sag megen Møje og A r ­ bejde tilbage for vor Bernstorff. T il hin store Daad behøvedes hans Dyd og sjeidne G a v e , at forudsee Begiven­ hedernes Gang og Fø lger; nu behø­ vedes den højeste Klogskab og et ufor­ færdet Mod. Man vilde tvinge Dannemark til at fornægte sig den retfærdigste Frugt af sin Vind skibelighed og lykkelige Fred . Der b lev forsøgt et umenneskeligt, hidtil i Historien uhørt. M iddel, for at udrydde aldeles' det Folk., man kaldte den fælles Fiende. Dette F o lk , som sukkede under de tusindfoldedo U lyk-

( 6 i )

ker a f dets egne tyranniske Beherske­ res blodtorsuge og rovgjerrige Vo ld­ somheder , og hvis uundværligste Nodtorfter fortæredes a f eja grusom Borgerkrig i Landet,, og a f e n uhyre udbredet Krig paa Grændserne, dette Folie vilde man endnu hjemsøge med Hungerens skrækkelige Elendigheden Engeland forkyndte;, at det. ikke vilde tilstæde Dannemark nogen Han­ del med det betrængte Frankerige ; men BernstorJJs Retfærdighed og,Mod vovede at gj.ore Grundsætninger g je L dende, som mart ikke bluedes ved air tilsidesætte.*

( 6* )

Den Frimodighed og S ty rk e , den rpandige Veltalenhed, hvormed han forsvarede neutrale Magters Rettighe­ der, den Klarhed Jevnh ed og Or­ den , hvormed han fremsatte sine Grunde, de ukonstlede og indlysende Retfærdigheds - Grundsætninger, med hvilke de understottedes, gjore dette hans bekjendte Svar til et uovertræffe­ ligt Statskunstens Mesterverk. Ogsaa vandt det hele Europas B i­ fald og Beundring, og befæstede i en boj Grad den Agtelse og Æ rbød ighed , man allerede forhen havde \for dets Forfatters Retskaffenhed og Klogskab. Men den Be lønn ing , som niaatte være

( 63 )

den ædle B em s to r ff behageligere end alt dette, var den roliggjoren.de Be­ vidsthed, at have givet et stort Exem- p e l, og vist V erden , at Retfærdighed og Sandhed, anvendte med Visdom, ére stærkere end alle Vaaben. Disse faa opregnede Træk og Handlinger, som ikke ere fremdragne af skjulte Gjemmer, men ligge aaben- bar for Verdens Ojne, ere mer end tilstrækkelige til at forsikre B ernstorff en berømmelig Udødelighed og Fæ­ drelandets stedsevarende Taknemme­ lighed; thi hvo er den, som ikke veed,, at vore Forbund og Pagter med Frem­ mede ere agtede, og at det var ham,

som stiftede dem : at Dannemark ingen Fåender har , og at det var ham, som afvæbnede dem : at dets Flag va je r frit og æret paa alle H ave , og at det var ham, som betryggede det: og en- deligen, som en Følge a f disse V e ig je r- tunger, at v i alle sidde i Fredens ve l- gjdrende Skygge, og at det v a r ham, som udbredte den ove r os og over Landet ? De Gamle agtede højt og beløn­ nede med Borgerkronen den Mand, som havde frelst en Medborgers L iv , hvad skylde v i da Bem sto rff, hvis Dy d og Klogskab saa ofte afvendte Kri( 6 4 )

gens Rædsler/ og frelste saa mange Tusinde ? Stor var B ern s to r ff som Menne­ ske , som Ro rge r , som Statsmand; men ogsaa Muserne fole et stort og smerteligt Tab ved denne Æd les Ddd. V e l kan man ikke lægge en B ern sto r ffs Fortjenester af Videnskaberne paa den Vægtskaal, som bestemmer de egentli- gen saakaldte Lærdes Væ rd , end- skjont hans Statsskrifter, nitar de endog betragtes som Idealer eller blot videnskabelig Gjenstand, vilde være nok for at gjdre ham fortjent til et me­ get ophøjet Sted blant de berømteste Videnskabs - Mænd.

