BernstorffsEftermæle_1

( 228 )

Biting, og besad den store Gave , at kunne henvende al sin Opmærksom­ hed paa den Gjenstand, hvorom der taltes. Derfor maatte man ikke kom­ me m^d tomme O rd , men holde sig til T in gen , naar man vilde indlade sig i venskabelig Strid ined h am , og saa nbje som han saae derpaa ved mundtlig Samtale, lige saa nojagtigen iagttog han samme Regel selv i sine Arbejder som Statsmand5 kort: han talte og skrev ikke, blot for at tale og skrive, men altid i den ædle Hen­ sigt at stifte Nytte dermed.

Hvad hans Opforsel som Ven og Privatmand angaaer, saa vil de