BernstorffsEftermæle_1

C 229 ) som har været saa lykkelige at nyde lians nærmere og fortrolige Omgang, bedst kunne bedomme, om det som her er sagt til hans Ros, er overdre­ vent. Men jeg er overbevist om, at de som har havt Lejlighed til at være nærmere bekjendt med ham, v il dom­ me om dette Sk ilderi, at det kun er som de forste Linier til et M a leri, som det vilde være et saare tungt A r ­ bejde at fuldfbre. Han besad i hoj Grad den ædle Beskedenhed, der altid udmærker den sande store Mand der er sig sin ind­ vortes Værd bevidst. Han gjorde over­ hovedet ikke meget a f Æresbevisnin