Men en Mand i BernstorjJ's Stil­ ling kan have andre, og uden T v iv l endnu storre Fortjenester a f V iden ­ skaberne, end den egentlige Skribent. Je g vil ikke tale om, at uagtet han

ofte med alt for god Grund sukkede ove rd en sorgelige Erfaring, som den ædle Sully allerede i sin T id beklagede: „at det, som et Aarhundrede vinder i Oplysning, sjelden b liver til Forde l for Sæderne” saa glædede det ham dog usigeligen, hver Gang han erfa­ rede , at der var gjort noget nyt Frem ­ skridt paa Videnskabernes Bane. Og hans Kundskab i deres Rige var saa udbredt, at han med magelos Hastig( 6 6 )

C 67 )

hed indsaae Værdien og Fordelen af enhver Opdagelse , enhver Forbe­ dring, og kjendte Manglerne i ethvert Videnskabsfag. Ikke heller vil jeg tale om den Højagtelse og Fortrolig­ hed , han altid viste for sande og for­ tjente Videnskabsmænd; ikke ydm y ­ gede han dem ved at lade dem fole deres Afhængighed a f hans Magt og Anseelse, eller ved at gjore Pomp med den Ynd est, han viste dem. Han ansaae dem som den udvalgte Del a f Folket, bestemt til det besvær­ lige og ofte farlige Kald , at udbrede Kundskab og Oplysning. Han besad i hoj Grad den uskatterlige G ave , at 1 2

(

6 8

)

indlade sig i Undersøgelse med en­ hver Videnskabsmand i dennes særde­ les Fag , at opmuntre til Arbejdsom­ hed og Anstrængelse, ved at g jdre Sagen vigtig, og vise hvor meget han selv agtede den. Ogsaa min Erfaring bekræfter, at det er bogstaveligen sandt, hvad flere oplyste Mænd have sagt, at man aldrig forlod B ern sto r ff efter videnskabelig Samtale, uden at have lært noget. Je g behover heller ikke at tale om hans Fortjenester a f dette Selskab. Hans varme deltagende Medvirkning i vore Bestræbelser, hans Glæde, naar noget Nyttigt b lev udrettet til Oplys-

( e g ) nings Fremme og Selskabets Hæder. H vor ofte have de ikke oplivet og op­ muntret 03 i Det var B ern s to r ffs V e rk , at det­ te Selskabs Virkekreds blev udvidet, ved at optage de philosophiske V iden­ skaber iblandt dets ovrige Formaal, og og foroge den med en philosbpliisk K lasse , som Selskabet endnu skal ord­ ne. Mærkeligt er dette , at B ernstorff med saa megen Deltagelse yndede det­ te Forslag, paa en T id , da han, saa ve l som flere oplyste Mænd, fuldkom­ men folte og bemærkede, at visse nye­ re Grundsætninger i Philosophien og dennes nærværende Tilstand ve l hav-

( 7° )

de en meget stor, men, som det sy ­ nes, ikke overalt fordelagtig Indflydel­ se paa Religion og Sædelighed, paa det borgerlige Selskabs Orden og R o ­ lighed. Men det giver et Bevis mere paa den retfærdige V isdom , med hvil­ ken denne sande store Mand , ogsaa i dette Tilfælde, vidste at adskille Brug fra Misbrug, og ikke fordomte hin for at hemme denne; et Bev is paa, hvor langt han var fra den Partiskhed og En ­ sidighed, som ikkun ere indskrænkede Sjeles Egenheder. Men det, som mere end alt, kro­ ner Bernstorffs mange og store Fortje­ nester af Videnskabers og Oplysnings

V enner , er ikke alene det, at han, inægtigen understotlet af vor Sandhed elskende Kronprinds, med al sin over­ talende Indflydelses fulde Kraft har bi­ draget til, at forskaffe Fædrelandet det uskatterlige Fortrin frem for alle euro- pas Stater, at have uindskrænket F r i­ hed til at yttre offentligen ved trykte Skrifter enhver Tanke og Mening, som ikke fornærmer Sæderne eller den selskabelige Sikkerhed og Orden. Men især dette viser B ernstorff som den sande Kundskabs og Oplysnings Befordrer, at da ogsaa denne Veldæ- digheds-Lov, som i en monarkisk Stat uden T v iv l er det stærkeste Baand ( 7> )

imellem Regent og Fo lk , b lev saa uv ærdigen misbrugt, at det skrækkede de redeligste, men mindre siormodige Oplysningens Ve lyndere og Befordre- r e , b lev B ernstorff, som aldrig gik noget Skridt tilbage, fordi han aldrig gik noget fremad uden modent Over­ læg, ogsaa heri urokkelig. Hans Klog­ skab saa, at Oplysnings og Kundskabs Fremgang er uoplas el igen bunden til Frihed i at meddele sine Tanker, og at den gaaer lige Skridt med denne. Han va r selv for oplyst, til ikke at v id e , at det er den af Sandselighed indskrænke­ de Fornufts uigjenkaldelige Skjebne, at den skal gaa igjennem Vildfarelsers C 7 2 )

