BernstorffsEftermæle_2

( „ )

imsurjigi^BgqB

(b)

B e l v i s s é.*)

R o d skju 1 te Solen sig bag morke Skyer, dens sidste Smil til Marken ilte hen, men dybt i Skyens Mulm det sank, —- saa flyer vor Glæde bort, saa gjemme Sorger den,, saa dfter den ædle Mand, sit Folks Velgjorer. „ S e e ! Skyen nærmer sig, og Vinden rorer de stolte Eges Top, — en langsom Rost, som Sukket lyder fra det spændte Bryst,, som Bangheds Hvidslen, man i Skoven horer. *) F æ d r e l a n d e t s H i s t o r i e tillæ g g e r e n d a nsk K o n g e s R a a d g i v e r d e tte N a v n , — m u l i g t et H æ d e r s n a v n — o g b e s k r iv e r h a m s om e n M a n d , d e r f o r s o n e d e d e b itte rs te T i e n d e r . Y