BerlingskeTidende_1749-1838

63 dig> ganske særligt da Uroen i Frankrig synes at blive mere og mere faretruende, og de mest skarpsynede begyndte at skimte Syndflodens Komme. I 1790 blev da Sagen atter taget op til Overvejelse, og der herskede nu i Befolkningen, særlig naturligvis i den litterære Verden og i Pressen, almindelig Frygt for, hvad der vilde komme. Resultatet blev dog et andet, end man havde ventet, idet Colbjørnsen ikke blot formaaede at afværge de Farer, som muligen har truet Trykke* friheden, men endogsaa fik afskaffet den vilkaarlige Politimyndighed; Reskriptet af 20. Oktober 1773 blev • ophævet, hvorved man vendte tilbage til Struensees Ordning 1771, der havde givet Trykkefrihed under Ansvar med Straf for at misbruge Friheden til Over* trædelse af Landets Love. Stor var Glæden og Jublen over Polititilsynets Ophævelse.28) Im idlertid skred den franske Revolution frem med Stormskridt, og dens Dønninger begyndte at naa her* til; at dette forøgede Uroen indenfor Regeringskredse er let forstaaeligt, og atter synes Ængstelsen at skulle blive truende for Pressefriheden, som stadig var et omstridt Spørgsmaal. Navnlig Efterretningen om Ludvig XV I’s Henrettelse fremkaldte Betænkelighe* der, men atter drev Faren foreløbig over, rimeligvis fordi de forstandigste Mænd har indset, at vore hjem* lige Jakobinere var nogle ret ufarlige Skraalhalse, der ikke naaede længere end til at lave Gadeoptøjer og slaa skikkelige Folks Ruder ind. Men i Løbet af 1790’erne, da Uroen fra det franske Stormcentrum bredte sig over alle Lande, idet Revo* lutionskrigene gjorde Forholdene i Europa stedse mere forviklede, indtraadte en stigende Uvilje mod Presse* friheden hos Regeringen i det hele og i Særdeleshed hos Kronprinsen, en Uvillie, som næredes udefra, idet flere