BernstorffsEftermæle_2

( i 66 )

Midt 1 Sill i Gl'cJyti } nu hans Hjerte brænder A f hellig Ild for Brödres Gavn. See! hvor den kjæmper med hans Mand­ doms Kraft! Hvi straaler fra hans næsten brustne Öje D en stille Sjelens Fred? En Himmelstemmé hvisker til hans S jel: Fryd d ig , og haab! Din korte Prüvetid E r funden værdig til en evig Lön ! Den Idræts Plante, du knap spire saae, Skal blomstre, bære Frugt til Glæde, Og evig skal du skue det.

C H O R .

Herre! giv os at do den Retfærdiges Död, Og vort Endeligt vo rd e , som hans !