( 73 )

morke A fve je frem til Lys og Sandhed; at man ved at tilintetgjore Muligheden a f V ild fare lse , om det var gjorligt, v ild e fo r evig tillukke Vejen for Sand­ hed. Han beklagede og folte dybt de skjéndige Misbrug a f denne Frihed , blant hvilke nogle endog rorte ham personligen; men ogsaa dette gjorde ham ikke vaklende, Han attraade og onskede ivrigen , at Frihedens Misbrug maatte kunne hemmes, men han forkastede ethvert M iddel, som kunde standse dens vel- gjorende Brug. Han indsaa, at Overgangen fra Brug til Misbrug va r saa umærkelig, K

( 74 )

at de nqjeste Grændser vare ubestem­ melige imellem disse, og at man maat- te lade det yære nok at straffe de Mis- brug, som Lovene uden Tvetyd ighed kunde bestemme. A t en Mand , som forenede saa mange ypperlige Sjals - Egenskaber, som i saa mange Henseender va r stor og havde-gavnet meget, va r saa almin­ delige n elsket, at man om ham kan med Sandhed sige det, som en meget beromt Taler har sagt om den ædle Daguesseau, at hans T idsalder paatog sig for ham Eftertidens Skikkelse., og erkjendte hans Væ rd , som om han

( 75 )

ikke havde været mere til; dette er vel baade tröstende og opmuntrende, fordi det v iser, at Dyd og sande Fo r­ tjenester ikke altid miskjendes; men dette Tilfælde er tillige saa sjeldent, at det næsten kunde syn e s , som det kastede en Skygge paa denne store Mands Minde. Det er Pligt at borttage denne eneste Skygge, ved at opsøge Aarsagerne til dette vo r ædle Bern- storJJ's saa usædvanlige Held. Disse Aarsager maa ikkn soges i hans eget store og uskatterlige indvor­ tes Væ rd ; Verdens Erfaring-mod siger dette. De maa söges i tilfældige ud- K 2

\w te s Omstændigheder: I hans blide indtagende Væsen og værdige Art- stand, i lians Embeds .Beskaffenhed, at Følgerne a f hans Eiapdlinger havde mere Indflydelse paa Borgersamfundet i det Hele,, end paa enkelte Klasser el­ ler Individuen i Særdeleshed, hvor den enes Önsker saa sjelden opfyldes , uden at den anden troer sig fornærmet, og endeligen synes de at ligge i Natu­ ren og Følgerne af hans vigtigste sidste Handlinger, hvis aabenbare og al- menfölte velgjörende Virkninger han op levede, da de fulgte umiddelbar paa Handlingerne. ( 76 )

i 17 )

Disse vare uden T v iv l de egent­ lige og sande Aarsager til det sjeldne Særsyn, at Menneskeslægtens VelgjO- rer b lev uden Modsigelse erkjendt og paaskjonnet af de Medlevende. A t hans Dod *) udbredte Sorgens morke Slor over Landet, og b lev a f A lle folt med Vemods Smerte, som en almindelig Gjenvordighed; denne hæ­ derfulde L o n havde han tilfælles med iiere store Mænd. Deres Dod efterla­ der en Tomhed, som nedslaaer Sjele- ne ; v i fole med Gysen denne Tom­ hed! *) Den 21 iun ii 1797 .

Men v i fortrøste os til Regentens Visdom og Virksomhed,- at han t o r fundet Middel til at opfylde den. »O : ■ Bernstorffs Gud , og vo r Gud , .yL ao / lA o :n t is ror-V- give dertil Velsignelse og H e ld ! - i s . - . ' l t i-' J • • v / ' . : . - - .»• ' ;.f; ‘ •

V I L O R A T I O <2 U A A N D R E A E P E T R O C O M I T I d e B E R N S T O R F F I i \ A U D I T O R I O R E G I A E UN I VE R S I T AT I S H A V N I E N S I S S U P E R I O R I D I E X X I V M A R T I I M D C C X C V I i r .

