BerlingskeTidende_1749-1838

60 Par Gange i 1749 den Berlingske Avis dementere nogle Rygter om Krigsfare, hvorimod Bernstorff aldrig benyt* tede sig af Pressen paa denne Maade, men tværtimod strængt holdt paa, at den overhovedet intet maatte udsprede, som muligvis kunde krydse hans politiske Spil.24) Denne usikre Tilværelse, som den tilfældige og lune* fulde Censur maatte medføre for Pressen, fortsattes ind* til den pludselige Indførelse af Trykkefriheden ved Kabinetsordren af 4. Sept. 1770, som var Struensees Værk.25) Denne pludselige og voldsomme Reform kom imidlertid til at virke noget overvældende. Trykkefri* heden blev stærkt misbrugt i den følgende Tid, og Udskejelserne gik mest udover Frihedens Ophavsmand, men det var navnlig i Flyveskrifter, Viser og andet lignende, at han smædedes, medens Aviserne i det hele ho ldt sig indenfor Sømmelighedens Grænser og glædede sig ved at være fri for den stadige Indgriben. Efter kun et Aars Tids Forløb nødtes Struensee til at gøre en Indskrænkning i Trykkefriheden, som for* øvrigt var baade rimelig og naturlig, idet Reskriptet af 7. Oktober 1771 blot indskærper, at Trykkefriheden ikke maa misbruges, saaledes at derved andre borger* lige Love overtrædes.26) Efter at den bekendte Januarnatsrevolte havde bragt Struensee til Fald, da de nye Magthavere ængsteligt vaagede over deres Stilling, vendte man ogsaa tilbage til det skarpe Tilsyn med Aviserne. 16. Marts 1772 faar Kancelliet Befaling til at passe paa, at Bladene ikke bringer upassende Meddelelser om Regeringen og dens Politik. Kancelliet fik iøvrigt Ordre til at frem* komme med Forestilling om Omordning af Trykke* friheden, som navnlig Arveprins Frederik var ivrig for at faa begrænset. Kancelliherrerne vilde imidlertid nødig