BerlingskeTidende_1749-1838

flere fremmede Magter med Rusland i Spidsen var meget lidet fornøjede med den danske Pressefrihed, og Keiser Poul betragtede København som et rent Arnested for Jacobinisme og anden Indflydelse fra det revolutionære Frankrig, som det nu maatte være alle ordnede Landes Regeringer en Livssag at bekæmpe. Under Pres af Keiser Poul, der vilde have Danmark med i Koalitionen mod Frankrig, blev der da endelig gjort A lvor af Pressefrihedens Begrænsning, idet der udstedtes en Forordning af 27. September 1799, som i Forhold til, hvad der var Lov i de fleste andre eu* ropæiske Lande, vel ikke var stræng, men dog betød en væsentlig Indskrænkning. Værst gik det ud over Aviserne, idet det bestemtes, at de paa Forlangende skulde forelægges Politimesteren inden Udgivelsen, for at han kunde skønne over, hvorvid t der var nogen G rund til at forbyde Salget. Denne Bestemmelse, der skyldes Kancellipræsident Brandt, gik jo skarpt imod al virkelig Frihed i Pressen, og der var i det hele ved denne Forordning indført et vidt Spillerum for Vib kaarlighed; de meget uklare og vage Bestemmelser lod altfor meget bero paa Fortolkning. Denne Censur stemmede i det hele godt med Kronprins Frederiks Tankegang paa dette Omraade; han fandt nu som senere, at det var ganske utilladeligt, at Bladskrivere skulde udtale sig om, hvorledes Regeringen skulde handle, hvilken Politik der skulde føres overfor U d i landet i farefulde Situationer, da han selv og han alene vidste, hvilken Vej han skulde gaa, for at det skulde blive til Bedste for Landet, og han naturligvis ganske savnede Forstaaelse af, hvilken Betydning det kunde have at oplyse Befolkningen om, hvor Udviklingen bar hen eller forberede den paa, at der kom Vanske* ligheder eller Ulykker, som den maatte ruste sig til 64