T A K E N T A V I T D. G. M O L D E N H A W E B .

m-i

i r /

O I T A SI O

\ ] 4 } O « T 3 Î 3 A' 3 H Ï Ï M A - I T í K O T rï rï ÄÖT' feVi H 3 3 a c? 3 i t a 5r r e / ’ ’< ü 3 A ï ó 3 ;-r o i i í O T i a u a îî i ï K6 i ;î 3 li trs iTS Vi'Si n Va h N .ï : ï V 3 z ; j n .z :ti r s. t.u v.i/.x s i a î 1V a > a. >• >. t ,w . v; . . r i a i o ? ' . o - . a '

V I R O I L L U S T R I S S I M O J O A C H I M O GGDSCHE * C O M I T I M O L T I Í E JE U I T I OR D I N I S E L E P H A N T I N I REG I S A CON S I L I I S I N T IM I S 8 Cc. 8Cc. d e

L

q r . X ï Z i - I T > -J l ' ï OF! I V

i h

■ ( j u m ' o A o i

I T Í ï t ) , ' ¡ O l T i - O M O l

\

IJ

' - •■ • eiKi f î ï ai :AT-dx ó :y À; a io aa

'•

. . .

/

E ccu i a lte rij quam T ib i , Comes liiuslrissime., haue orationem nun- cupem 5 quam Tuam appeilare non uno nomine licet? Ouum Tita auctoritas me puhlici luctus et de- siderii Interpretern excitasset, ma­ ll» infaCundus quam ingratus v i- deri. V id i metum, ne minutae vocis eulpa tanti V ir i laudes de- tererem, quom ad o ffie ii xfejbiti cogitationem spes lila accederet, L 2

( 84 )

fore ut vires m ihi adderet pia re­ verenda et amor v irtu tum , ad quarum contemplationem propius admitti m ilii contigerat. Quin nqvuiri Tuae erga me benevolen- tiae cumulum adjecisti, dum con- silio suasuque T ilo provideres, n e , quarn a lii interdum ex in ­ opia , ipse ex dicendprum copia difficultatem paterer. Fu it ea oratoris felicitas, ut illa sentiret ae diceret, quae p rio r senseras T u v cui per tr i gin ta anno.rum spatium to t publicae privatae-

( 8 j 5

\ que necessitudines cum utroque BERN3TORFFIO In tercesseraiit, quique ANDRE AM PETRUM tain intima et fida , quam ant i­ qua confuetudine et fam iliari- tate devinctum liabueras. P ro- iiid e , quod in adiimbr-anda V ir i immortalis effigie audientium be- nignitatem expertus sim, debeo T ib ij qui argument!, in quo m ihi versandum esset, delectu, ne cae­ tera displicerent, effeceras. Pa- fi- J • ", ' . ^ tere ig itu r3 ut quod Tuum est, Tibi publice reddam ; ex quo qui-

dem officio meo ipse illu d conse- quar 5 ut honoriflcentissimum Tuiim deme judicium qualicuuqiie mei erga Te obsequii et singularis observantiae pignore coluisse v i- dear T I B I COMES ILLUSTRISSIME < 56 )

ADD ICT I 3 9 ÏMUS

D. G. M O LD EN H AW ER .

/

C 87 )

Q uam anno superiore , Auditores* erepto his ter ris rebusque humanis A N D R E A PETRO B E R N S T Q R F F , passi sumus jacturam, publicae cala- mitatis nota insignivit concors populi vo x ? luctus moerorque. Accepto primo nuntio discriminis* in quo tam cari capitis vita versaretur > quanta in a u l a u r b e , regno trepidado ! Audita tandem voce : V ix isse ! quanta.subito diífusa est moestitia I Omnes eodem

( 88 )

velut ictu perculsos triste défixit silen­ tium. In civium vultu et fronte se prodidit communis, qui in ánimos p enetraverat, dolor, in hoc uno, quod summis cum imis esset commu­ nis , nónnihil levaminis quaerens. Omnibus qui v ix e r it , omnibus occi- d i s s e , mox uno ore boni ingemit- ere. — V ix cicatricem duxerat v u l - , ' nus altum animis nostris ittipressiim, quum recrudésceret dolor, rebel]aret tristitia ad adspectum funeris, non suintuoso apparatu, sed spectaculo eo insignis , ut optimi Principis et populi amicum, omnium amorem et laetitiam eilerri pateren Ét verissimi hujus lue-

tus nostri signiíicationes quam cupide cognovit! quam honoriíico suíFragio ornavit orbis ? quem laudum suarum suííragatorem et aduiiratorem V ir , Ín­ ter praecipua aevi sui ornamenta íiu- nrerandus, habuerat! At quid ego diaec? cur in ista revolver? Non ideo tanta freqüentia hüc conventum est, ut infándus renovetur dolor y qui, quoties süa sponte recurrit, nos vani- - t tatis, qua res humanae-laborant, acerbo sensu plenos relinquit. Ouin potius lacere juvat, quod solent amantes, qui eorum, a quibus aegerrime abstrahe- bantur, imaginern revocare gestiunt, et grato cuid^m in oculos transeunti M ( 89