BerlingskeTidende_1749-1838

61 nødig gøre nogen Indskrænkning og indstillede paa Stampes Foranledning, at det skulde have sit Forbliv vende ved Struensees Ordning, og Geheimestatsraadet udsatte da Afgørelsen; det samme gentog sig i Januar 1773.27) H vo r liden G rund der var til at træde op mod Aviserne, som jo stadig var under Politiets Op* sigt, erfarer vi ved, at Berlingske paa denne Tid fik en alvorlig Advarsel, fordi den havde bragt et For* lydende om, at en Højesteretsassessor var bleven Etatsraad og Kammeradvokaten Justitsraad. Endelig maatte Kancelliet fremkomme med Forslag til skær* pende Bestemmelser, og Resultatet blev Reskriptet af 20. Oktober 1773, hvorved Politimesteren i København fik Ordre til. alvorlig at indskærpe Udgiverne af Avi* serne, at de aldeles ikke maa understaa sig derudi i A lm indelighed at indføre noget, som ikke i slige Ti* dender have Sted eller stemmer overens med de der* paa givne Privilegier, og især ikke at indføre noget, som enten angaar Staten eller Regeringen, almindelige Foranstaltninger, ejheller referere andre Stridsskrifter, især hvor Personer derved angribes, ejheller Byrygter eller andre opdigtede Fortællinger, som indeholde noget fornærmeligt eller uanstændigt. Overtrædelse af dette Forbud skulde straffes med Mulkt fra 50—200 Rdr., arbitrært idøm t af Politimesteren, hvis Kendelse var inappellabel. For Aviserne betød dette Reskript naturligvis nogen Skærpelse, men det er ikke rigtigt, naar man har kaldt det Ophævelse af Trykkefriheden og hævdet, at hermed blev hele Litteraturen sat under Politimesterens Cen* sur, en Tvangsforanstaltning, der vilde staa i den skar* peste Modsætning til Oplysningstidens hele Aands* retning, hvis Indflydelse dog selv de mest konservative ikke formaaede at unddrage sig. Litteraturens frie Ud* vikling