BerlingskeTidende_1749-1838

149 »Da disse fem Aar vare omme, forlod jeg imidler* tid denne Post, og det af mere end een Aarsag. For det første kunde jeg ikke dølge for mig selv, at i det nittende A arhundrede en ny Generation af herlige Litteratorer var opstaaet, hvis Producters Værd og Vigtighed gik over det attende Aarhundredes Kunst* dommeres Horizon t; som det da er i sin naturlige Orden, at en ny Slægt fortrænger den gamle. Hertil kom endnu den Omstændighed, at jeg havde Vanske* lighed med at faae Nogen til at recensere. Efter For* ordningen af 27. September 1799 skulde enhver Recen* sent navngive sig. Det var der Adskillige, som ikke skjøttede om, af let begribelige Grunde. Denne Ulej* lighed ønskede jeg at afhjelpe, og ansøgte i Cancelliet om, at det maatte tillades mig at indføre anonyme Recensioner, imod at jeg var ansvarlig for sammes Indhold. Ansøgningen blev afslaaet.«"*) Hvad der blev nægtet Nyerup, opnaaede derimod hans Efterfølger, Dr. theol. Peter Erasmus Müller, som fra Januar 1805 overtog Redaktionen af »Lærde Efter* retninger«, hvortil han var vel skikket paa Grund af sin omfattende Dannelse og sine personlige Forbin* delser i Universitetskredse."O Efter at Müller i nogle Aar havde søgt at klare sig under de givne, strenge Vilkaar, saa han sig nødsaget til i 1809 at henvende sig til Kancelliet med en Ansøgning om Anonymitet for»Kiøbenhavnske lærde Efterretninger«. Han anførte, at det maatte befrygtes at dette Ugeblad, som var det eneste kritiske Tidsskrift i Danmark, maatte gaa ind, da adskillige kyndige Mænd undslog sig for at yde Bladet deres Bidrag paa G rund af det Forbud imod Anonymitet, som Forordningen af 27. September 1799 indeholdt. H an gjorde endvidere gældende, at de Re* censioner, som indeholdtes i kritiske Journaler, var anonyme